Søvndrukne øjne

Skønt, blødt babytæppe med et hulmønster, der ikke er alt for kompliceret. Det hedder “Cathedral Window Lace” på engelsk. Tæppet er her strikket i akryl, men ville også være fint i blød bomuld eller alpaca. Her på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Gina House

Størrelse

Højde: 70 cm (ublokket); 74 cm (blokket).
Bredde: 70 cm (ublokket); 86 cm (blokket).

Materialer

Garn

Stylecraft Baby DK Wondersoft (100 % akryl, 294 m/100 g); farve: Snow White; 3 ngl.
Jeg brugte ca. 825 m, inkl. den hæklede kant.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Knitwedo: Baby Alpaca

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 80 cm. Rundpind anbefales pga. de mange masker.

Tilbehør

Hæklenål G/6.
2 maskemarkører i en farve og 9 i en anden farve.
Saks.
Stoppenål.
Målebånd.

Strikkefasthed

20 m/36 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Hulmønster

(Deleligt med 14 m + 2)

  • P 1: *2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 2 og alle lige p: Strik retm ret og vrangm vr.
  • P 3: *2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 5: *2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2m, 2 vr.
  • P 7: *2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 9: *3 vr, slå om, 2 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 2 r, slå om, 1 vr*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 11: *4 vr, slå om, 1 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 1 r, slå om, 2 vr*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 13: *5 vr, slå om, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, slå om 3 vr*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 15: *2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 17: *2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 19: *2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm, 2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 21: *2 vr, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 vr, slå om, 3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 23: *2 vr, 2 r dr sm, 2 r, slå om, 4 vr, slå om, 2 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 25: *2 vr, 2 r dr sm, 1 r, slå om, 6 vr, slå om, 1 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 27: *2 vr, 2 r dr sm, slå om, 8 vr, slå om, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 28: Strik retm ret og vrangm vr.

Diagram

Rød indramning: Gentagelse

Forkortelser

FM: Fastmaske.
KM: Kædemaske.
SM: Stangmaske.

Sådan gør du

Tæppe

  • Slå 152 m op. Sæt en maskemarkør i første m for at angive pindestart.
  • Strik 8 p ret = 4 retriller.
  • P 1 (rets): 1 løst af, 4 r, sæt markør, *strik hulmønsterp 1 over de næste 14 m, sæt markør* x 10, 2 vr, sæt markør, 5 r.
  • P 2: 1 løst af, 4 r, flyt markør, 2 r, *strik hulmønsterp 2 over de næste 14 m, flyt markør* x 10, flyt markør, 5 r.
  • P 3: 1 løst af, 4 r, flyt markør, *strik næste hulmønsterp over de næste 14 m, flyt markør* x 10, 2 vr, flyt markør, 5 r.
  • P 4: 1 løst af, 4 r, flyt markør, 2 r, *strik næste hulmønsterp over de næste 14 m, flyt markør* x 10, flyt markør, 5 r.
  • Gent p 3-4, til du har strikket hulmønstret (28 p) i alt 7 gange = 196 p. 
  • Strik 7 p ret = næsten 4 retriller.
  • Luk løst af. Lad sidste m og garnet sidde på pinden. 

Skift over til hæklenål. Vend ikke.

  • Omg 1: Med rets vendt mod dig laver du nu en pind FM (mod uret) rundt om hele tæppet: 1 KM, 104 FM langs den lange side til venstre, 152 FM langs bunden, 104 FM langs højre side, 152 FM langs toppen = 512 m. Hækl sidste FM sm med første FM med en KM.
  • Omg 2: På næste omg hækler du en tungekant rundt om hele tæppet i FM fra sidste omg. Se nedenfor.

Tungekant

(Deleligt med 6 m + 2)

  • Omg 1: 1 KM, 1 FM i 2. m fra hæklenålen, *spring 2 m over, 5 SM i næste m, spring 2 m over, 1 FM i næste m*. Gent fra * til * hele vejen rundt i kanten. Hækl sidste m sm med første m med en KM.
  • Bryd garnet med en ende på 20 cm, træk enden gennem den sidste m. Sy den sidste m sm med den første med stoppenålen og garnenden i hjørnet. Hæft enden med en knude.

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Vask tæppet og centrifuger det i et pudebetræk. Blok det med nåle i de rette mål. Lad det tørre helt.

Variationer

  • En hulmønstergentagelse er 9 cm høj. Hvis du vil have tæppet længere, kan du tilføje endnu en gentagelse (p 1-28) eller flere.
  • En hulmønstergentagelse er 6½ cm bred. Hvis du vil have tæppet bredere, kan du tilføje endnu en gentagelse (14 m) eller flere.
  • Hvis du ønsker mere spræl, kan du lade den hæklede kant være i en anden farve, eller skifte farve efter hver gentagelse (efter p 28) for at give tæppet striber. Eller du kan bruge et farveskiftegarn til hele tæppet.

Om designeren

© 2017 Gina House, Sleepy Eyes Knits. Original titel Sleepy Eyes Baby Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Gina.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

2 Comments:

  1. Hej Marianne
    Tusinde tak for dit arbejde med oversættelse af de skønne opskrifter.
    Jeg tror der har sneget sig en fejl ind i tegnforklaringen på babytæppet “søvndrukne øjne”. Har kigget på den engelske side og umiddelbart er de ikke ens.

    Godt nytår

    Venlig hilsen
    Hanne Hertz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *