Smuk, velsiddende sweater, som mænd vil elske. Også kvinder kan bruge denne model. Det anbefalede garn er halvt uld, halvt silke, hvilket både strikker og bruger vil nyde. Det kradser overhovedet ikke og fås i et væld af dejlige farver. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½
Hvad gør denne sweater så speciel, at mænd får lyst til at gå med den i årevis? Først og fremmest detaljerne. Ærmet sidder godt over skulderen, især pga. ribstrikningen. Der er indtagninger nogle masker inde fra kanten, hvilket giver en glat overgang fra ærme til krop.
Størrelser
S (M, L, XL, 2XL)
Brystmål: 86-91 (96-101, 106-111, 117-122, 127-132) cm.
Færdige mål
Brystvidde: 101 (111, 121, 131, 142) cm.
Længde: 63½ (66, 68½, 70, 71½) cm.
Materialer
Garn
Horstia Maulbeerseide Schurwolle (50 % silke, 50 % uld; 100 m pr. nøgle a 50 g); farve: #19. Du skal bruge 14 (15, 17, 19, 21) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Merino Cotton
Strikkepinde
3 mm rundp på 40 cm.
3 mm rundp på 60 cm eller et sæt strømpep.
3½ mm rundp på 60 cm eller et sæt strømpep.
Strikkefasthed
24 m/32 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på p 3½.
26 m/32 p = 10 x 10 cm i ribstrikning på p 3½.
Indtagninger
Til ærmegabet og skulderen strikkes indtagningerne således:
På rets: 3 r, 2 dr sm i mønster, mønster til de sidste 5 m, strik 2 sm i mønster, 3 r.
På vrangs: 3 vr, strik 2 sm i mønster, mønster til de sidste 5 m, 2 dr sm i mønster, 3 vr.
Sådan gør du
Ryg
- Slå 129 (145, 153, 169, 177) m op med pind 3.
- P 1 (rets): 3 r, *3 vr, 5 r* til de sidste 6 m, 3 vr, 3 r.
- P 2 (vrangs): 3 vr, *3 r, 5 vr* til de sidste 6 m, 3 r, 3 vr.
Dette er de to grundp i ribmønstret.
- Strik 2½ cm rib og skift så til pind 3½.
- Forts i rib, indtil arb måler 40½ (40½, 42, 43, 43, 43) cm.
Ærmegab
- Luk af for 6 m i beg af de næste 2 p, derefter 2 m i beg af af de følgende 2 p = 113 (129, 137, 153, 161) m.
- Strik de 2 indtagningspinde (se ovenfor). Tag 1 m ind i begge ender af de næste 1 (4, 6, 7, 9) p = 111 (121, 125, 139, 143) sts.
- Forts i ribmønster, til arb måler 22 (23½, 25, 26½, 28) cm fra beg af ærmegabet Slut med en retp.
- Næste p (vrangs): Strik 31 (34, 35, 39, 40) m, luk de midterste 49 (53, 55, 61, 63) m af, strik de sidste 31 (34, 35, 39, 40) m.
Skulder og nakke
Højre skulder
- P 1 (rets): Luk af for 6 (7, 7, 8, 8) m, strik til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r.
- P 2 + 4 (vrangs): *3 vr, 2 vr sm* pinden ud.
- P 3 (rets): Luk af for 6 (7, 7, 8, 9) m, strik til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r.
- P 5: Luk af for 7 (7, 8, 9, 9) m, strik til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r.
- P 6: Strik i mønster.
- P 7: Luk af for de sidste 7 (8, 8, 9, 9) m i mønster.
- Sæt garnet til igen og strik den venstre skulder som den højre, blot spejlvendt, således at du strikker 2 r dr sm og 2 vr dr s mi stedet for 2 r sm og 2 vr sm.
Forstykke
- Slå 129 (145, 153, 169, 177) m op med pind 3.
- P 1 (rets): 3 r, *3 vr, 5 r* ttil de sidste 6 m, 3 vr, 3 r.
- P 2 (vrangs): 3 vr, *3 r, 5 vr* til de sidste 6 m, 3 r, 3 vr. Dette er de to grundp i ribmønstret.
- Strik 2½ cm rib. Skift derefter til pind 3½.
- Forts i rib, til arb måler 40½ (41½, 43, 43, 43) cm.
Ærmegab
- Luk af for 6 m i beg af de næste 2 p, derefter 2 m i beg af de næste 2 p = 113 (129, 137, 153, 161) m.
- Strik de 2 indtagningsp (se ovenfor) og tag 1 m ind i begge ender af de næste 1 (4, 6, 7, 9) p = 111 (121, 125, 139, 143) m.
- Forts i ribmønster, indtil arb måler 15 (16.5, 16.5, 16.5, 17½) cm fra beg af ærmegabet. Slut med en retp.
Halskant
- Næste p (vrangs): Strik 46 (51, 52, 59, 60) m, luk af for de midterste 19 (19, 21, 21, 23) m, strik de sidste 46 (51, 52, 59, 60) m.
Højre side
- Næste p (rets): Strik i ribmønster indtil de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r.
- Næste p (vrangs): 3 vr, 2 vr dr sm, strik i mønster pinden ud.
- Strik disse 2 p yderligere 9 (10, 10, 11, 11) gange, derefter 1. p 0. (0, 0, 1, 1) gang = 26 (29, 30, 34, 45) m.
- Strik i mønster, indtil arb måler 23 (24, 25, 26, 27½) cm fra beg af ærmegabet. Slut med en vrangp.
- Næste p (rets): Luk af for 6 (7, 7, 8, 8) m, strik mønster pinden ud.
- Næste p og alle flg vrangp: Strik i mønster.
- Næste p (rets): Luk af for 6 (7, 7, 8, 9) m, strik mønster pinden ud.
- Næste p (rets): Luk af for 7 (7, 8, 9, 9) m, strik mønster pinden ud.
- Næste p (rets): Luk af for de sidste 7 (8, 8, 9, 9) m i mønster.
- Sæt garnet til igen og strik hals og skulder i venstre side på samme made, dog spejlvendt, således at du strikker 2 dr r sm og 2 dr vr s mi stedet for 2 r sm og 2 vr sm.
Ærmer (strik 2 ens)
- Slå 61 (69, 69, 77, 85) m op med pind 3.
- P 1 (rets): *5 r, 3 vr* til de sidste 5 m, 5 r.
- P 2 (vrangs): *5 vr, 3 r* til de sidste 5 m, 5 vr.
Dette er de 2 grundp i ribmønstret.
- Strik 2½ cm rib. Skift så til pind 3½.
- Overhold mønstret og strik udtagninger: tag 1 m ud i begge ender af hver 8. p 9 (5, 0, 0, 0) gange, derefter på hver 6. p 10 (16, 20, 22, 20) gange, derefter på hver 4. p 0 (0, 6, 5, 8) gange = 99 (111, 121, 131, 141) m.
- Strik i mønster, indtil ærmet måler 45½ (45½, 48, 50, 50) cm.
Skulder
- Luk af for 6 m i beg af de næste 2 p, derefter 2 m i beg af de følgende 2 p = 83 (95, 105, 115, 125) m.
- Strik de 2 indtagningsp (se ovenfor) og tag 1 m ind i hver ende af de følgende 1 (4, 6, 7, 9) p = 81 (87, 93, 101, 107) m.
- Tag 1 m ind i begge ender af hver anden p 23 (22, 20, 20, 20) Gange = 35 (43, 53, 61, 67) m.
- Tag 1 m ind i begge ender af de næste 0 (2, 7, 9, 12) p = 35 (39, 39, 43, 43) m.
- Luk af for 4 m i starten af den næste og de følgende 3 p.
- Luk af for de sidste 19 (23, 23, 27, 27) m.
Færdiggørelse
- Sy skuldersømmene.
- Sæt det øverste af ærmet fast med nåle ved at starte med at tilpasse skuldersømmen til midten af ærmets top og startpunktet for skulderindtagningerne til startpunktet for indtagningerne til ærmegab.
- Sy ærmerne fast.
- Sy ærmesømme og sidesømme.
- Hæft alle ender.
Afsluttende halskant
- Med den korte rundp og rets mod dig starter du ved den venstre skuldersøm, samler op og strikker et lige antal m rundt i halskanten.
- Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr, derefter 2½ cm glatstrikning.
- Luk løst af for alle m på p 3½.
Om designeren
© 2004 Kristi Porter. Original titel Leo. Opskriften blev udgivet i Knitty Fall 2004. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kristi.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Hvor kan jeg købe horstia maulbeerseide garnet?
Jeg vil gerne spørge om det samme som Sonja, hvor køber jeg garnet?
Jeg har nok svaret Sonjs privat – derfor kan du ikke se det. Jeg aner ikke, hvor garnet kan købes. Jeg er jo ikke en garncentral, så du kan lige så godt som jeg slå det op i google og se, hvor det findes. Men det er sandsynligt, at det ikke kan fås i DK, så se på strikkefasthed, løbelængde og pindestørrelse og find noget garn, der svarer til. Mh Marianne
•Næste p [rets]: BO 6[7, 7, 8, 8] sts, work to end
En linje fra opskriften til højre side
Jeg vil høre om du kan give mig en forklaring på hvad der menes med disse forkortelser
Det er en engelsk linje, der er smuttet med – beklager. Det betyder: Luk af for 6 (7, 7, 8, 8) m, strik mønster pinden ud.
Det er rettet nu. Tak, fordi du gjorde opmærksom på det. Det er ikke altid, korrekturlæsningen fanger alt 🙂 Mh Marianne