Dejlig hættetrøje i 3 størrelser. Lommen og hætten kan være lidt kringlede at strikke, ellers er den lige ud ad landevejen i glatstrikning. Her er den strikket i 100 % Superwash-uld på pinde 4½ og 5½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5½
Størrelser
Overvidde: 2 (4, 6) år.
(O.a.: Ifølge Cascade Yarns er størrelserne vejledende. Der er indregnet en del bevægelsesvidde, så trøjen kan sagtens passe større børn. Det afhænger meget af garnvalg og pindestørrelse, og hvor løs du ønsker den.)
Materialer
Garn
Cascade Yarns® Greenland (100 % Superwash merinould; 125 g/100 m); 4 (5, 6) ngl.
• Cascade Yarns kan nu fås i Danmark.
Strikkepinde
Rundpinde 4½ og 5½ mm, 60 cm.
Strømpepinde i samme str.
Tilbehør
Maskeholdere.
Maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
16 m = 10 cm i glatstrikning.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Krop
Trøjen strikkes nedefra i et stykke til ærmegabene og opdeles så i forstykke og ryg.
- Slå 104 (112, 120) m op på rundpind 4½ mm. Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik rib 2 r, 2 vr og sæt en markør, når du er halvvejs på omg.
- Strik 5 cm rib.
Lommemasker
Skift til rundpind 5½ mm.
- Omg 1: 6 (8, 10) r, sæt lommemarkør, (1 ud, 1 r) x 40, sæt lommemarkør og strik omg ud.
- Omg 2: Strik til første lommemarkør, strik de udtagne m ret og sæt retmaskerne ved siden af på en maskeholder og hold den foran arb. Det er lommemasker.
- Strik 25 p over alle m (undt. dem på holder).
Lomme
- Vend tilbage til lommemaskerne på holder og strik på pinde 5½. De 5 første og 5 sidste m skal være i retstrikning (alle p ret) og de midterste i glatstrikning.
- Tag 1 m ind i begge sider på hver 5. p i alt 5 gange vha. 2 r sm langs den retstrikkede kant = 30 m tilbage.
- Strik, til lommen har samme størrelse som kroppen.
Sæt lommen fast
- Næste p: Strik 11 (12, 15) m ind fra den første lommemarkør på kroppen.
- Hold begge pinde sammen og strik den første lommemaske og den næste kropsmaske sammen. Gør dette over hele pinden, så lommen fastgøres til kroppen.
- Næste 6 p: Strik maskerne over lommen vr på hver anden p, til du har 3 riller.
- Forts i glatstrikning, til trøjen måler 19 (21½, 28) cm eller ønsket længde til ærmegab =104 (112, 120) m.
Når du har opdelt til forstykke og ryg, skal du have 52 (56, 60) m på hver side af markøren.
Forstykke
Forstykket strikkes frem og tilbage.
- P 1: Luk af for de næste 4 m (alle str) og strik til næste sidemarkør. Vend.
- P 2: Luk af for de første 4 m og strik pinden ud = 44 (48, 52) m.
Tag 1 m ind i begge sider af næste og hver anden p i alt 6 (9, 9) gange således:
- P 1 (rets): 1 r, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 42 (46, 50) m.
- P 2 (vrangs): Vrang.
- Gent p 1-2 i alt 6 (9, 9) gange = 32 (30, 34) m.
Fortsæt således:
- P 1 (rets): 1 r, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r.
- P 2 (vrangs): Vrang.
- P 3 (rets): Ret.
- P 4 (vrangs): Vrang.
- Gent p 1-4 i alt 5 (4, 5) gange og strik samtidig, når forstykket måler 6½ (6½, 7) cm over starten af raglansømmen, 2½ cm retstrikning hen over de midterste 10 (10, 12) = 22 (22, 24) m.
Halsudskæring
- Når du er nået til 9 (9, 10) cm over raglansømmen, strikker du til de midterste 10 (10, 12) m, sætter et nyt ngl garn til, lukker af for 10 (10, 12) m og strikker pinden ud.
- Strik begge sider samtidig og tag 1 m ud i halskanten på hver anden p i alt 6 gange (alle str).
Ryg
- Luk af for 4 m i starten af de næste 2 p og strik raglansømmen færdig som på forstykket. Sørg for, at længden svarer til forstykket og luk af for de resterende m.
Ærme
- Slå 30 (32, 34) m op på pinde 4½ mm.
- Strik 5 cm rib 2 r, 2 vr.
Skift til pinde 5½ mm og glatstrikning.
- Tag 1 m ud i begge sider på hver 6. (6., 8.) p i alt 5 (4, 8) gange, derefter på hver 8. p i alt 2 (3, 0) gange.
- Forts, til ærmet måler 25½ (27, 33) cm eller ønsket længde til ærmegab.
Skulder
- Luk af for 4 m i starten af de næste 2 p.
- På næste retp tager du 1 m ind i begge sider som til raglansømmen.
- Tag derefter 1 m ind i begge sider på hver anden p i alt 14 (16, 17) gange.
- Tag 1 m ind i begge sider på hver 4. p 1 (0, 1) gang. Luk af for de resterende m.
Lav endnu et ærme magen til.
Hætte
- Med rets vendt mod dig og på 5½ mm pinde starter du i 6. (6., 7.) m på halsen foran og strikker 5 (5, 6) m op, 16 (16, 18) m op i siden af halsen, 11 (11, 12) m op i nakken, sætter en markør midt bag, strikker anden halvdel af halsmaskerne til næste skulder, strikker 16 (16, 18) m op i siden af halsen og de resterende masker til halsen foran.
- Strik frem og tilbage. De første og sidste 5 m skal være i retstrikning og hætten i glatstrikning.
- Tag 1 m ud på begge sider af markøren på hver 6. (5., 7.) p i alt 2 (3, 2) gange, derefter på hver 7. (6., 8). p i alt 4 (5, 4) gange.
- Strik 2½ cm videre og tag så 1 m ind på begge sider af markøren på hver anden retp, til hætten måler 29 (31, 33) cm.
- Luk af for alle m.
Færdiggørelse
- Sy ærmesømmene og sy ærmerne fast.
- Sy hættesømmen.
- Hæft alle ender og damp trøjen let.
Om designeren
© 2008 Susie Bonell for Cascade Yarns. Original titel Playtime Hoodie. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cascade Yarns.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Cascade Yarns. Translated with permission.
Jeg er begyndt at strikke trøjen, men så gik jeg i stå fordi jeg synes at der er for få maskeantal, når man begynder at tage ind= der er ikke masker nok.
Mangler der ikke noget i opskriften? F.eks at der skal tages en vis antal masker ud, når man begynder at strikke glatstrikning efter rib? Synes det mangler på selve opskriften.
Håber jeg kan få hjælp da jeg synes at trøjen er sød
mvh
Ane Karen Løvstrøm