Smuk sweater i et anderledes vævestrikmønster. Man kan lege med farverne i den. Den er tidskrævende og ikke for begyndere. Her er den strikket i bomuld (med en smule akryl) på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4½
Jeg vekslede mellem 2 nuancer af det flerfarvede bomuldsgarn, på en ensfarvet baggrund. Det er derfor, den hedder X2. De små sorte firkanter strikkes ved at tage 3 m løst af på hver anden p. Jeg markerede taljen ved hjælp af indtagninger ml firkanterne.
Dette mønster er lidt specielt. Du skal skifte farve på hver p, også på vrangs. Du skal også strikke 2 retp eller vrangp efter hinanden, alt efter hvilken ende af dit arb din næste farve venter.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).
Vist i str S.
Mål
Overvidde: 81 (91½, 101½, 112, 122, 132, 142) cm.
Længde: 54½ (56, 57, 58½, 59½, 61, 62) cm.
Materialer
Garn
Grundfarve (G): Knit One, Crochet Too 2nd Time Cotton (75 % genbrugsbomuld/25 % akryl; 165 m/100 g); farve: Charcoal; 3 (3, 3, 4, 4, 4, 5) ngl.
Kontrastfarve 1 (K1): Knit One, Crochet Too Ty-Dy (100 % bomuld; 180 m/100 g); farve: Blue Pansy; 1 (2, 2, 2, 2, 2, 2) ngl.
Kontrastfarve 2 (K2): Knit One, Crochet Too Ty-Dy (100 % bomuld; 180 m/ 100 gl); farve: Hibiscus; 1 (2, 2, 2, 2, 2, 2) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Järbo Soft Cotton
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 60 cm til str XS og S, 80 cm til de andre str.
Strømpepinde 4½ mm til ærmerne (eller magic loop eller 2 rundpinde).
Tilbehør
2 maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.
Stoppenål.
Strikkefasthed
20 m/30 p = 10 x 10 cm i mønster.
Forkortelser
1 ud: Løft lænken ml maskerne og strik den dr ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Dobbeltindtagning: 1 løst af som ret, 2 r sm, træk den løse m over = 2 m taget ind.
Udtagning mod højre: Brug højre p til at samle m op under næste m på venstre p. Sæt den på venstre p og strik den = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Krop
Slå 156 (180, 198, 216, 240, 258, 276) m op på rundpind med G.
- P 1 (rets): Vrang.
Sæt markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Tungekant
- Omg 1: Vrang.
- Omg 2: *1 r, slå om, 1 r, dobbeltindtagning, 1 r, slå om*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 3: Ret.
- Omg 4: *2 r, slå om, dobbeltindtagning, slå om, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 5: Ret.
Startpind til mønster
- P 1: Vrang. Tag 4 (0, 2, 4, 0, 2, 4) m ud jævnt fordelt = 160 (180, 200, 220, 240, 260, 280) m.
Kommentarer
- Masker tages altid løst af med garnet bagved.
- Transporter de farver, du ikke bruger, løst på indersiden af arb. Når du i starten af arb skal starte med en ny farve, samler du den op under den gamle farve. Dette snor trådene og forhindrer, at der dannes huller ved farveskift.
- Den nederste del af kroppen måler 37 cm til ærmegabet efter blokning. Hvis du vil have den ca. 3 cm kortere eller længere, kan du starte ved p 11 af mønstret og strikke 10 omg flere eller færre af mønstret før taljen.
Mønster
- Omg 1, 3, 5, 7, 9: (G) Ret.
- Omg 2: (K1) Ret.
- Omg 4, 6, 8: (K1) *1 r, 3 løst af, 6 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 10: (K1) Ret.
- Omg 11, 13, 15, 17, 19: (G) Ret.
- Omg 12: (K2) Ret.
- Omg 14, 16, 18: (K2) *6 r, 3 løst af, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 20: (K2) Ret.
- Omg 21-30: Som omg 1-10.
Talje
- Omg 31: (G) Ret.
- Omg 32: (K2) Ret.
- Omg 33: (G) *2 r sm, 8 r*. Gent fra * til * omg ud = 144 (162, 180, 198, 216, 234, 252) m.
- Omg 34, 36, 38: (K2) *5 r, 3 løst af, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 35, 37, 39: (G) Ret.
- Omg 40: (K2) *Udtagning mod højre, 9 r*. Gent fra * til * omg ud = 160 (180, 200, 220, 240, 260, 280) m.
- Omg 41: (G) Ret.
- Omg 42: (K1) Ret.
- Omg 43: (G) *6 r, 2 r sm, 2 r*. Gent fra * til * omg ud = 144 (162, 180, 198, 216, 234, 252) m.
- Omg 44, 46, 48: (K1) *1 r, 3 løst af, 5 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 45, 47, 49: (G) Ret.
- Omg 50: (K1) *6 r, udtagning mod højre, 3 r*. Gent fra * til * omg ud = 160 (180, 200, 220, 240, 60, 280) m.
- Omg 51-59: Som omg 31-39.
- Omg 60: (K2) *Udtagning mod højre, 9 r* i alt 8 (9, 10, 11, 12, 13, 14) gange, sæt markør, *udtagning mod højre, 9 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 61-100: Som omg 1-20. Slut sidste omg 2 (3, 4, 5, 6, 7, 8) m før markøren for omgangsslut.
Opdeling
Fjern markører, når du strikker næste omg. Bryd K1 og K2.
- Omg 101: (G) Luk af for 9 (11, 13, 15, 17, 19, 21) m 2 (3, 4, 5, 6, 7, 8) m før markøren og 7 (8, 9, 10, 11, 12, 13) m efter markøren); ret til 2 (3, 4, 5, 6, 7, 8) m før næste markør, sæt alle de masker, du lige har strikket, på en garnrest til ryggen; luk af for 9 (11, 13, 15, 17, 19, 21) m, ret omg ud = 71 (79, 87, 95, 103, 111, 119) m.
Øverste del af forstykket
Kommentarer
- Øverste del af forstykke og ryg strikkes frem og tilbage i mønster. Du strikker pinde parvis: 2 vrangp, *1 p i K, derefter 1 p i G* fulgt af 2 retp. Sæt K2 til igen, når det er nødvendigt.
- Indtagninger går ind over mønstret i kanterne. Når du strikker pinde i K, strikker du den første og sidste m i K og resten af maskerne i mønster.
- Når du tager ind på rets, strikker du 2 r dr sm i starten af pinden og 2 r sm i slutningen. Når du tager ind på vrangp, strikker du 2 vr sm i starten af pinden og 2 vr dr sm i slutningen.
- Næste p (vrangs): Start K1 med vrangs vendt mod dig og strik alle m vr (tæller som p 2 i mønstret).
- Forts i mønster og tag 1 m ind i begge ender af de næste 4 (6, 8, 10, 12, 14, 16) p i G = 63 (67, 71, 75, 79, 83, 87) m.
- Forts i mønster, til arb måler 10 (11½, 12½, 14, 15, 16½, 17½) cm fra ærmegabet. Slut med, at begge tråde er i samme ende af arb.
Halsudskæring
- Næste p: Strik 21 (22, 23, 24, 25, 26, 27) m i mønster. Sæt resten af maskerne på en maskeholder.
Tag 1 m ind i halsudskæringen på de næste 9 p = 12 (13, 14, 15, 16, 17, 18) m. - Forts i mønster, til arb måler 18 (19, 20, 21½, 23, 24, 25½) cm fra ærmegabet. Luk af for alle m.
- Sæt de midterste 21 (23, 25, 27, 29, 31, 33) m på en maskeholder og sæt 21 (22, 23, 24, 25, 26, 27) m på pinden til den anden skulder. Hvis første skulder startede med en vrangp, sætter du garnet til med vrangs vendt mod dig. Hvis den startede med en retp, sætter du garnet til med rets vendt mod dig.
- Strik som første skulder.
Øverste del af ryggen
- Sæt maskerne på holder til øverste del af ryggen tilbage på pinden og sæt G og K1 til med vrangs vendt mod dig.
- Lav ærmegab som til øverste del af forstykket.
- Forts i mønster, til arb måler 15 (16½, 17½, 19, 20, 21½, 23) cm fra ærmegabet. Slut med, at begge tråde er i samme ende af arb.
Halsudskæring
- Næste p: Strik 17 (18, 19, 20, 21, 22, 23) m i mønster. Sæt resten af maskerne på en holder.
Tag 1 m ind i halskanten på de næste 5 p = 12 (13, 14, 15, 16, 17, 18) m. - Forts i mønster, til arb måler 18 (19, 20, 21½, 23, 24, 25½) cm fra ærmegabet. Luk af for alle m.
- Lad de midterste 29 (31, 33, 35, 37, 39, 41) m sidde på holderen og sæt 17 (18, 19, 20, 21, 22, 23) m på pinden til den anden skulder. Hvis første skulder startede med en vrangp, sætter du garnet til med vrangs vendt mod dig. Hvis den startede med en retp, sætter du garnet til med rets vendt mod dig.
- Strik som første skulder.
Ærme
Slå 51 (51, 53, 53, 55, 55, 57) m op på strømpepinde med G. Fordel maskerne jævnt på pindene.
Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Tungekant
- Omg 1: Vrang.
- Omg 2: 1 (1, 2, 2, 0, 0, 1) r, *1 r, slå om, 1 r, dobbeltindtagning, 1 r, slå om* x 8 (8, 8, 8, 9, 9, 9), 2 (2, 3, 3, 1, 1, 2) r.
- Omg 3: Ret.
- Omg 4: 1 (1, 2, 2, 0, 0, 1) r, *2 r, slå om, dobbeltindtagning, slå om, 1 r* x 8 (8, 8, 8, 9, 9, 9), 2 (2, 3, 3, 1, 1, 2) r.
- Omg 5: Ret.
Startpind til mønster
- Næste omg: Vrang. Tag 0 (2, 2, 4, 4, 6, 6) m ud jævnt fordelt = 51 (53, 55, 57, 59, 61, 63) m.
Bemærk: Læs det næste, før du går i gang. Du skal strikke udtagninger og mønster samtidig fra næste omg.
Udtagninger
Strik 11 (9, 7, 7, 5, 5, 5) omg i mønster således:
- Udtagningsomg: 1 r, 1 ud, mønster til sidste m, 1 ud, 1 r.
Gent disse 12 (10, 8, 8, 6, 6, 6) omg yderligere 4 (5, 7, 8, 10, 11, 13) gange = 61 (65, 71, 75, 81, 85, 91) m. - Strik de udtagne m ind i mønstret og strik vævestrikblokke, som du har masker nok til. Strik ikke første og sidste m i omg ind i vævestrikblokkene. Disse m skal altid strikkes med K.
- Bemærk: Hvis du foretrækker det, kan udtagne m strikkes i striber på 1 omg i stedet for at blive indarbejdet i mønstret. Det er ikke så kompliceret.
Samtidig strikker du mønster således: Markørerne, du sætter på omg 2 og 14 nedenfor, bruges til at hjælpe med mønstret.
- Omg 1, 3, 5, 7, 9: (G) Ret.
- Omg 2: (K1) 4 (5, 1, 2, 3, 4, 5) r, sæt markør, ret til de sidste 4 (5, 1, 2, 3, 4, 5) m, sæt markør, ret omg ud.
- Omg 4, 6, 8: (K1) ret til markør, *3 løst af, 7 r* til 3 m før markør, 3 løst af, ret omg ud.
- Omg 10: (K1) Ret. Fjern markører.
- Omg 11, 13, 15, 17, 19: (G) Ret.
- Omg 12: (K2) Ret. Du har nu strikket 1 (1, 1, 1, 2, 2, 2) udtagningsomg = 53 (55, 57, 59, 63, 65, 67) m.
- Omg 14: (K2) 10 (1, 7, 8, 10, 1, 2) r, sæt markør, *3 løst af, 7 r* x 3 (5, 4, 4, 4, 6, 6), 3 løst af, sæt markør, 10 (1, 7, 8, 10, 1, 2) r.
- Omg 16, 18: (K2) Ret til markør, *3 løst af, 7 r* til 3 m før markør, 3 løst af, ret omg ud.
- Omg 20: (K2) Ret. Fjern markører.
- Forts i mønster, til arb måler 29 (29, 30½, 30½, 32, 32, 33) cm eller ønsket længde til ærmegab.
- Slut den sidste K-omg 5 (6, 7, 8, 9, 10, 11) m før markør. Med samme farve lukker du af for 10 (12, 14, 16, 18, 20, 22) m. Bryd de 2 andre farver = 51 (53, 57, 59, 63, 65, 69) m.
Ærmekuppel
Ærmekuplen strikkes frem og tilbage. Se noterne til øverste del af forstykket. Sæt de andre farver til, når det behøves.
- Strik 2 p i mønster (en G-p og en K-pind).
- Tag 1 m ind i begge ender af de næste 14 (15, 17, 18, 20, 21, 23) pinde i G = 23 m tilbage.
- Tag 2 m ind i begge ender af de næste 3 pinde i G således: Hvis det er en retp: 3 r dr sm, ret til de sidste 3 m, 3 r sm. Hvis det er en vrangp: 3 vr sm, vr til de sidste 3 m, 3 vr dr sm.
- Luk af for de sidste m med den K, du bruger lige nu.
Strik endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
Sy forstykke og ryg sammen i skuldrene.
Halskant
- Start ved venstre skuldersøm, og med rets vendt mod dig strikker du 17 m op langs venstre halskant på forstykket på strømpepinde og med G. Strik de 21 (23, 25, 27, 29, 31, 33) m på holder til halskant på forstykket, strik 17 m op langs højre halskant på forstykket og 10 m langs højre halskant på ryggen. Strik de 29 (31, 33, 35, 37, 39, 41) m på holder til halskant på ryggen, strik 10 m op langs venstre halskant på ryggen = 104 (108, 112, 116, 120, 124, 128) m.
Sæt en markør og strik rundt herfra.
Bemærk: Tag dig ikke af det, hvis du ikke har præcis dette maskeantal. Det er vigtigere at samle masker op jævnt, så der ikke kommer huller forneden i halskanten, og at du har samme antal masker i højre og venstre side.
- Næste omg: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent denne omg yderligere 2 gange. Luk løst af for alle m i mønster.
Sy ærmekuplerne på plads i ærmegabene. Hæft alle ender og blok sweateren.
Om designeren
© 2009 Hélène Rush. Original titel CubixX2. Trykt i Knitty Summer 2009. Kun til personlig brug,. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Hélène.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.