Lun og klædelig halsvarmer i et nemt tornemønster, som er beskrevet i tekst. Den er her strikket på rundpind i babyalpaca og babyyak på pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Af Jamila Modeste for Purl Soho
Størrelse
One size.
Mål
Højde: 38 cm.
Omkreds: 141 cm.
Materialer
Garn
Purl Soho Understory (50 % babyalpaca, 25 % babyyak, 25 % silke; 229 m/100 g); farve: Willow Bark;
4 ngl. Kan bestilles online hos Purl Soho.
Bemærk: Vi brugte 20 g af det 4. ngl, så du kan evt. nøjes med 3 ngl og lave halsvarmeren en smule smallere.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Puna
Strikkepinde
Rundpind 4 mm.
Tilbehør
Maskemarkør.
Strikkefasthed
22 m/32 p = 10 x 10 cm i mønster.
Kommentarer
Alle m tages løst af som vr med garnet bagved, medmindre andet anføres.
Mønstret strikkes med et maskeantal, der er deleligt med 4.
Sådan gør du
Slå 308 m op.
Sæt en maskemarkør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Startomg: Ret.
- Omg 1: *(1 r, slå om, 1 r) i næste m, 3 r*. Gent fra * til * omg ud = 462 m.
- Omg 2: *3 løst af, 3 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 3: Fjern markør, 1 løst af, sæt markør på højre p, 1 løst af, 2 r dr sm, 1 r, *2 r sm, 1 løst af, 2 r dr sm, 1 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r sm = 308 m.
- Omg 4: 2 r, 1 løst af, *3 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- Omg 5: 2 r, *(1 r, slå om, 1 r) i næste m, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, (1 r, slå om, 1 r) i næste m, 1 r = 462 m.
- Omg 6: 2 r, *3 løst af, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 3 løst af, 1 r.
- Omg 7: 1 r, *2 r sm, 1 løst af, 2 r dr sm, 1 r*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 2 r sm, 1 løst af, 2 r dr sm = 308 m.
- Omg 8: *1 løst af, 3 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent omg 1-8, til arb måler 37½ cm fra opslagskanten eller til ønsket højde.
- Strik 1 omg ret.
Færdiggørelse
Hæft alle ender og blok halsvarmeren let.
Om designeren
© 2017 Jamila Modeste for Purl Soho. Original titel Thorn Stitch Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.
Jeg vel gerne have hjælp på den tornemønster i omg 3 = hvad betyder K1?
Det er en oversættelse, der er smuttet. Det betyder 1 ret. Det er rettet nu. Tak for det. Mh Marianne