...
Hjem » Strikkeopskrifter » Grafit

Grafit

Sweater i 7 størrelser med god plads til hofterne. Den vider sig ud forneden. Sweateren er ikke svær at strikke. Her i en blanding af alpaca og rayon på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Norah Gaughan

Krop og ærmer strikkes hver for sig på rundpind
op til ærmegabene, hvor de samles. Derefter
strikkes bærestykket på rundpind til starten af
halsen. Det sidste stykke strikkes frem og tilbage.

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).

Mål

Overvidde: 76 (86, 96, 106½, 116½, 127, 137) cm.
Længde: 61 (62, 64½, 66, 68½, 70, 71) cm.
Sweateren er designet uden ekstra bevægelsesvidde.

 

Materialer

Garn

Berroco Folio (65 % alpaca, 35 % rayon; 200 m/50 g); farve: Mount Desert; 5 (6, 6, 7, 8, 9, 10) ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Drops Merino Extra Fine

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 70 og 40 cm.
Strømpepinde 4 mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

© bananaleg
© bananaleg

Tilbehør

4 maskeholdere.
12 maskemarkører, 6 lyserøde, 4 blå samt 2 almindelige til “sidesømmene”.

Strikkefasthed

 20 m/30 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Teknikker

Dobbeltindtagning: Strik ret til 1 m før markør, sæt den næste m på højre p uden at strikke den, fjern markør, sæt masken tilbage på venstre p, sæt markør, tag 2 m løst af sm, fjern markør, 1 r, træk de løse m over, sæt markør = 2 m taget ind, 1 m tilbage ml markørerne.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne, sæt den på venstre p og strik den ret = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Krop

Med den lange rundpind slår du 250 (274, 290, 310, 330, 350, 370) m op. Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne. Marker omgangsstart med en farvet markør, som du transporterer med op.

  • Strik 3 omg vr.
  • Næste omg (startomg): *20 (22, 24, 25, 26, 29, 30) r, 1 r, sæt lyserød markør, 20 (22, 23, 25, 27, 28, 30) r, 1 r, sæt blå markør, 20 (22, 23, 25, 27, 28, 30) r, 1 r, sæt lyserød markør, 20 (22, 23, 25, 27, 28, 30) r, 1 r, sæt blå markør, 20 (22, 23, 25, 27, 28, 30) r, 1 r, sæt lyserød markør, 20 (22, 24, 25, 26, 29, 30) r, sæt almindelig markør til sidesøm*. Gent fra * til * omg ud.
  • Strik glatstrikning (alle omg ret), til arb måler 2½ cm fra starten.
  • Indtagningsomg: Strik ret og lav en dobbeltindtagning ved hver markør (se ovenfor) = 230 (254, 270, 290, 310, 330, 350) m. Forts med dobbeltindtagninger på denne måde. Lav indtagn ved lyserøde markører på hver 24. omg 1 gang, derefter på hver 22. omg 3 gange, og lav indtagninger ved blå markører på hver 18. omg 2 gange, derefter på hver 16. omg 2 gange = 150 (174, 190, 210, 230, 250, 270) m. Fjern alle lyserøde og blå markører og strik videre, til arb måler 42 (42, 43, 43, 44½, 44½, 44½) cm fra starten. Slut 3 (3, 3, 4, 5, 6, 6) m før enden af sidste omg.
  • Næste omg: Luk af for 6 (6, 6, 8, 10, 12, 12) m, fjern markør, strik til 3 (3, 3, 4, 5, 6, 6) m før næste markør, Luk af for 6 (6, 6, 8, 10, 12, 12) m, fjern markør, strik omg ud. Sæt de resterende 69 (81, 89, 97, 105, 113, 123) m i hver del på hver sin holder til ryg og forstykke.

Ærmer

  • Med strømpepinde slår du 45 (45, 47, 47, 51, 51, 51) m op. Strik rundt og pas på ikke at dreje maskerne. Marker for omgangsstart og transporter markøren med op.
  • Strik 3 omg vr.
  • Strik videre i glatstrikning, til ærmet måler 2½ cm fra starten.
  • Udtagningsomg: 2 r, 1 ud, ret til de sidste 2 m, 1 ud, 2 r = 47 (47, 49, 49, 53, 53, 53) m.
  • Gent denne udtagningsomg på hver 28. (18., 14., 10., 10., 8., 7.) omg yderligere 4 (6, 8, 11, 11, 14, 16) gange = 55 (59, 65, 71, 75, 81, 85) m.

Skift til den korte rundpind, når det er nødvendigt.

  • Strik videre, til  ærmet måler 46 cm fra starten. Slut 3 (3, 3, 4, 5, 6, 6) m før enden af sidste omg.
  • Næste omg: Luk af for 6 (6, 6, 8, 10, 12, 12) m, ret pinden ud. 

Sæt de resterende 49 (53, 59, 63, 65, 69, 73) m på en holder til bærestykket.

Bærestykke

Samling

  • Med den lange rundpind strikker du 1 m af forstykket og markerer den med en farvet markør, 68 (80, 88, 96, 104, 112, 122) r på forstykket, 1 r på højre ærme, marker masken med farvet markør, strik de resterende 48 (52, 58, 62, 64, 68, 72) m af højre ærme, 1 r på ryggen, marker masken med en farvet markør, strik de resterende 68 (80, 88, 96, 104, 112, 122) m af ryggen, 1 r på venstre ærme, marker masken med en farvet markør, strik de resterende 48 (52, 58, 62, 64, 68, 72) m af venstre ærme = 236 (268, 296, 320, 340, 364, 392) m. Sæt en almindelig markør for omgangsstart og transporter den med op.
  • Strik 3 omg ret.
  • Indtagningsomg: Strik videre og lav dobbelte indtagninger ved hver farvet markør = 228 (260, 288, 312, 332, 356, 384) m.
  • Gent denne indtagningsomg på hver 4. omg yderligere 6 (4, 2, 1, 1, 1, 1) gange, derefter på hver anden omg 8 (16, 23, 28, 29, 31, 33) gange.
  • Samtidig, når ærmegabene måler 2½ (4, 5, 5, 6½, 6½, 7½) cm, skal du slutte med en indtagningsomg og dele op til V-udskæring således: Marker den midterste m på halsen foran (inkl. den markerede m til højre for forstykkemarkøren).
  • Næste omg (rets): Strik til halsmarkør, luk af for 1 m til midten af V'et, vend.

Herfra strikker du frem og tilbage i glatstrikning.

  • Næste p: Strik vr hele vejen rundt til den anden side af den aflukkede m.
  • Indtagningsomg 1 (rets): 2 r, 2 r sm (halsindtagn), strik til de sidste 4 m, 2 r dr sm (halsindtagn), 2 r. Forts med dobbeltindtagn ved markørerne som før.
  • Tag ind i begge halskanter på denne måde på hver 4. p yderligere 8 (6, 6, 5, 3, 3, 0) gange, derefter på hver retp 6 (10, 10, 12, 17, 19, 25) gange.
  • Str 30 (34, 38): Find midtermasken på begge ærmer (inkl. den markerede m på højre side af hvert ærme) og marker den med farvet markør. Forts med halsindtagn som før. Lav dobbeltindtagn ved alle raglanmarkører på alle retp yderligere 4 (2, 1, X, X, X, X) gange og lav dobbeltindtagn ved de midterste ærmemarkører på alle retp 4 (2, 1, X, X, X, X) gange. Luk af for de sidste 37 (41, 41, X, X, X, X) m.
  • Str 42 (46, 50, 54): Tag X (X, X, 0, 5, 5, 5) m ind, mens du lukker af for X (X, X, 43, 49, 53, 59) m.
© Zaouli
© Zaouli

Færdiggørelse

Sy de aflukkede m i ærmegabet sm.
Halskant: Med rets vendt mod dig og med den korte rundpind starter du ved venstre skulder, strikker 119 (123, 123, 129, 133, 139, 145) m op rundt om hele halskanten. Marker for omgangsstart og transporter markøren med op.
Strik 2 omg vr.
Luk af som vr.

Om designeren

© 2014 Norah Gaughan for Berroco. Original titel Graphite. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Berroco.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren.  Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar