Hurtige, nemme, retstrikkede blebukser i tyk uld på tykke pinde. De sidder godt, og der bruges kun ind- og udtagninger. Her strikket i 100 % uld på pinde 5 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5
Størrelse
0-3 mdr.
Mål
Materialer
Garn
Tykt uldgarn (bulky/chunky), fx DROPS Eskimo (100 % uld; 50 m/50 g); højst 50 g.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Eskimo
Strikkepinde
Jumperpinde 5 mm.
Tilbehør
2 træknapper.
Sådan gør du
Alle billedtekster er oversat i den danske tekst, så læs nøje mellem billederne. (Designeren tillader ikke oversættelser i billederne.)
- Slå 40 m op. Strik 30 p (12 cm).
- Nu starter indtagningerne, som ikke laves i starten og slutningen af pindene, men lidt inde, således at bagsiden bliver konkav. Du skal tage ind 2 gange på hver p. En gang efter 6 m (1 løst af, 1 r, træk den løse m over) og en gang, når der er 6 m tilbage (2 r sm). (Se de næste 3 billeder.)
- Gør dette, til kun de 10 midterste m er tilbage. (Se billede 4.)
- På denne måde laver du 16 p med indtagninger. På billedet kan du tydeligt se, at du nu har en konkav bagside.
Strik 8 p ret.
- Du skal nu lave forsiden af blebukserne vha. udtagninger, igen 4 m inde fra kanterne (se billeder). Tag 2 m ud på hver p, til du har 20 m. Du skal strikke 5 p med udtagninger.
- Strik 10 p ret. Lav knaphuller (se billede). Strik 6 p og luk af. Sy knapperne på.
Om designeren
© 2015 Marta Porcel, creativaatelier. Original titel Garter Stitch Diaper Cover. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Marta.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.