Flot baret med broderede stjernebilleder (som kan udelades). Den smukke kant er i trefarvet rib. Der er anvisninger til en slaskehue i stedet. Her strikket i ren merinould på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Huen har en trefarvet kant i rib med kontrastfarver på hver anden pind. Kroppen og pulden er ensfarvede. Huen udsmykkes med broderede stjernebilleder (som selvfølgelig kan udelades o.a.). Se under Færdiggørelse, hvis du ønsker en slaskehue i stedet.
Størrelser
S (M, L).
Vist i str M med 4 cm bevægelsesvidde.
Mål
Omkreds: 48 (51, 54½) cm.
Højde: 23½ cm, udfoldet.
Materialer
Garn
Quince & Co Phoebe (100 % ekstrafin amerikansk merinould; 275 m/100 g); farver:
(G) Pluto (mørkegrå); 1 ngl.
(K1) Saturn (blomme); 1 ngl.
(K2) Jupiter (lysegrå); 1 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Extrafine Merino 120
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 40 cm lang.
Rundpind 4 mm, 40 cm lang.
Strømpepinde 4 mm eller lang rundpind til magic loop.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører (12 stk).
Stoppenål uden spids.
Strikkefasthed
21 m/33 omg 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.
Forkortelser
1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: løft løkken ml pindene bagfra og strik den ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: løft løkken ml pindene forfra og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Broderiguide til stjernerne
Diagrammer
Sådan gør du
Slå 104 (112, 120) m op på de tynde pinde med G. Sæt markør for omgangsstart og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Kant i trefarvet rib
- Omg 1: (1 vr med K1, 1 r med G) omg ud.
- Omg 2: (1 vr med K2, 1 r med G) omg ud.
Gent omg 1-2 yderligere 4 gange og derefter omg 1 endnu en gang.
Krop
Skift til de tykke pinde og G.
Strik 1 omg ret.
- Udtagningsomg: (2 r, 1 ud højre, 2 r, 1 ud venstre) i alt 26 (28, 30) gange = 156 (168, 180) m.
Strik 28 ret. På sidste omg sætter du markører for hver 13 (14, 15) m, dvs. 12 markører i alt, inkl. for omgangsstart.
Puld
- Indtagningsomg: (Ret til 2 m før markør, 2 r sm) omg ud = 12 m taget ind.
- Strik 3 omg ret.
Bemærk: Skift til strømpepinde eller rundpind til magic loop, når der er for få m til den lange rundpind.
Gent de sidste 4 omg yderligere 2 (3, 4) gange = 120 m.
- Strik (indtagningsomg fulgt af 1 retomg) x 8 = 24 m.
- Sidste 2 omg: 2 r sm omg ud.
Der er nu 6 m tilbage efter sidste omg.
Bryd garnet med en ende på 30 cm, tråd stoppenålen med enden, træk den gennem de resterende m og stram den.
Færdiggørelse
Hæft alle ender.
Blok huen ved at gennembløde den i lunkent vand og rulle den i et håndklæde, så du kan presse det meste af vandet ud. Læg en middagstallerken ind i huen for at strække kroppen og gøre den flad. Stræk ikke kanten. Lad huen tørre.
Hvis du ønsker en slaskefacon, kan du i stedet tørre huen over en ballon.
Stjernebilleder
Brug evt. nåle eller oplukkelige maskemarkører til at markere placeringen af stjernebillederne. Brug en stoppenål uden spids og pas på ikke at stikke den ind mellem de enkelte tråde i garnet, men mellem maskerne.
Brug garnrester til at sy sting, der deler huen op i 4 afdelinger. Brug derefter K2 og diagrammerne til at sy stjerner, og brug K1 til omridset af stjernebillederne.
Pas på ikke at strække huen for meget.
Hæft til sidst enderne som normalt.
Fjern garnresten.
Om designeren
© 2018 Merri Fromm, tangletownknits.com. Original titel Astronomer’s Beret. Trykt i Knitty Deep Fall 2018. Fotos: Tamara Nelson-Fromm. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Merri.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.