...
Hjem » Strikkeopskrifter » Jamesey

Jamesey

Skøn herresweater med strukturmønster på øverste halvdel og rib forneden. Den er ikke svær – der er kun et enkelt diagram. Her strikket i 100 % bomuld, men vil også være fin i uld eller garnblandinger. Pinde 2½ og 3½.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 2½, 3½

Af Mary Neal Meador

Traditionel sweater med et moderne twist. Den strikkes nedefra og op i et stykke.

Denne opskrift er beregnet til umerceriseret bomuld, hvor længden vil krympe ca. 15 %. Den kan også strikkes i uld (worsted weight), hvis nederste del af kroppen, ærmegab og ærmer gøres 15 % kortere.

Størrelser

S (M-L, XL-2XL).
Vist i str S.

Færdige mål

Overvidde (efter krympning): 102 (122, 142) cm.
Længde (efter krympning): 66 (72, 81) cm.

Materialer

Garn

Pakucho Organic Cotton (100 % bomuld; 87 m/50 g); farve: Cafe; 17 (22, 27) ngl.
Mulige alternativer: Rowan Denim, Elann’s Den-M-Knit Pure Indigo Cotton, Texere Freedom Denim.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Paris

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 75 cm til str M og 90 cm til str M-2XL. 
Rundpind 2½ mm, 75 cm til str M og 90 cm til str M-2XL. 
Strømpepinde 3½ mm.

Tilbehør

Maskemarkører.
6 store maskeholdere.
Stoppenål.

Strikkefasthed

19 m/28 p = 10 x 10 cm i glatstrikning før krympning.
19 m/32 p = 10 x 10 cm i glatstrikning efter krympning.

Diagram

Teknikker

1 x 1 rib 
(Strikket rundt med et lige antal m.)

  • Omg 1: (1 r, 1 vr) pinden ud.

Gent denne omg.

Aflukning med 3 pinde
Hold de 2 strikkede stykker med retsiden mod hinanden.
*Strik en pind ind i første m på forreste p og første m på bageste p. Strik dem sammen. Gent dette med næste m på de 2 pinde. Træk den første strikkede m over den anden m*.  Gent fra * til *, til alle m er lukket af. Bryd garnet og træk det gennem den sidste m.

Strik sidelæns
Her følger en grundigere beskrivelse af den sidelæns pind. Designeren føjede dette til på Ravelry, da mange ikke forstod fremgangsmåden i opskriften:

“Første p er en startpind. Du forts rundt i samme retning på din tynde rundpind med at strikke retm ret og vrangm vrang. Men du skal slå garnet om den anden vej (med uret) i stedet for mod uret, så maskerne vender den modsatte vej. Venstre side af masken er foran pinden og højre side bagved.
Så skal du vende vrangen ud på arb og strikke tilbage den anden vej, som om du strikkede frem og tilbage. Du strikker nu på vrangs af arb.

Første m er en “1 ud”. Derefter strikker du den sidelæns p. Sæt den første m på højre p tilbage på venstre p. Strik den anden m på venstre pind drejet, strik den første m på venstre p drejet og lad så begge falde.
Ved slutn af omg vender du rets udad igen og strikker 1 p i mønster. Strik 2 r sm i starten, hvor du vendte det, så du ikke får et stort hul.”

Syet aflukning
Bryd garnet med en ende, der er mindst 3 gange så lang som den kant, du skal lukke af. Tråd stoppenålen med enden og fortsæt således:

*Træk stoppenålen gennem de første 2 m på pinden som vrang, før stoppenålen rundt foran den anden m på pinden og træk den tilbage gennem den første m som ret, lad den første m falde fra pinden*. Gent fra * til *, til alle m er lukket af. Se fx her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Slå 190 (228, 266) m op med den tykke rundpind. Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
På første omg sættes en markør efter de første 95 (114, 133) m for a markere ‘sidesømmen’.

  • Omg 1: *2 vr, 3 r, 1 vr, 3 r, 1 vr, 3 r, 1 vr, 3 r, 2 vr* omg ud. Dette er ribmønstret.

Strik ribmønster, til arb måler 44½ (49½, 57) cm.

  • Næste omg: *1 vr, 1 ud, strik i mønster til sidste m før markør, 1 ud, 1 vr* x 2.
  • Strik 1 omg i mønster.
  • Gent disse 2 omg endnu en gang = 198 (236, 274) m.

Strik sidelæns

Se også under teknikker
(vist til højre)

  • Omg 1: Strik mønster med den tynde p, men slå garnet om pinden i modsat retning, så masken vender bagud på pinden. (Garnet på højre side af masken er bag pinden, mens garnet på venstre side er foran.)
  • Vend arb, så vrangs vender mod dig. (Måske er det lettere at vende vrangs ud på arb.)
  • Omg 2: Strik ret i forreste og bageste løkke af første m, *sæt sidste m på højre p over på venstre p, strik anden m på venstre p drejet ret, strik første m på venstre p drejet ret, lad begge m falde fra venstre p*. Gent fra * til * omg ud.
  • Næste omg: 2 r sm, ret pinden ud.

Forside foroven

  • Næste omg: Med de tykke pinde strikker du de første 99 (118, 137) m iflg. diagrammet. Gent de udhævede m (3-21) i alt 5 (6, 7) gange. Lad de resterende 99 (118, 137) m sidde på en tyndere pind.
  • Strik frem og tilbage iflg. diagrammet, til arb måler 26½ (28, 33) cm fra den sidelæns pind. Slut med en vrangp.

Halsudskæring forside 

  • Næste p (rets): Strik 43 (52, 61) m i mønster, sæt de resterende m på en maskeholder. 
  • Næste p (vrangs): Luk af for 3 m. Strik mønster pinden ud.
  • Næste p (rets): Strik mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 6 (8, 8) gange = 33 (40, 49) m tilbage.

Bryd garnet. Sæt de resterende m på en maskeholder.

  • Lad de 13 (14, 15) sidde på maskeholderen, sæt de 43 (52, 61) m på pinden tilbage med rets vendt mod dig. Sæt garnet til igen. 
  • Næste p (rets): Luk af for 3 mm, strik mønster pinden ud.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Næste p (rets): 1 r, 2 r sm, strik mønster pinden ud.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 6 (8, 8) gange = 33 (40, 49) m tilbage.

Bryd garnet. Sæt de resterende m på en maskeholder.

Ryg foroven

  • Sæt garnet til de m, der sidder på den tynde pind og strik på den tykke pind iflg. diagrammet, til arb måler 32 (35, 40) cm. Slut med en vrangp.
  • Næste p (rets): Strik 36 (43, 52) m i mønster, sæt de resterende m på en maskeholder.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Næste p (rets): Strik i mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 2 gange = 33 (40, 49) m tilbage.
  • Bryd garnet. Sæt de resterende m på en maskeholder.
  • Lad de 27 (32, 33) midterste m sidde på maskeholderen og sæt de 36 (43, 52) m tilbage på pinden med rets vendt mod dig. Sæt garnet til igen.
  • Næste p (rets): 1 r, 2 r sm, strik mønster pinden ud.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 2 gange = 33 (40, 49) m tilbage.
  • Bryd garnet. Sæt de resterende m på en maskeholder.
  • Vend vrangen ud på arb og sy skuldersømmene med aflukning med 3 pinde.

Halskant

  • Med strømpepindene og rets vendt mod dig starter du ved højre skulder. Strik 3 m op for hver 4 pinde og 1 m i hver hvilende og aflukket m rundt om halsudskæringen.
  • Strik 8 omg 1 x 1 rib.
  • Luk af med syet aflukning.

Ærmer

Bemærk: Ærmet bliver 61 cm langt efter krympning. Det betyder, at der er et pænt stort opslag eller ekstralange ærmer, der dækker en del af hånden.

Med den tykke rundpind slår du 47 (49, 51) m op.

  • P 1 (rets): 1 (1, 2) r, 0 (1, 1) vr, 3 r, *1 vr, 3 r, 1 vr, 3 r, 4 vr, 3 r, 1 vr, 3 r* x 2, 1 vr, 3 r, 0 (1, 1) vr, 1 (1, 2) r. 
  • P 2 (vrangs): 1 (1, 2) vr, 0 (1, 1) r, 3 vr, *1 r, 3 vr, 1 r, 3 vr, 4 r, 3 vr, 1 r, 3 vr* x 2, 1 r, 3 vr, 0 (1, 1) r, 1 (1, 2) vr.
  • Strik yderligere 8 (6, 4) p i rib.
  • Næste p (rets): 1 r, 1 ud, strik mønster til sidste m, 1 ud, 1 r.
  • Strik 9 (7, 5) p i mønster. Indarbejd de nye m i mønstret og forts med kantm i glatstrikning.
  • Gent disse 10 (8, 6) p yderligere 8 (10, 14) gange = 65 (71, 81) m. Du har nu strikket 100 (96, 96) p.

Lav endnu et ærme magen til.

Strik sidelæns

  • Næste p (vrangs): Strik mønster med de tynde pinde, men slå garnet om pinden modsat, så alle m bliver vendt.
  • Næste p (rets): Strik ret i forreste og bageste løkke af første m, *sæt sidste m på højre p over på venstre, strik anden m på venstre p drejet, strik første m på venstre p drejet, lad dem begge falde*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Næste p (vrangs): 1 vr, 1 ud, vr pinden ud = 67 (73, 83) m.

Øverste del af ærme

  • Næste p (rets): Med de tykke pinde: 1 r, strik fra m 18 (15, 10) til m 21 i diagrammet, strik den fremhævede sektion i diagrammet 3 gange, strik m 3 til m 6 (9, 14) i diagrammet, 1 r.
  • Strik 9 (7, 5) p i mønster.
  • Næste p (rets): 1 r, 1 ud, strik mønster til sidste m, 1 ud, 1 r.
  • Gent disse 10 (8, 6) p yderligere 5 (9, 13) gange. Indarbejd de nye m i mønstret og forts med kantm i glatstrikning = 79 (93, 111) m.
  • Forts i mønster, til arb måler 70 cm.
  • Strik 2 p retstrikning med kantm i glatstrikning. Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Lav et lille ngl med 320 m garn. Bind knuder på det 3 steder. Læg alle strikkede stykker og dette lille nøgle i vaskemaskinen på et varmt program og lad den køre for fuldt drøn. Tør det strikkede ved høj temperatur.

Brug det vaskede og tørrede garn til at sy ærmerne fast i ærmegabene. Sørg for, at midten af ærmerne passer med skuldersømmene. Sy ærmesømmene og det lille stykke sidesøm.

Hæft alle ender. Du kan nu vaske og tørre sweateren uden risiko.

Om designeren

© 2006 Mary Neal Meador.  Original titel Jamesey. Trykt i Knitty Spring 2006 . Foto: Clifton Meador. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Mary Neal.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

4 kommentarer til “Jamesey”

    • Jeg kender desværre ikke nogen vivdeo. Hvad er dit problem? Det er beskrevet meget indgående, både under Teknikker og i selve opskriften. I princippet går det bare ud på, at du vender og strikker tilbage i stedet for at strikke rundt. Men skriv gerne igen. Mh Marianne

      Svar
  1. Det er det med at slå garnet den anden vej, så maskerne vender modsat. Af en eller anden grund forstår min hjerne det ikke – griner. Er ellers en erfaren strikker, men lige det her fatter jeg ikke

    Svar
    • Jeg synes, du skal stille spørgsmålet i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Der er mange erfarne strikkere, der sikkert gerne vil skære det ud i pap for dig :). Held og lykke. Marianne

      Svar

Skriv en kommentar