...
Hjem » Strikkeopskrifter » En-to-tre

En-to-tre

Dejlig halsvarmer, der går godt ned om skuldrene. Den er strikket i rib i 3 farver og er meget nem. Opslagskanten er løs og aflukningskanten strammere. Her strikket i 100 % uld på pinde 5.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5

Af Angela Juergens

Denne halsvarmer er et perfekt projekt for begyndere og til lange bilture. Den strikkes nedefra på rundpind. Opslagskanten bliver mere elastisk end aflukningskanten.

Mål

Højde: 46 cm.
Omkreds: 61 cm.
Den nederste kant kan strækkes til ca. 114 cm.

Halsvarmeren kan let gøres større eller mindre ved at tilføje eller fjerne et lige antal m. 14 m = ca. 10 cm strakt.

Materialer

Garn

Blue Sky Fibers/Woolstock Worsted (100 % højlandsuld; 112 m/50 g). Farver:
Farve 1: Deep Velvet: Ca. 147 m (= 2 ngl).
Farve 2: Cranberry: Ca. 147 m (= 2 ngl).
Farve 3: Red Rock: Ca. 147 m (= ngl.).

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Merino Extra Fine

Strikkepinde

Rundpind 5 mm, 60 cm lang.
Find den pindetykkelse, der giver dig et fast resultat. Jeg strikker stramt. Hvis du strikker løst, skal du nok gå en pindestørrelse ned.

Tilbehør

Saks.
Stoppenål.

Strikkefasthed

30 m = 10 cm i ribmønster, ustrakt.

Ribmønster

*1 vr, 1 r*.

Sådan gør du

Slå 180 m op. Slå løst op, så der er lidt afstand ml maskerne. På den måde bliver opslagskanten elastisk. Sæt en markør foran den sidst opslåede m. Strik rundt herfra uden at dreje maskerne.

  • Omg 1 og følgende omg: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.

Strik 15 cm i farve 1 og skift så til farve 2. Strik yderligere 15 cm og skift til farve 3. Strik 15 cm igen.

Luk af, så aflukningskanten bliver lidt strammere, således:
1 vr, 1 r, træk den første m over den anden, *2 r sm, træk den første m over den anden, 1 r, træk den første m over den anden, 1 r, træk den første m over den anden*. Gent fra * til * omg ud.

Færdiggørelse

Blok ikke arbejdet!
Hæft alle ender.

Om designeren

© 2017 Angela Juergens, Absolute Knits. Original titel The Trifecta. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Angela.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “En-to-tre”

  1. Hej

    Skal der ikke indtages masker på opskriften, En-to-tre ? Starter jo med 180m og ser ud til at være smallere ved halsen.

    Svar
    • Nej. Det skyldes, at opslagskanten er løsere end aflukningskanten, som der står i opskriften. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar