Indkøbstaske med flettede hanke

Indkøbstaske i 3 størrelser – Mini, Medium og Maxi. Den er meget anvendelig og ikke svær. Med snoninger på tasken og hanken. Her strikket i 100 % uld på pinde 5. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5

Af Amanda Silveira

Størrelse

Maxi

Bredde: 33 cm.
Højde: 24 cm.
Dybde: 7½ cm.
Hanken måler 26½ cm fra taskens top til skulderen.

Medium

Bredde: 30½ cm.
Højde: 21½ cm.
Dybde: 5 cm.
Hanken måler 25½ cm fra taskens top til skulderen.

Mini

Bredde: 28 cm.
Højde: 19 cm.
Dybde: 4 cm.
Hanken måler 23 cm fra taskens top til skulderen.

Materialer

Garn

Ca. 450 g halvtykt garn (worsted weight), der kan filtes.
Her er brugt Patons Classic Wool (100 % uld; 192 m/100 g); farver Sage, Black, Natural Mix.

Strikkepinde

Rundpind 5 mm.
Strømpepinde 5 mm.

Tilbehør

Snoningspind.
Maskemarkører i 2 farver.

Strikkefasthed

Ikke vigtigt, da tasken skal filtes.

Forkortelser

KF: Kryds foran: Sæt 4 (3, 2) m på en snoningspind og hold den foran arb, 4 (3, 2) m ret, derefter 4 (3, 2) m ret fra snoningspinden.
KB: Kryds bagved: Sæt 4 (3, 2) m på en snoningspind og hold den bag arb, 4 (3, 2) m ret, derefter 4 (3, 2) m ret fra snoningspinden.

Sådan gør du

Bund

Slå 72 (64, 56) m op.
Strik 32 (28, 20) p frem og tilbage i retstrikning. Efter sidste p skal du ikke vende.
Sæt markør, strik 16 (14, 10) m op, sæt markør, strik 72 (64, 56) m op, sæt markør, strik 16 (14, 10) m op, sæt markør for omgangsstart = 176 (156, 132) m i alt.
Markørerne sidder ved taskens hjørner.

Sider

Bemærk: Du er måske nødt til at bruge strømpepinde i starten, til der er masker nok til rundpinden.

  • Omg 1: *4 r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 32 (30, 28) r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 4 r, flyt markør, 16 (14, 10) r, flyt markør*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 2-4: Som omg 1.

Start snoningsmønstret.

Snoningsmønster

Følg enten tekst eller diagrammer.

  • Omg 1: *4 r, 2 vr, KF, 4 (3, 2) r, 2 vr, 32 (30, 28) r, 2 vr, 4 (3, 2) r, KB, 2 vr, 4 r, 16 (14, 10) r*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 2: *4 r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 32 (30, 28) r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 4 r, 16 (14, 10) r*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 3: Gent p 2.
  • Omg 4: Gent p 2.
  • Omg 5: *4 r, 2 vr, 4 (3, 2) r, KB, 2 vr, 32 (30, 28) r, 2 vr, KF, 4 (3, 2) r, 2 vr, 4 r, 16 (14, 10) r*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 6: *4 r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 32 (30, 28) r, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 4 r, 16 (14, 10) r*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 7: Gent p 6.
  • Omg 8: Gent p 6.

Gent omg 1-8.
Strik snoningsmønstret i alt 8 (7, 6) gange.

Startomg til hanke

  • Omg 1: *4 vr, 2 vr, KF, 4 (3, 2) r, 2 vr, 32 (30, 28) vr, 2 vr, 4 (3, 2) r, KB, 2 vr, 4 vr, 16 (14, 10) vr*. Gent fra * til * på den anden side.
  • Omg 2: Gent omg 2 af snoningsmønstret.
  • Omg 3: *4 vr, 2 vr, 12 (9, 6), 2 vr, 32 (30, 28) vr, 2 vr, 12 (9, 6) r, 2 vr, 4 vr, 16 (14, 10) vr*. Gent fra * til * på den anden side.

Luk af, mens du fjerner markørerne således:

  • Omg 4: Luk af, til du kommer til de 2 vrangm i snoningsmønstret. *Luk af for den første vrangm, 1 vr, strik ret hen over snoningen, 1 vr. Lad maskerne sidde på pinden og forts med at lukke af, til du kommer til vrangm i den næste snoning*. Gent fra * til *, til alle m er lukket af. Bryd garnet og træk det gennem den sidste m. Begge hanke skal have 14 (11, 8) m = dine snoningsmasker og 1 vrangm i begge sider.

Du har nu 4 hanke på 1 rundpind. Marker den første hank ved at sætte en markør, hvor du starter. Det er hank 1.
Jeg anbefaler, at du nu tager dig tid til at vinde det resterende garn op i 4 nogenlunde ens nøgler. Så kan du strikke på alle 4 hanke på samme tid og sikre dig, at de bliver samme størrelse.
Herfra strikker du frem og tilbage.

Gør denne gentagelse af snoningen færdig således:

  • P 5: (Hank 1) Start nyt garn, 1 vr, 4 (3, 2) r, KB, 1 vr, (Hank 2) start nyt garn, 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr, (Hank 3) start nyt garn, 1 vr, 4 (3, 2) r, KB, 1 vr, (Hank 4) start nyt garn, 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr.
  • P 6: 1 r, 12 (9, 6) vr, 1 r (alle hanke).
  • P 7: 1 vr, 12 (9, 6) r, 1 vr (alle hanke).
  • P 8: Gent p 6.

Forts med at strikke snoningsmønstret til hank og husk at skifte garn til hver hank.

Snoningsmønster til hank

  • P 1: (Hank 1) 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr, (Hank 2) 1 vr, 4 (3, 2) r, KB, 1 vr, (Hank 3) 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr, (Hank 4) 1 vr, 4 (3, 2) r, KB, 1 vr.
  • P 2: 1 r, 12 (9, 6) vr, 1 r.
  • P 3: 1 vr, 12 (9, 6) r, 1 vr.
  • P 4: Gent p 2.
  • P 5: (Hank 1) 1 vr, 4 (3, 2) r, KB, 1 vr (Hank 2) 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr (Hank 3) 1 vr, 4 (3, 2) vr, KB, 1 vr (Hank 4) 1 vr, KF, 4 (3, 2) r, 1 vr.
  • P 6: 1 r, 12 (9, 6) r, 1 r (alle hanke).
  • P 7: 1 vr, 12 (9, 6) r, 1 vr (alle hanke).
  • P 8: Gent p 6.

Strik 9 (8, 7) hele snoningsgentagelser, ikke medregnet startomg, eller til ønsket længde.

 Færdiggørelse

  •  P 1: 1 vr, 12 (9, 6) r, 1 vr.
  • P 2: 1 r, 12 (9, 6) vr, 1 r.

Gent p 1-2 endnu en gang.
Sæt maskerne til Hank 3 + 4 på en anden rundpind eller maskeholder.
Strik på Hank 1 + 2. Sørg for, at de ikke bliver drejet. Sy dem sammen med maskesting.
Gør derefter det samme med Hank 3 + 4.
Hæft alle ender.

Filt tasken forsigtigt. Tjek ofte undervejs! Træk bagefter i snoningerne både på hanke og taske for at sikre sig, at de ikke er blevet til et filtret rør.
Blok tasken med en stor bog indeni (som passer til taskens str).
Der er masser af vejledning til at filte på nettet. Du er også velkommen til at kontakte mig via e-mail eller Ravelry.

Om designeren

© 2009 Amanda Silveira. Original titel Braided Cable Handle Tote. Kun til personlig brug. Hverken  opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Amanda på mail eller via Ravelry.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer er velkomne…
Har du kommentarer til opskriften, kan du bruge formularen nedenfor. Der gives ikke support til indholdet af opskriften.
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.