...
Hjem » Strikkeopskrifter » Babycardigan i ret

Babycardigan i ret

Utroligt nem og hurtig lille trøje til de mindste. Kroppen er strikket i ret og ærmerne i omvendt glatstrikning. Alle kan strikke den – godt begynderprojekt. Her i akryl/uld. Ren uld ville være fint, og den kan også strikkes i bomuld. Pinde 4½.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½

Af Scottish Sampler

Denne trøje er et godt begynderprojekt med lange farveskift. Den strikkes i retstrikning med ærmer i omvendt glatstrikning. Der bruges næsten et helt ngl på 200 g.

Trøjen strikkes i et stykke op til ærmegabet, og ærmerne strikkes for sig. Derefter sættes det hele sammen til bærestykket. De eneste sømme er på ærmerne, og der skal ikke samles masker op.

Størrelse

18 mdr-2 år.

Mål

Overvidde: 62 cm.

Materialer

Garn

Woolcraft Cakes (80 % akryl, 20 % uld; 349 m/200 g). 1 ngl.
Andet garn kan bruges, helst med lange farveskift.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Järbo Cookie

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm. Det er lettere at bruge rundpind, selv om trøjen strikkes frem og tilbage.

Tilbehør

6 knapper.

Strikkefasthed

17 m/36 p = 10 x 10 cm i retstrikning.

Forkortelser

1 ud: Løft tråden ml maskerne og strik den drejet ret, = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Krop

Slå 112 m op og strik 5 p retstrikning.

Til en pige

  • Næste p: 2 r, 2 r sm, slå om x 2, 2 r dr sm, ret pinden ud.
  • Næste p: Ret til de sidste 4 m, strik ret forfra ind i det første omslag og bagfra ind i det andet.

Til en dreng

  • Næste p: Ret til de sidste 6 m, 2 r sm, slå om x 2, 2 r dr sm, 2 r.
  • Næste p: 2 r, strik ret forfra ind i det første omslag og bagfra ind i det andet, ret pinden ud.

Til alle

Forts lige op i retstrikning og lav et knaphul på hver 14. p. (Der er således 7 retriller ml knaphullerne, inkl. den lige over og under knaphullet).
Efter det 4. knaphul strikker du 6 p ret.

  • Næste p (vrangs): 28 r, luk løst af for 4 m, 48 r, luk løst af for 4 m, 28 r.

Det er vigtigt, at aflukningen er elastisk, fordi det ellers vil være svært at få ærmerne til at passe i ærmegabene.
Lad maskerne til kroppen sidde på pinden eller en maskeholder og gå videre med ærmerne.

Ærmer

Slå 27 m op og strik 5 p i retstrikning. Herfra strikkes ærmet i omvendt glatstrikning.

  • Næste p (rets): Vrang.
  • Udtagningsp: 1 r, 1 ud, ret til sidste m, 1 ud, 1 r.
  • Forts med omvendt glatstrikning og en udtagningsp på hver 6. p, til du har 39 m.
  • Strik lige op, til ærmet måler 20 cm. Slut med en vrangp.
  • Næste p (rets): Luk af for 2 m og strik pinden ud.
  • Næste p (rets): Luk af for 2 m og strik pinden ud.

Bærestykke

(Husk at lave de sidste 2 knaphuller de rigtige steder.)

  • Sammenstrikning: Start ved højre forkant. Med rets vendt mod dig strikker du hen over alle m på højre forstykke, derefter alle m på ærmet (det er lidt kringlet, men bliver lettere efterhånden). Derefter alle m på ryggen og venstre forstykke.
  • Næste p (vrangs): 28 r, sæt markør, 35 r, sæt markør, 48 r, sæt markør, 35 r, sæt markør, 28 r = 174 m.
  • Raglanindtagninger: *Ret til 3 m før markør, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm*. Gent fra * til * yderligere 3 gange og strik ret pinden ud.
  • Strik 3 p ret.
  • Gent disse 4 p yderligere 3 gange = 142 m.
  • Strik nu indtagninger på hver anden p i alt 4 gange.

Du har nu 20 m, markør, 19 m, markør, 32 m, markør, 19 m, markør, 20 m = 110 m.

Halsudskæring

  • Næste p (rets): Luk af for 8 m. Strik raglanindtagninger, ret pinden ud.
  • Næste p: Luk af for 8 m, ret pinden ud.
  • Næste p: 1 r, 2 r dr sm, strik raglanindtagninger, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
  • Næste p: Ret.
  • Gent de sidste 2 p, til der er 6 m tilbage til første markør (højre forstykke) = 56 m i alt.
  • Næste p: 1 r, 2 r dr sm, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 5 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 18 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 5 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 2 r sm, 1 r.
  • Næste p: Ret.
  • Næste p: 2 r dr sm, 2 r dr sm, 2 r sm, 3 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 16 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 3 r, 2 r dr sm, 2 r sm, 2 r sm.
  • Næste p: Ret = 36m.
  • Næste p: 1 løst af, 1 r, træk den løse m over. Luk af til der er 1 m tilbage på hver pind. Strik ikke den sidste m. Sæt den over på højre pind og træk den anden m over den (træk godt til).

Færdiggørelse

Sy ærmesømmene og ærmegabene. Der er ingen grund til at blokke cardiganen.
Sy knapperne fast.

Om designeren

© 2017 Scottish Sampler. Original titel Cake Cardigan. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Scottish Sampler

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer til “Babycardigan i ret”

    • Det kan den sikkert. Lad os se, om nogen, der har forstand på den slags, svarer dig. Ellers stil spørgsmålet på Facebook i Strikkeglads venner. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar