...
Hjem » Strikkeopskrifter » Nøglehulstørklæde

Nøglehulstørklæde

 Her er et nemt tørklæde. Det slutter tæt om halsen pga. nøglehullet, som det trækkes igennem. Kan strikkes i alle slags garn og på alle pindetykkelser. Pinde 4 eller 4½.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½

Af Laura Treadway

Denne opskrift er god til at få brugt hver eneste centimeter af noget garn, du elsker, og især det superbløde, der helst skal bruges rundt om halsen.

Det er meget let: 1×1 rib, som forhindrer tørklædet i at rulle sammen i kanterne. Du må eksperimentere med dit garn for at finde ud af, hvilken pindetykkelse du vil bruge. Ser godt ud i både tykt og tyndt garn.

Størrelse

Bredde: 12½-15 cm.
Længde: Til du ikke har mere garn  🙂 

Materialer

Garn

165-275 m, afhængigt af vægten. Jeg brugte 200 m fingering weight cashmere til det blå tørklæde og 220 m worsted håndspundet garn til det andet.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Infinity Hearts Baby Merino.

Strikkepinde

Vælg den strikkefasthed, du ønsker, og vælg pinde ud fra det. Jeg brugte 4 mm til det blå tørklæde, hvilket gav et løst, luftigt resultat, og 4½ mm til det håndspundne, hvilket gav et tykt, blødt resultat.

Tilbehør

  • Maskemarkør.
  • Målebånd.

Strikkefasthed

Eksperimenter med garnet for at få det resultat, du ønsker i 1 x 1 rib. Mål din strikkeprøve, før du beslutter, hvor mange m du skal slå op. Husk, at rib trækker sig sm, især hvis det indeholder uld.

Mønster

1 x 1 rib: *1 r, 1 vr*. Gent pinden ud og på alle pinde med et lige antal masker.

Sådan gør du

Regn din strikkefasthed ud og beslut, hvor bredt dit tørklæde skal være (mit blå er 14 cm, det håndspundne er 12½ cm).
Vej dit garn.
Slå et lige antal m op, der giver den ønskede bredde. Jeg slog 28 m op til det blå tørklæde, som ikke trækker sig sammen, da det er cashmere. Jeg slog 36 m op til det håndspundne.

Tørklæde

  • Startp: 2 r, *1 vr, 1 r* pinden ud (slut med r).
  • Alle andre p: Tag 1 m løst af som vr, *1 r, 1 vr* pinden ud (slut med r).
  • Sæt en maskemarkør i siden, når du har brugt halvdelen af dit garn.
  • Strik endnu 20 cm i mønster.

Nøglehul

  • P 1: Strik præcis halvdelen af maskerne i mønster (dvs. 14 m, hvis du slog 28 op). Sæt resten af maskerne på en maskeholder.
  • P 2: Fortsæt i mønster (og tag første m løst af på hver p) med kun halvdelen af maskerne.
  • Forts 6½-7½ cm i denne halve bredde, ca. halvdelen af tørklædets bredde. Bryd garnet med en lang ende.
  • Sæt maskerne fra maskeholderen over på pindene og maskerne fra pindene over på maskeholderen.
  • Sæt garnet til i den ydre kant og gent instruktionerne til nøglehullet (p 1-2), til de 2 halvdele er lige lange.
  • Næste p: Strik i mønster hele vejen over alle maskerne og strik videre på tørklædet.
  • Gent, til garnet er næste brugt op. Luk af i mønster.

Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Blok tørklædet, hvis du ønsker det

Om designeren

© 2010 Laura Treadway. Original titel Vertical Keyhole Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Laura.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar