...

Herresweater med hætte

Skøn hverdagssweater, som mænd vil elske at bo i! (Kvinder kan også bruge den.) Strikket ovenfra med raglanærmer i ret tyk uld. Garnet fås nok ikke i DK, men kan erstattes. Pind 6½.

Fritidssweater

Dejlig hverdagssweater, der er nem og hurtig at strikke. Der bruges 2 tråde garn i forskellig farve. Her strikket i ren bomuld, men alt kan bruges. Pinde 10.

Babypose

Meget praktisk pose til babyen i det første halve år. Den kan foldes på 2 forskellige måder. Her er den strikket i tyk alpaca på pinde 7. Kanterne er hæklet.

Glasbærtæppe

Tæppe i vævestrik til barnevognen eller barnesengen. Det er let at gøre det større. Her er anbefalet ren uld, men jeg tror, det ville være fint i bomuld også.

Stor halsvarmer

Denne halsvarmer er et hurtigt projekt. Strikkes på pind 9 med tykt garn og på en tyk rundpind. Den kan bruges på mange måder. Her strikket i akryl/uld, men andet garn kan bruges.

Lun plaid

Dejligt, tykt tæppe (eller stort tørklæde/sjal), som er godt at svøbe sig i eller tage over benene. Det er hurtigt strikket på pinde 9 og kan varieres i størrelse efter ønske. Med vævet effekt.

Sjal i tweedmønster

Sjal i en form for vævestrik, der på engelsk hedder Half Linen Stitch. Det er ikke svært og er en fornøjelse at strikke. Her veksles mellem ensfarvet garn og farveskiftegarn.

Hyllet i en sky

Flot, stor poncho eller kappe, der strikkes hurtigt på pinde 8. Den er åben foran og uden knapper. Den falder flot om kroppen og kan enten hænge løst eller samles med en broche eller et bælte.

Yndlingshue

Velsiddende og anvendelig hue med snoning i nakken. Den er her strikket i uld på ret tykke pinde. Snoningen er ikke svær, så den er et godt sted at starte med kabelstrik.

Fårepude med bobler

Denne sjove pude vil vække jubel på ethvert børneværelse – og såmænd også i stuen. Den er strikket i blødt merinould, og boblerne er slet ikke så svære at strikke.