...
Hjem » Strikkeopskrifter » Klassisk jakke

Klassisk jakke

Japansk inspireret jakke, der er enkel og tidløs. Den strikkes helt i glatstrikning og er ikke svær. Her i uld og angora, men ren uld kan sagtens bruges. Pinde 10.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 10

Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Classic Knit Jacket. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Japansk inspireret jakke med en tidløs silhuet i glatstrikning. Jakken er strikket i vores Lanecardate Feltro, som er en blanding af uld og angora.

Jakken strikkes ovenfra og ned med indsatte ærmer. Enkel, elegant og raffineret som japansk kanso.

Størrelser

XS (S, M, K, XL, 2XL).

Mål

  • Overvidde: 91½ (100, 108, 115 ½, 124, 132) cm.
  • Længde fra skulder til nederste kant: 56 (58½, 59, 61½, 62, 65½) cm.
  • Længde fra bunden af ærmegab til nederste kant: 34 (35½, 35½, 37, 37, 38½) cm.
  • Længde fra bunden af ærmegab til manchet: 42½ (43, 43, 44½, 44½, 46) cm.

Bevægelsesvidde: Sweateren er designet til at have 10-15 cm bevægelsesvidde over brystet.
Sweateren vist her er str M.

Materialer

Garn

  • Purl Soho Lanecardate Feltro (75 % superfin uld, 25 % angora; 90 m/100 g); farve: Medium Gray (Grigio 3); 6 (7, 7, 8, 9, 9) ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Andes garn

Strikkepinde

  • Rundpind 10 mm, 80 cm lang.
  • Rundpind 10 mm, 40 cm lang.
  • Strømpepinde 10 mm.

Tilbehør

  • 2 store maskemarkører.
  • Maskeholdere eller garnrester.

Strikkefasthed

10 m/14 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

1 ud: Saml tråden under den næste m op og sæt den på venstre p. Strik denne m og derefter den oprindelige m = 1 m taget ud.
Fold og vend: På rets: Hold garnet bagved, tag den næste m løst af som vr fra venstre p til højre p. Før garnet frem. Sæt den løse m tilbage på venstre p. Træk garnet bagud. Vend arb, så vrangs vender mod dig. På vrangs: Hold garnet foran, tag den næste løst af som vr fra venstre p til højre p. Træk garnet bagud. Sæt den løse m tilbage på venstre p. Før garnet frem. Vend arb, så rets vender mod dig.

Teknikker

Hestetømmeaflukning med 2 masker

Slå 1 m op med kabelopslag.
*Strik den første m på venstre p ret, derefter 2 r dr sm. Sæt de 2 m på højre p tilbage på venstre p*. Gent fra * til *, til du har lukket alle m af, og du igen er ved starten af omg.
Der er nu 2 hestetømmemasker på højre p. Bryd garnet med en ende på 20 cm. Fjern den første m fra højre p og træk garnenden igennem. Gør det samme med den anden m.
Med en stoppenål syr du enden og begyndelsen af hestetømmen sm ved at trække tråden gennem den første aflukkede m.

Sådan gør du

Ryg

Slå 36 (38, 40, 42, 44, 46) m op på den lange rundpind. Strik ikke rundt.

  • Startp (vrangs): 10 (11, 12, 12, 13, 13) vr, sæt markør, 16 (16, 16, 18, 18, 20) vr, sæt markør, 10 (11, 12, 12, 13, 13) vr.

Skuldre

  • Venderække 1 (rets): *Ret til markør, flyt markør* x 2, strik derefter 3 (3, 4, 4, 4, 4) r, fold og vend.
  • Venderække 2 (vrangs): *Vrang til markør, flyt markør* x 2, 3 (3, 4, 4, 4, 4) vr, fold og vend.
  • Venderække 3: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, 3 (3, 4, 4, 4, 4) r, fold og vend.
  • Venderække 4: Strik vrang til den foldede m fra forrige vrangp, strik omslaget vr sm med den foldede m, 3 (3, 4, 4, 4, 4) vr, fold og vend.
  • Venderække 5: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, ret pinden ud.
  • P 6: Strik vrang til den foldede m fra forrige vrangp, strik omslaget vr sm med den foldede m, vr pinden ud.

Strik glatstrikning (og fjern maskemarkører), til arb måler 13 (14, 13½, 13, 14, 14) cm, målt i siden af ærmegabet. Slut med en vrangp.

Ærmegab

  • Udtagningsp (rets): 2 r, 1 ud, ret til de sidste 3 m, 1 ud, 2 r = 2 m taget ud.
  • Næste p (vrangs): Vrang.

Gent de sidste 2 p yderligere 3 (3, 4, 5, 5, 6) gange = 44 (46, 50, 54, 56, 60) m.
Bryd garnet og sæt maskerne på en holder eller garnrest.

Forstykke

Med rets af ryggen vendt mod dig samler du med den lange rundpind 10 (11, 12, 12, 13, 13) m op langs opslagskanten (til  højre forstykke); spring de midterste 16 (16, 16, 18, 18, 20) opslagsmasker over (til nakken); med et andet garnnøgle samler du 10 (11, 12, 12, 13, 13) m op langs den resterende opslagskant (til venstre forstykke) = 10 (11, 12, 12, 13, 13) m til hvert forstykke.

Bemærk: Strik venstre og højre forstykke samtidig med hver sit garnngl.

Skuldre

  • Startp (vrangs): Venstre forstykke: Strik vr til halskanten. Højre forstykke: Strik vr pinden ud.
  • Venderække 1 (rets): Højre forstykke: Strik ret til halskanten. Venstre forstykke: 3 (3, 4, 4, 4, 4) r, fold og vend.
  • Venderække 2: Venstre forstykke: Strik vr til halskanten. Højre forstykke: 3 (3, 4, 4, 4, 4) vr, fold og vend.
  • Venderække 3: Højre forstykke: Strik ret til halskanten. Venstre forstykke: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, 3 (3, 4, 4, 4, 4) r, fold og vend.
  • Venderække 4: Venstre forstykke: Strik vr til halskanten. Højre forstykke: Strik vr til den foldede m fra forrige vrangp, strik omslaget vr sm med den foldede m, 3 (3, 4, 4, 4, 4) vr, fold og vend.
  • Venderække 5: Højre forstykke: Strik ret til halskanten. Venstre forstykke: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, ret pinden ud.
  • P 6: Venstre forstykke: Strik vr til halskanten. Højre forstykke: Strik vr til den foldede m fra forrige vrangp, strik omslaget vr sm med den foldede m, vr pinden ud.

Halsudskæring

  • P 1 (rets): Højre forstykke: Strik ret til 3 m før halskanten, 1 ud, 2 r; Venstre forstykke: 2 r, 1 ud, ret pinden ud = 1 m taget ud i halskanten.
  • P 2 (vrangs): Venstre forstykke: Strik vr til halskanten; Højre forstykke: Vr pinden ud.

Gent p 1-2 yderligere 1 (1, 1, 2, 2, 2) gange = 12 (13, 14, 15, 16, 16) m på hvert forstykke.

Halsudskæring foran

  • P 1 (rets): Højre forstykke: Strik ret til halskanten, vend så vrangs vender mod dig, slå 6 (6, 6, 6, 6, 7) m op med kabelopslag, vend så rets vender mod dig; Venstre forstykke: Ret pinden ud.

Bemærk: På næste på venstre forstykke strikker du masken ved siden af den netop opslåede m drejet for at forhindre et hul.

  • P 2 (vrangs): Venstre forstykke: Strik vr til halskanten, vend så rets vender mod dig, slå 6 (6, 6, 6, 6, 7) m op med kabelopslag, vend så vrangs vender mod dig; Højre forstykke: Strik vr pinden ud = 18 (19, 20, 21, 22, 23) m på hvert forstykke.

Strik videre i glatstrikning, til forstykkerne måler 13 (14, 13½, 13, 14, 14) cm fra opsamlingen, målt i siden af ærmegabet.

Ærmegab

  • P 1 (rets): Højre forstykke: 2 r, 1 ud, ret til halskanten; Venstre forstykke: Ret til de sidste 3 m, 1 ud, 2 r = 1 m taget ud i hver ærmegabskant.
  • P 2 (vrangs): Venstre forstykke: Strik vr til halskanten; Højre forstykke: Vr pinden ud.

Gent p 1-2 yderligere 3 (3, 4, 5, 5, 6) gange = 22 (23, 25, 27, 28, 30) m på hvert forstykke.
Bryd garnet til højre forstykke.

Krop

Samling

Med vrangs vendt mod dig sætter du rygmaskerne på pinden, ved siden af maskerne til venstre forstykke, derefter sætter du maskerne til højre forstykke ved siden af rygmaskerne. Forts med det garn, der sidder på venstre forstykke og rets vendt mod dig selv.

  • P 1 (rets): Strik ret til enden af venstre forstykke, *vend så vrangs vender mod dig og slå 1 (3, 3, 3, 5, 5) m op med kabelopslag til bunden af venstre ærmegab, vend så rets vender mod dig*, strik ryggen ret pinden ud. Gent fra * til * til bunden af højre ærmegab, strik ret pinden ud på højre forstykke = 90 (98, 106, 114, 122, 130) m.

Strik glatstrikning, til kroppen måler 34 (35½, 35½, 37, 37, 39) cm fra bunden af ærmegabet. Slut med en retp.

Kant

Med rets vendt mod dig starter du i nederste hjørne på højre forstykke, hvor du samler 2 m op for hver 3 p langs den inderste kant på forstykket. 

Stadig med rets vendt mod dig samler du 6 (6, 6, 6, 6, 7) m langs højre forstykkes opslagsmasker til halsudskæring; 2 m for hver 3 p rundt om højre del af halsudskæringen; 1 m i hver m langs nakken; 2 m for hver 3 p rundt om venstre del af halsudskæringen; 6 (6, 6, 6, 6, 7) m langs venstre forstykkes opslagsmasker til halsudskæring; og 2 m for hver 3 p ned langs den inderste kant på venstre forstykke.

Med rets vendt mod dig starter du ved den nederste del af kroppen og lukker af for alle m med hestetømmeaflukning med 2 m (se ovenfor).

Ærmer

Med rets vendt mod dig og med den korte rundpind starter du i midten af bunden af et ærmegab og samler 16 (17, 18, 20, 21, 22) m op jævnt fordelt op langs den ene side af ærmegabet til det sted, hvor forstykke og ryg samles; saml så 16 (17, 18, 20, 21, 22) m op jævnt fordelt ned langs den anden side af ærmegabet til midten af bunden (hvor du startede). Sæt en markør til at markere omgangsslut og strik rundt herfra = 32 (34, 36, 40, 42, 44) m. 

Ærmekuppel

  • Venderække 1: 22 (23, 24, 27, 29, 30) r, fold og vend.
  • Venderække 2: 12 (12, 12, 14, 16, 16) vr, fold og vend.
  • Venderække 3: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, fold og vend.
  • Venderække 4: Strik vr til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget vr sm med den foldede m, fold og vend.

Gent venderækker 3-4 yderligere 7 (8, 9, 10, 10, 11) gange.

  • Næste p: Strik ret til den foldede m fra forrige retp, strik omslaget sm med den foldede m, strik ret til markøren for omgangsslut. Strik rundt igen herfra.
  • Næste omg: Ret pinden ud. Sidste omslag strikkes sm med den foldede m.

Strik 2 omg ret.

Indtagninger

Bemærk: Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.

  • Indtagningsomg: 2 r dr sm, ret til de sidste 2 m, 2 r sm = 2 m taget ind.

Forts i glatstrikning (alle omg ret) og gent indtagningsomg hver 2½ (2½, 2½, 7½, 7½, 7½) cm yderligere 2 (2, 2, 4, 4, 5) gange = 26 (28, 30, 30, 32, 32) m.
Forts i glatstrikning, til ærmet måler 42½ (43, 43, 44½, 44½, 46) cm fra bunden af ærmegabet (eller ønsket længde).
Luk af for alle m med hestetømmeaflukning med 2 m (se ovenfor).
Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Blok jakken, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Classic Knit Jacket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “Klassisk jakke”

  1. Venderække 1 (rets): *Ret til markør, flyt markør* x 2, 3 (3, 4, 4, 4, 4) r, fold og vend.

    Kan ovennævnte forklares tydeligere?

    Svar
    • Strik ret, til du når markøren, flyt markøren. Dette gøres 2 gange. Derefter strikker du 3(3, 4, 4, 4, 4) m ret (alt efter størrelse). Er det tydeligere? Jeg har sat et par ord ind i opskriften for at gøre det nemmere. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar