Renæssancetunika

Lang tunika i retrostil med bindebælte. Den er strikket på den anden led i striber med hhv. glatstrikning og perlestrikning. Her i uldgarn med soja, men andet kan sagtens bruges. Pinde 4½ og 5½.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5½

Af Elaine Phillips

Denne tunika er teknisk set en kjortel, men det ord er der ikke mange, der bruger mere 🙂

Materialer

Garn

Patons SWS aran weight-garn (70 % uld, 30 % soja; 80 g/100 m); farve: Natural Denim; 8 (8, 9, 10, 11, 12) ngl.

Strikkepinde

4½ mm og 5½ mm rundpinde, 150 cm lange.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkør.

Størrelser

S (M, L, XL, XXL, XXXL).

Strikkefasthed

16 m/24 p = 10 x 10 cm.

Forkortelser

1 ud: Strik i forreste og bageste løkke af samme maske = 1 m taget ud.

Mønstre

Glatstrik frem og tilbage
P 1
(rets): ret.
P 2 (vrangs): vrang.
Gent p 1-2.

Perlestrik frem og tilbage (Deleligt med 2)
P 1: * 1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
P 2: * 1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
Gent p 1-2.

Retstrik frem og tilbage
Strik ret på alle pinde.

1 x 1 rib på rundpind
*1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Kantmasker
Tag første m løst af som ret, strik sidste m vrang.

Kommentarer

  • Tunikaen strikkes frem og tilbage fra side til side i et stykke. Du begynder i forreste højre hjørne.
  • Når du laver halsudskæringen, strikker du forstykke og ryg hver for sig samtidig og på de samme pinde, med 2 ngl garn.
  • De første og sidste 5 m (nederste kant på tunikaen) strikkes i perlestrik. Dertil kommer, at den første og sidste m er kantmasker, som ikke er inkluderet i de 5 m.
  • Da der er forskellig strikkefasthed i glatstrik og perlestrik, strikkes striber med perlestrik på den tynde pinde og striber i glatstrikning på den tykke pinde.

Sådan gør du

Slå 204 (210, 216, 222, 224, 228) m op på den tykke p.

  • Skift til den tynde p og strik 8 p perlestrik. Retsiden er de ulige p.
  • P 9 (rets): Skift til den tykke p. 1 løst af som ret, 5 m i perlestrik, derefter glatstrik (på denne p ret) til de sidste 6 m, 5 m i perlestrik, 1 vr.

Strik 16 (20, 24, 30, 34, 38) p på denne måde. Husk at glatstrikning på hver anden p er vrang.

  • Næste p: Skift til den tynde p og strik de næste 8 p i perlestrik.

På de næste 2 p laver du huller til bælte således:

  • Ulige pinde: Skift til den tynde p og strik 34 (35, 36, 38, 37, 37) m i mønster, luk af for 4 m og strik 64 (66, 68, 69, 71, 73) m i mønster, sæt en markør, strik de næste 64 (66, 68, 69, 71, 73) m i mønster, luk af for 4 m, strik 34 (35, 36, 38, 37, 37) m i mønster.
  • Næste p: Strik i mønster, slå 4 m op over de aflukkede m.
  • Strik i alt 32 (36, 40, 46, 50, 54) p.
  • Sidste p (vrangs): Strik i mønster til markøren. Efter markøren strikker du igen i mønster, men med det andet garnnøgle.

Halsudskæring

Strik 20 (20, 22, 24, 26, 26) p glatstrik med den tykke p, 14 p perlestrik med den tynde p og 20 (20, 22, 24, 26, 26) p glatstrik med den tykke p. I alt 54 (54, 58, 62, 66, 66) p. Samtidig gør du følgende:

Indtagninger

  • På forsiden tager du 1 m ind på hver ulige p 8 (9, 9, 9, 10, 10) gange. På bagsiden tager du 1 m ind på ulige p 3 gange.
  • På forsiden starter du ved halsudskæringens p 39 (37, 41, 45, 47, 47) og tager 1 ud på hver ulige p 8 (9, 9, 9, 10, 10) gange. På bagsiden starter du ved halsudskæringens p 49 (49, 53, 57, 61, 61) og tager 1 ud på hver ulige p 3 gange.
  • Sidste p i halsudskæringen: Strik mønster til markøren, bryd garnet med en 25 cm lang ende. Efter markøren strikker du  mønster pinden ud. Vend.

Herfra strikker du igen kun med 1 ngl garn. Fjern markøren.

  • På de næste 2 p laver du huller til bæltet som før.
  • Næste p: Skift til den tynde p og strik 8 p perlestrik.
  • Skift til den tykke p og strik 1 kantm, 5 m i perlestrik, resten i glatstrik (ret) til de sidste 6 m, 5 m i perlestrik, 1 vr. Strik (20, 24, 30, 34, 38) p på denne måde.
  • Skift til den tynde p og strik 8 p perlestrik.

Luk af.

Færdiggørelse

Med den tynde p samler du masker op og strikker dem rundt i hele halsudskæringen.

  • Strik 8 p 1 x 1 rib (1 r, 1 vr).

Luk løst af.

Bælte

Bæltet strikkes på den tynde p i retstrikning.

  • Slå 9 op.
  • Alle p: Tag 1 løst af, 7 r, 1 vr. Vend.

Strik bæltet i den ønskede længde.

Hæft alle ender. Blok tunikaen.
Træk bæltet gennem åbningerne. Det kan enten bindes i siderne eller foran.

Om designeren

© 2015 Elaine Phillips, Patons og ABC Knitting  Patterns.  Original titel Renaissance Woman Tunic. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Elaine.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *