...
Hjem » Strikkeopskrifter » Tørklæde med bladmønster

Tørklæde med bladmønster

Smukt, florlet tørklæde, der ikke er svært. Hvis man ikke er vant til hulmønstre, er dette godt at øve sig på. Både diagram og tekst følger med. Her strikket i blandingsgarner med silke. Pinde 5.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5

Af Susan Pierce Lawrence

Tørklæde med simpelt bladmønster til dem, der har lyst til at kaste sig ud i andet end retstrikning og glatstrikning.
Mønstret er en variation af “Leaf Shadows” i Barbara Walkers Second Treasury of Knitted Patterns.

Størrelse

One size.

Færdige mål

Lyserødt tørklæde: Bredde 18 cm, længde 198 cm (efter blokning).
Grønt tørklæde: Bredde 18 cm, længde 150 cm (efter blokning).

Materialer

Garn

Lyserødt tørklæde: Knit One Crochet Two, Douceur et Soie (70 % babymohair, 30 % silke; 205 m/25 g); farve: Soft Sunrise; 1 ngl.
Grønt tørklæde: Elsebeth Lavold, Silky Wool (65 % uld, 35 % silke; 175 m/50 g); farve: Moss; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Air

Strikkepinde

5 mm jumperpinde. 

Tilbehør

Stoppenål.

Strikkefasthed

Lyserødt tørklæde: 20 m/24 p = 10 x 10 cm i glatstrikning (ublokket).
Grønt tørklæde: 16 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning (ublokket).

Strikkefastheden er ikke afgørende i denne opskrift.

Kommentarer

1 løst af–2 r sm–træk den løse m over: Her tages den løse m af som vr.
2 løst af–1 r–træk de løse m over: De løse m tages af som ret (som om de skulle strikkes sm).

Sådan gør du

Slå 25 m løst op. Strik 5 p retstrikning.

  • Start på hulmønstret enten ved at følge diagrammet eller teksten nedenfor. 

Hvis du vælger at strikke efter diagram, skal du læse kommentarerne til det først.

  • P 1 (rets): 3 r, 2 r dr sm, slå om, 5 r, (slå om, 1 r) x 5, slå om, 5 r, slå om, 2 r sm, 3 r = 31 m.
  • P 2 (vrangs): 3 r, 25 vr, 3 r.
  • P 3 (rets): 3 r, 2 r dr sm, slå om, 2 r dr sm, 1 r, (2 r sm, slå om) x 2, 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, (slå om, 2 r dr sm) x 2, 1 r, 2 r sm, slå om, 2 r sm, 3 r = 31 m.
  • P 4 (vrangs): 3 r, 25 vr, 3 r.
  • P 5 (rets): 3 r, 2 r dr sm, slå om, 3 r sm, slå om, 2 r sm, slå om, 5 r, slå om, 1 r, slå om, 5 r, slå om, 2 r dr sm, slå om, 1 løst af-2 r sm-træk den løse m over, slå om, 2 r sm, 3 r = 31 m.
  • P 6 (vrangs): 3 r, 25 vr, 3 r.
  • P 7 (rets): 3 r, 3 r sm, slå om, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 2 løst af–1 r–træk de løse m over, slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, slå om, 2 løst af–1 r–træk de løse m over, 3 r = 27 m.
  • P 8 (vrangs): 3 r, 21 vr, 3 r.
  • P 9 (rets): 4 r, 2 r sm, slå om, 3 r, slå om, 3 r sm, slå om, 2 løst af–1 r–træk de løse m over, slå om, 1 løst af-2 r sm-træk den løse m over, slå om, 3 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r = 25 m.
  • P 10 (vrangs): 3 r, 19 vr, 3 r.

Gent p 1-10, til tørklædet har den længde, du ønsker, eller du næsten ikke har mere garn tilbage.
Med Silky Wool skulle der være nok til 27 gentagelser af mønstret og til 26 med Douceur et Soie. 
Strik 5 p retstrikning. Luk løst af for alle m.

Diagram

Læs diagrammet nedefra og op og fra højre mod venstre. De lige pinde vises ikke på diagrammet og alle m strikkes vr. Desuden er hulmønstret indrammet af en kant med 3 retmasker i begge sider. Disse kantmasker er ikke med på diagrammet og må tilføjes. Altså: På alle ulige p strikker du 3 m ret, strikker maskerne i diagrammet og strikker endnu 3 m ret. På lige p strikker du 3 m ret, vr til der er 3 m tilbage, 3 ret.

Færdiggørelse

© Nemesia

Hæft alle ender. Læg tørklædet i blød i koldt vand, til det er gennemvådt. Tryk forsigtigt overskydende vand ud og læg det mellem to håndklæder. Pres mere vand ud. Blok det ved at sætte nåle i det fugtige tørklæde på en flad overflade. Fjern først nålene, når tørklædet er helt tørt.

Om designeren

© 2005 Susan Lawrence. Original titel Branching Out. Oprindelig trykt i Knitty Spring 2005. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Susan.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “Tørklæde med bladmønster”

    • Jo, du har ret. Det er blevet ændret i originalen, siden jeg oversatte det. Jeg har rettet det nu. Tak for det. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar