Mønstret i dette sjal kaldes på engelsk Half Linen Stitch. Det ser vævet ud og er også en form for vævestrik, men det er ikke så tæt og fast som linnedstrik (Linen Stitch). Til gengæld er det hurtigere, da hver anden pind er vrang. Det falder meget smukt. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5½
Dette sjal er en trekant med 4 udtagninger på hver retp og 2 udtagninger på hver vrangp. Udtagningerne hælder mod hhv. højre og venstre på hver sin side af midtermasken på retp, og i kanterne strikkes der i forreste og bageste løkke af maskerne på hver p.
Størrelse
Bredde: 178 cm.
Højde: 56 cm efter blokning i våd tilstand.
Materialer
Garn
Noro Kureyon (100 % uld; 100 m/50 g) i 2 forskellige farver; 2 ngl.
Noro Retro (64 % uld, 24 % silke, 12 % angora; 100 m/50 g)); 1 ngl. eller
Noro Silk Garden Solo (45 % mohair, 45 % silke, 10 % uld; 100 m/50 g)); 1 ngl.
Kureyon er flerfarvet, Retro og Silk Garden Solo er ensfarvede. Sjalet på billedet ovenover er strikket i Kureyon farve 254 og 258 og Retro farve 4.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Nepal
Strikkepinde
Rundpinde 5½ og 6½ mm.
Tilbehør
2 maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
Strikkefastheden er ikke vigtig, da meningen med dette sjal er, at du strikker, til du ikke har mere garn.
Forkortelser
Farve 1: Kureyon 1.
Farve 2: Kureyon 2.
Farve 3: Retro eller Silk Garden Solo.
1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: Saml tråden ml maskerne op bagfra og strik denne m ret.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: Saml tråden ml maskerne op forfra og strik denne m dr ret.
Kommentarer
Tag altid masker løst af som vrang med garnet foran. Sørg for, at garnet ikke er alt for stramt.
Ved farveskift bringes garnet løst med op langs kanten foran det andet garn.
Sådan gør du
Startpind
Slå 9 m op med den tynde pind i farve 1. Maskerne må ikke være for løse.
- P 1 (rets): Strik ret i forreste og bageste løkke, 1 vr, 1 r, 1 vr, sæt markør, 1 r, sæt markør, 1 vr, 1 r, 1 vr, strik ret i forreste og bageste løkke = 11 m.
- P 2 (vrangs): Strik ret i forreste og bageste løkke, strik vr, til der er 1 m tilbage. Flyt markørerne, når du kommer til dem. Strik ret i forreste og bageste løkke = 13 m.
Skift til farve 2.
- P 3 (rets): Strik ret i forreste og bageste løkke, 1 r, *1 vr, 1 r* x 2, flyt markør, 1 r, flyt markør, *1 r, 1 vr* x 2, 1 r, strik ret i forreste og bageste løkke = 15 m.
- P 4 (vrangs): Strik ret i forreste og bageste løkke, strik vr, til der er 1 m tilbage. Flyt markørerne, når du kommer til dem. Strik ret i forreste og bageste løkke = 17 m.
Skift til den tykke pind.
Strik p 1-2 med farve 1.
- P 1: Strik ret i forreste og bageste løkke, tag 1 løst af, *1 r, tag 1 løst af*. Gent fra * til * til den første markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, *tag 1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til der er 2 m tilbage, tag 1 løst af, strik ret i forreste og bageste løkke
- P 2: Strik ret i forreste og bageste løkke, strik vrang, til der er 1 m tilbage. Flyt markørerne, når du kommer til dem. Strik ret i forreste og bageste løkke
- P 3: Strik ret i forreste og bageste løkke, *1 r, tag 1 løst af*. Gent fra * til * til første markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, *tag 1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til der er 1 m tilbage, strik ret i forreste og bageste løkke
- P 4: Strik ret i forreste og bageste løkke, strik vrang, til der er 1 m tilbage. Flyt markørerne, når du kommer til dem. Strik ret i forreste og bageste løkke
Gent p 1-4, til du ikke har mere af farve 1 eller 2. Stop, når du ikke har garn nok til den næste p. Hvis din sidste p er en retp, så strik den følgende vrangp med farve 3.
Kant
Skift til den tynde p og farve 3. Strik retstrikning, men forts med udtagningerne og sørg for, at midtermasken stadig er i glatstrikning.
- P 1: Strik ret i forreste og bageste løkke, strik ret til første markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik ret til der er 1 m tilbage, strik ret i forreste og bageste løkke.
- P 2: Strik ret i forreste og bageste løkke, strik ret til første markør, flyt markør, 1 vr, flyt markør, strik ret til der er 1 m tilbage, strik ret i forreste og bageste løkke.
Gent p 1-2, til du netop har garn nok til at lukke af.
- Luk løst af: 2 r dr sm, sæt m tilbage på venstre p og strik den dr sm med næste m. *Sæt denne m tilbage på venstre p, strik den dr sm med næste m*. gent fra * til *, til der er 1 m tilbage. Træk garnet gn den sidste m og bryd det med en lang nok ende til at hæfte det.
Med en stoppenål uden spids hæftes alle ender på vrangs.
Færdiggørelse
Læg sjalet i blød i vand med eddike i en times tid. Tryk vandet ud uden at vride og rul sjalet ind i et rent håndklæde eller centrifuger det på laveste hastighed.
Læg det fugtige sjal fladt ud og sæt nåle i kanten, mens du trækker det forsigtigt til de rette mål. Lad det tørre helt.
Om designeren
© 2014 Z apasi. Original titel: Noro Woven Stitch Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Zapasi.
Oversat af Marianne Holmen efter tilladelse fra designeren. Translated with permission.
Tusind tak for alle opskrifterne i år. Glæder mig til flere 😀
Glædelig jul og godt nytår.
Mange hilsener
Amy
Jeg takker også. Holder ufrivillig strikkepause, men glæder mig SÅ meget til at komme igang med nogle af de skønne opskrifter du lægger ud til os.
Rigtig glædelig jul til dig og dine 🌟🌟🌟🌟🌟🌟
Tak for dejlige opskrifter.
God jul til alle strikkeglade piger
Helene Faber
Hej Marianne.
Jeg har planer om at strikke dette smukke sjal.
Jeg har et spørgsmål til garnvalg.
Kan jeg anvende almindelig strømpegarn (kan se at noro kureyon er strømpegarn!) ?
Eller er noro kureyon tykkere end almindelig strømpegarn – hvor man venlig anvender p. 2½ – 3½ ?
Mvh Annie
P.s Tusind tak for dine oversættelser af opskrifter ♥