...
Hjem » Strikkeopskrifter » Babyhue med pompon

Babyhue med pompon

Sød babyhue i 2 størrelser. Meget nem at strikke. Den strikkes rundt i glatstrikning og har en pompon på toppen. Der er striber af indtagninger. Her i uld med nylon på pinde 2½-3 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 2½, 3

Designet af Dianna Mueller for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Baby Pom Pom Hat . It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Dette er en hurtig og nem babygave. Huen strikkes rundt og er i glatstrikning med indtagninger. Der er plads til en pompon på toppen.

Størrelser

Nyfødt (Baby).

Mål

Omkreds: Ca. 32 (38) cm.
Højde: 15 (18) cm.

Garn

Til to huer (hvor du bytter om på G og K i den anden) skal du bruge:
Purl Soho Fine Print fingering (75 % Superwash uld, 25 % nylon; 200 m/50 g); farver:
G (Grundfarve): 1 ngl. Garnforbrug ca. 91 (119) m i alt.
K (Kontrastfarve til pompon): 1 ngl.; garnforbrug ca. 46 m.

Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis

Strikkepinde

Strømpepinde 2½-3 mm (her er brugt 2¾ mm). 

Tilbehør

Maskemarkører, herunder 1 afvigende.
Pompon-maker (valgfri).

Strikkefasthed

34 m/41 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Puld

  • Slå 108 (128) m op med G.
  • Sæt den afvigende markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Omg 1: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Strik omg 1 yderligere 8 gange, til arb måler ca. 2½ cm fra opslaget.
  • Strik nu alle omg ret, til arb måler 7½ (8½) cm fra opslaget.

Top

  • Startomg: (27 (32) r, sæt markør) x 3, strik ret omg ud = 3 nye markører.
  • Omg 1: (Strik ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør) x 4 = 4 m taget ind.
  • Omg 2: Ret.
  • Gent omg 1-2 yderligere 9 (11) gange = 68 (80) m tilbage.
  • Gent omg 1 yderligere 11 (14) gange = 24 m tilbage.
  • Bryd garnet og tråd stoppenålen med enden. Træk den gennem de resterende m. Stram den og hæft den på indersiden af huen.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok huen i våd tilstand, før du sætter pomponen på.

Pompon 

  • Lav en pompon på 5 cm i K. Se fx her.

Du kan også bruge en pompon-maker, som du kan få i håndarbejdsbutikker eller på nettet.

Fastsættelse af pompon

  • Tråd stoppenålen med pomponens ender og stik den gennem toppen af huen og ind på indersiden.
  • Bind en knude på enderne og stik dem op gennem pomponen.
  • Klip dem til i samme længde som resten af pomponen.

Om designeren 

© 2024 Purl Soho. Original titel Baby Pom Pom Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar