Fingerløse vanter, der passer til uglesokkerne. Du skal kunne læse et diagram – men det er ikke svært. Her strikket i en blanding af uld og cashmere med en smule forstærkning. Pinde 2½. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 2½
Størrelse
One Size.
Mål
Omkreds af ribkant: 13 cm.
Materialer
Garn
Fingering Weight, ca. 200 m. Modellen på billedet er strikket i Pagewood Farms Alyeska Hand Dyed Sock (80 % Superwash merinould/10 % cashmere/10 % nylon); 329 m/113 g; 2 ngl.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower 1 Class.
Strikkepinde
Rundpind 2½ mm.
Tilbehør
16 runde perler 6/0.
Maskemarkører.
Snoningspind (hjælpepind).
Stoppenål.
Hæklenål eller tandtråd (OralB Superfloss) (se link nederst i opskriften).
Strikkefasthed
28 m/42 p = 10 x 10 xcm i glatstrikning
Kommentar
1 ud: Løft tråden mellem maskerne med venstre p forfra og strik den drejet = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Se diagrammer sidst i opskriften.
Instruktionerne er skrevet til magic loop (se link nederst i opskriften), men kan let overføres til strømpepinde eller 2 rundpinde.
Ribkant
Slå 56 m op med elastisk opslag. Strik rundt, men pas på ikke at dreje maskerne.
Strik diagrammet for ribkant 6 gange.
Højre vante
De første 28 m er til håndfladen og strikkes i glatstrikning (ret på alle omg). De sidste 28 m strikkes i mønster.
- Strik omg 1-17 af uglemønstret efter diagrammet.
- Næste omg: 5 r, sæt markør, tag 1 ud, sæt markør, 23 r.
Forts med at strikke over de sidste 28 m.
- Omg 1: 5 r, flyt markør, strik ret til næste markør, flyt markør, 23 r, strik næste omg af uglemønstret.
- Omg 2: 5 r, flyt markør, tag 1 ud, strik ret til næste markør, tag 1 ud, flyt markør, 23 r, strik næste omg af uglemønstret.
Gent omg 1-2, til der er 21 m mellem markørerne.
- Næste omg: 5 r, fjern markør, sæt de næste 21 m på en garnrest, fjern markør, 23 r. Forts med at strikke i mønster over de sidste 28 m.
Forts med at strikke de første 28 m i håndfladen og de andre 28 m i mønster, til der er 2 hele gentagelser af uglemønstret plus omg 1-8 = 56 omg.
Strik diagrammet til ribkant en gang.
Luk løst af i rib.
Venstre vante
De første 28 m er til håndfladen og strikkes i glatstrikning (ret på alle omg). De sidste 28 m strikkes i mønster.
- Strik omg 1-17 af uglemønstret efter diagrammet.
- Næste omg: 23 r, sæt markør, tag 1 ud, sæt markør, 5 r.
Forts med at strikke over de sidste 28 m.
- Omg 1: 23 r, flyt markør, strik ret til næste markør, flyt markør, 5 r, strik næste omg af uglemønstret.
- Omg 2: 23 r, flyt markør, tag 1 ud, strik ret til næste markør, tag 1 ud, flyt markør, 5 r, strik næste omg af uglemønstret.
Gent omg 1-2, til der er 21 m mellem markørerne.
- Næste omg: 23 r, fjern markør, sæt de næste 21 m på en garnrest, fjern markør, 5 r. Forts med at strikke i mønster over de sidste 28 m.
Forts med at strikke de 28 m i håndfladen og de andre 28 m i mønster, til der er 2 hele gentagelser af uglemønstret plus omg 1-8 = 56 omg.
Strik diagrammet til ribkant en gang.
Luk løst af i rib.
Tommelfinger
Sæt de 21 m til tommelfinger på pinden. Saml derefter 6 m op langs toppen = 27 m.
- Omg 1-3: Ret.
- Omg 4-10: *2 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Luk løst af i rib.
Færdiggørelse
Hæft alle ender. Vask vanterne og blok dem.
Teknik
Lær magic loop her.
Lær at sætte perler på med en hæklenål her.
Lær at sætte masker på med tandtråd her.
Lær at lave snoninger over 4 m uden snoningsp her.
Lær at strikke en højresnoning og en venstresnoning uden snoningsp her.
Diagrammer
Diagram til ribkant
Uglemønster
Tegnforklaring
Om designeren
© 2010 Julie Elswick Suchomel. Original titel Owlie Mitts. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Julie.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
De er så fine, men jeg har lige et spørgsmål. Jeg strikker på strømpe pinde. Når du skriver omvendt glatstrikning, så er jeg ikke helt med. Retsiden – vrang, vrangsiden – ret. Men når man strikker rundt, er alt så ikke retside?
Når man strikker glatstrikning rundt, er det kun retpinde. Derfor er omvendt glatstrikning kun vrangpinde (på retsiden). Marianne