Dejlig babycardigan i en størrelse (3-6 mdr). Den har raglanærmer og et rudermønster. Opskriften er meget gennemarbejdet. Her i bambus, bomuld og akryl på p 2½ og 3 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3
Denne babycardigan strikkes i et stykke ovenfra i et klassisk design med raglan. Der bruges vendepinde til halsudskæringen. Ærmerne strikkes rundt.
Jeg designede denne cardigan som en sjov måde at bruge garnrester på.
Jeg brugte små mængder af 7 forskellige farver i sport weight.
Instruktionerne viser pindeantal i stedet for mål. Strikkeprøven er kvadratisk.
Størrelse
One size (3-6 mdr).
Materialer
Garn
Soft Bamboo Double fra Go Handmade (70 % bambus, 23 % bomuld, 7% akryl; 115 m/50 g) i de følgende farver:
Purple (lilla): 75 m.
Curry (karrygul): 115 m.
White (hvid): 75 m.
Blue (blå): 8 m.
Azur blue (lyseblå): 25 m.
Burgundy (vinrød): 8 m.
Yellow (gul): 25 m.
• Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Adriafil Primula.
Strikkepinde
Strømpepinde eller rundpind 2½ mm og 3 mm (til ærmer)
Jumperpinde 2½ mm og 3 mm (til krop).
Tilbehør
Maskeholdere eller garnrester til ærmemasker.
Maskemarkører.
5 knapper, 15 mm.
Strikkefasthed
27 m/38 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 3 mm.
Forkortelser
1 ud højre: Stik venstre p bagfra ind under lænken ml maskerne. Strik denne m ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne. Strik denne m dr ret = 1 m taget ud.
Fold og vend: Bruges i vendepinde. En vendemaske ”foldes” som regel, dvs. den tages løst af som vrang, arbejdet vendes, garnet føres bag masken, og masken sættes tilbage på højre pind med garnet om. Denne procedure kaldes ”fold og vend”.
Teknikker
Elastisk aflukning: Se her.
Kabelopslag: Se her.
Knaphuller: Træk garnet frem. Tag 1 løst af som vr. Træk garnet tilbage (Fig. 1).
Tag 1 løst af som vr og træk den forrige m over. Gør dette 3 gange i alt (Fig. 2).
Sæt sidste m på højre p over på venstre p, vend. Træk garnet tilbage (Fig. 3).
- Slå 3 m op med kabelopslag. Slå den 4. m op, træk garnet frem efter masken, men før du sætter den på venstre p (Fig. 4). Vend.
- Tag 1 løst af som ret og træk den sidste opslåede m over den. Forts pinden som angivet i mønstret (Fig. 5).
Fig. 4, 5, 6 (færdigt knaphul):
Bemærk: Knaphullerne er i modsat side til piger og drenge.
Til piger laves knaphullerne i slutningen af pinden. Du starter, når der er 7 m tilbage på knaphulspinden.
Til drenge laves knaphuller i starten af pinden. Du starter. Når du har strikket 4 m.
Sådan gør du
Rib i halskanten
- Med lilla garn og pinde 2½ mm slår du 89 m op.
- Start på rets og strik 9 p rib 1 r, 1 vr således:
- Retp: 10 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 9 r.
- Vrangp: 9 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 10 m tilbage, 1 vr, 9 r.
- P 5 (knaphulsp): Pige: 10 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 2 r, lav knaphul, strik ret pinden ud. Dreng: 4 r, lav knaphul (du har nu 7 m på højre p), 2 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 9 r.
Efter de 9 p skifter du til pinde 3 mm.
Strik 1 p på vrangs. Sæt markører ml ærmer og krop således:
- 9 r, 10 vr, sæt markør, 1 vr, sæt markør, 9 vr (ærmemasker), sæt markør, 1 vr (sæt markør), 29 vr (rygmasker), sæt markør, 1 vr, sæt markør, 9 vr (ærmemasker), sæt markør, 1 vr, sæt markør, 10 vr, 9 r.
Bærestykke
Halskanten strikkes med vendepinde, og der laves raglanudtagninger på alle retp ved at tage ud før og efter raglanmarkørerne.
- P 1 (rets): Strik ret til første markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik ærmem til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik rygm til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik ærmem til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 ud venstre, fold og vend.
- P 2: Strik vr og flyt markører, til der er 19 m tilbage, fold og vend.
- P 3: Strik ret og lav raglanudtagninger som på p 1 på denne og alle retp, til der er 18 m tilbage, fold og vend. På denne og de følgende p strikker du de m, der tidligere blev foldet ved at samle omslaget op og sætte det på venstre p. Strik det sm med masken.
- P 4: Strik vr og flyt markører, til der er 18 m tilbage, fold og vend.
- P 5: Strik ret, til der er 17 m tilbage, fold og vend.
- P 6: Strik vr, til der er 17 m tilbage, fold og vend.
- P 7: Strik ret, til der er 15 m tilbage, fold og vend.
- P 8: Strik vr, til der er 15 m tilbage, fold og vend.
- P 9: Strik ret, til der er 12 m tilbage, fold og vend.
- P 10: Strik vr, til der er 12 m tilbage, fold og vend.
- P 11: Strik ret pinden ud.
- P 12: 9 r, strik vr, til der er 9 m tilbage, 9 r.
Du er nu færdig med vendepinde.
Resten af bærestykket strikkes således:
- Rets: Strik ret (med raglanudtagninger som før).
- Vrangs: 9 r, strik vr (og flyt markører), til der er 9 m tilbage, 9 r.
- Strik yderligere 4 p i lilla.
Start karrygul.
- Strik 8 p i karrygul og forts raglanudtagninger på retp.
Bemærk: P 4 og 8 i karrygul strikkes anderledes end andre vrangp: Alle m strikkes ret undt raglanmasker, som strikkes vrang:
- P 4, 8 (vrangs): Strik ret til første markør, flyt markør, 1 vr, flyt markør, strik ærmem ret til markør, flyt markør, 1 vr, flyt markør, strik rygm ret til markør, flyt markør, 1 vr, flyt markør, strik ærmem ret til markør, flyt markør, 1 vr, flyt markør, strik ret pinden ud.
Start hvid.
- Strik 12 p og forts med raglanudtagninger.
Bemærk: P 3 i hvid er en knaphulsp. Husk raglanudtagninger.
- Lav knaphullet som før: Pige: Strik ret, til der 7 m tilbage, lav knaphul, strik ret pinden ud. Dreng: 4 r, lav knaphul, strik ret pinden ud.
- Du er nu færdig med raglanudtagninger = 233 m.
På næste p (p 13 i hvid) fjerner du markørerne og opdeler ærmer og krop som følger (du slår op til ærmegab med kabelopslag. Raglanmaskerne er en del af kroppen).
- Strik 38 r, sæt de næste 45 m på en holder, slå 4 ærmegabsm op, strik 67 r, sæt de næste 45 m på en holder, slå 4 ærmegabsm op, 38 r = 151 m.
Krop
Knaphulsp strikkes på samme måde som den forrige. Med undtagelse af sektionen med Rudermønster og knaphulsp strikkes kroppen således:
- Retp: Ret.
- Vrangp: 9 r, strik vr til der er 9 m tilbage, 9 r.
- Strik yderligere 5 p i hvid = 18 p i alt i hvid.
Start blå.
- Strik 2 p i retstrikning.
Start lyseblå.
- Strik 6 p i retstrikning.
Bemærk: P 5 i lyseblå er en knaphulsp.
Start karrygul.
- Strik 2 p i retstrikning som før og start så Rudermønster, som er et mønster over 8 p.
Rudermønster
- P 1: 15 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til * til der er 16 m tilbage, 1 vr, 15 r.
- P 2, 8: 9 r, 5 vr, *1 r, 1 vr, 1 r, 5 vr*. Gent fra * til * til der er 17 m tilbage, 1 r, 1 vr, 1 r, 5 vr, 9 r.
- P 3, 7: 9 r, *1 vr, 3 r*. Gent fra * til *, til der er 10 m tilbage, 1 vr, 9 r.
- P 4, 6: 9 r, 1 vr, *1 r, 1 vr, 1 r, 5 vr*. Gent fra * til *, til der er 13 m tilbage, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 9 r.
- P 5: 11 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til *, til der er 12 m tilbage, 1 vr, 11 r.
- Gent Rudermønster (alle 8 p) i alt 3 gange.
- Strik så mønsterp 1 igen.
Rudermønstret er færdigt.
Bemærk; at når du strikker mønstret for tredje gang, er p 3 en knaphulsp.
- Når Rudermønstret er færdigt, strikker du endnu en p i karrygul = 28 p i karrygul i alt, og du slutter på en vrangp.
Start vinrød.
- Strik 2 p i retstrikning.
Start gul.
- Strik 6 p i retstrikning.
Start hvid.
- Strik 2 p i retstrikning.
Nederste ribkant
- Skift til p 2½ mm og start i lilla.
- Strik 8 p i rib 1 r, 1 vr således:
Bemærk: P 5 i lilla er en knaphulsp.
- Retp: 10 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 9 r.
- Vrangp: 9 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 10 m tilbage, 1 vr, 9 r.
- P 5 (knaphulsp): Pige: 10 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 2 r, lav knaphul, strik ret pinden ud. Dreng: 4 r, lav knaphul, 2 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra *, til der er 9 m tilbage, 9 r.
Start karrygul.
- P 1: 10 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til *, til der er 9 m tilbage, 9 r.
- Luk af på vrangs med en elastisk aflukning.
Ærme
Ærmerne strikkes rundt og formes af indtagninger med mellemrum. På Omg 1 samler du ekstra m op ml ærmegab og ærme for at mindske det hul, der kommer. På Omg 2 strikkes disse ekstra m sm for at lukke hullet.
Du bruger hvid og 3 mm strømpepinde (eller andre p til små omkredse) og starter ærmet således:
- Omg 1: Start midt i de 4 ærmegabsm, du slog op ved opdelingen. Strik yderligere 2 ærmegabsm op og strik 2 ekstra m ml ærmegabsmaskerne og ærmemaskerne på holder, strik ærmem fra holder, strik 2 m op ml ærmem og ærmegabsm, strik yderligere2 ærmegabsm op. som afslutter omg, sæt markør for at markere omgangsstart.
- Omg 2: 1 r, 2 r sm, 2 r sm, strik ret, til der er 5 m tilbage, 2 r sm, 2 r sm, 1 r = 49 m.
Følgende omg: Strik alle omg ret undt indtagningsomg og sektionen med Rudermønster.
- Strik yderligere 4 omg i hvid. Du har nu samme antal omg i hvid på ærmet og på kroppen.
Start blå.
- Omg 1: Ret.
- Omg 2 (indtagningsomg): 2 r sm, strik ret, til der er 2 m tilbage, 2 r dr sm = 47 m.
Start lyseblå.
- Strik 6 omg.
Start karrygul.
- Strik 2 omg og start så Rudermønstret, som går over 8 omg og strikkes 3 gange som på kroppen.
Første 8 omg
- Omg 1: *7 r, 1 vr*. Gent fra * til *, til der er 7 m tilbage, 7 r.
- Omg 2: 1 vr, *5 r, 1 vr, 1 r, 1 vr*. Gent fra * til *, til der er 6 m tilbage, 5 r, 1 vr.
- Omg 3: 1 r, *1 vr, 3 r*. Gent fra * til *, til der er 2 m tilbage, 1 vr, 1 r.
- Omg 4: 2 r sm, *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 5 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr, 2 r dr sm = 45 m.
- Omg 5: 2 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til *, til der er 3 m tilbage, 1 vr, 2 r.
- Omg 6: 1 r, *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 4 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
Omg 7: *1 vr, 3 r*. Gent fra * til *, til der er 1 m tilbage, 1 vr.
Omg 8: *5 r, 1 vr, 1 r, 1 vr*. Gent fra * til *, til der er 5 m tilbage, 5 r.
Næste 8 omg
- Omg 1: 6 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til *, til der er 7 m tilbage, 1 vr, 6 r.
- Omg 2: *5 r, 1 vr, 1 r, 1 vr*. Gent fra * til *, til der er 5 m tilbage, 5 r.
- Omg 3, 7: *1 vr, 3 r*. Gent fra * til *, til der er 1 m tilbage, 1 vr.
- Omg 4, 6: 1 r, *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 4 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r.
- Omg 5: 2 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til *, til der er 3 m tilbage, 1 vr, 2 r.
- Omg 8: 2 r sm, 3 r, *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 8 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr, 3 r, 2 r dr sm = 43 m.
Sidste 8 omg
- Omg 1: 5 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til * til der er 6 m tilbage, 1 vr, 5 r.
- Omg 2, 8: 4 r, *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 7 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr, 4 r.
- Omg 3, 7: *3 r, 1 vr*. Gent fra * til *, til der er 3 m tilbage, 3 r.
- Omg 4, 6: *1 vr, 1 r, 1 vr, 5 r*. Gent fra * til *, til der er 3 m tilbage, 1 vr, 1 r, 1 vr.
- Omg 5: 1 r, *1 vr, 7 r*. Gent fra * til *, til der er 2 m tilbage, 1 vr, 1 r.
- Strik Omg 1 endnu en gang.
- Strik Omg 1 i karrygul som normalt. Du har nu strikket i alt 28 omg i karrygul.
Start vinrød.
- Omg 1: Ret.
- Omg 2 (indtagningsomg): 2 r sm, strik ret, til der er 2 m tilbage, 2 r dr sm = 41 m.
Start gul.
- Strik 6 omg.
Start hvid.
- Omg 1: Ret.
- Omg 2: Start med 2 r sm. Strik ret omg ud = 40 m.
Ribbort
- Skift til pinde 2½ mm og start med lilla.
- Strik 8 omg i rib 1 r, 1 vr.
Start karrygul.
- Omg 1: Strik rib 1 r, 1 vr omg ud.
- Luk af med elastisk aflukning.
Lav endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok cardiganen i de rette mål.
- Læg den til at tørre fladt.
- Sy knapperne fast.
Om designeren
© 2024 Vraja Leader. Original titel Diamonds for Baby. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Vraja. Instagram @tiemeinknits.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated by Marianne Holmen.
Kommer opskriften i flere størrelser
Nej. Du må skrive til designeren og spørge, om hun har andre størrelser. Der er link forneden i opskriften. Mh Marianne