| Smukt sjal, der her er strikket i ren uld, men blandingsgarner kan også bruges. Det er lidt tidskrævende pga. bladkanten, men ikke særlig svært. Fine strukturer på ryggen. Pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½

Af Meiju K-P
Havina er det finske ord for hvislen – lyden af blade, der bevæger sig.
Dette halvmåneformede, trekantede sjal strikkes ovenfra og ned, og der er udtagninger i midten og i siderne. Sjalet kan både være hverdagsagtigt og festligt alt efter, hvilket garn du vælger.
Størrelse
One size.
Færdige mål
Bredde: 208 cm.
Højde: 76 cm.
Materialer
Garn
Araucania Yarns Botany Lace (100 % merinould; 410 m/100 g); farve: PT 1798; 2 ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 80 cm.
Brug altid den pindestørrelse, der skal til for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Strikkefasthed
20 m/29 p = 10 x 10 cm i glatstrikning, efter blokning.
17 m/24 p = 10 x 10 cm i bladmønster.
Kommentarer
Dobbeltindtagning: Tag 2 løst af som ret, 1 r, træk de løse m over.
1 ud højre: Udtagning, der hælder mod højre: Saml tråden ml maskerne op bagfra og strik denne m ret.
1 ud venstre: Udtagning, der hælder mod venstre: Saml tråden ml maskerne op forfra og strik denne m dr ret.
Diagrammer
Bladmønster
Indrammet: Midterste bladmønster, som også vises i nærbillede forneden)
Sådan gør du
Slå 2 m op.
Strik 6 p ret. Ved enden af 6. p skal du ikke vende arb. Saml 3 m op langs siden af arb og strik dem, vend, saml yderligere 2 m op langs opslagskanten og strik dem = 7 m.
- P 1 (vrangs): 2 r, 3 vr, 2 r.
- P 2 (rets): 2 r, slå om, 1 r, slå om, 1 dr r, slå om, 1 r, slå om, 2 r = 11 m.
- P 3 (vrangs): 2 r, slå om, 2 vr, 1 r, 1 dr vr, 1 r, 2 vr, slå om, 2 r = 13 m.
- P 4 (rets): 2 r, slå om, 2 r, 1 ud højre, sæt markør 1, 1 r, 1 ud højre, 1 vr, sæt markør 2, 1 dr r, sæt markør 3, 1 vr, 1 ud venstre, 1 r, sæt markør 4, 1 ud venstre, 2 r, slå om, 2 r = 19 m.
Bemærk: Markør 2 og 3 angiver den midterste linje bagpå. Markør 1 og 4 angiver de mønstrede områder.
- P 5 (vrangs): 2 r, slå om, vr til den første markør (markør 4), (1 r, 1 dr vr) til 1 m før sidste markør (markør 1), 1 r, vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 21 m.
- P 6 (rets): 2 r, slå om, strik r til markør 1, (1 vr, 1 dr r) til 1 m før markør 4, 1 vr, strik r til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 23 m.
- P 7 (vrangs): Gent p 5 = 25 m.
- P 8 (rets): 2 r, slå om, strik r til markør 1, 1 vr, 1 dr r, (1 r, slå om, 1 r) i næste m, 1 dr r, (1 r, slå om, 1 r) i næste m, 1 dr r, 1 vr, strik r til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 31 m.
- P 9 (vrangs): Gent p 5 = 33 m.
Gentagelse over 14 m
- P 10 (rets): 2 r, slå om, strik ret til markør 1, (1 vr, 1 dr r) til 1 m før markør 4, 1 vr, strik r til de sidste 2 sts, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
- P 11 (vrangs): 2 r, slå om, strik vr til markør 4, (1 r, 1 dr vr) til 1 m før markør 1, 1 r, strik vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
- P 12 (rets): 2 r, slå om, strik r til markør 1, (1 vr, 1 dr r) til 1 m før markør 2, (1 r, slå om, 1 r) i næste m, 1 dr r, (1 r, slå om, 1 r) i næste m, (1 dr r, 1 vr) til markør 4, strik r til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 6 m taget ud.
- P 13 (vrangs): Gent p 11 = 2 m taget ud.
Gent p 10-13 yderligere 25 gange og derefter p 10-11 endnu en gang = 349 m.
Bladkant
- P 1 (rets): 2 r, slå om, strik vr til markør 1, strik bladmønster til markør 2, strik midterste bladmønster til markør 3, strik bladmønster til markør 4, strik vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r.
- P 2 (vrangs): 2 r, slå om, (1 r, 1 dr vr) til markør 4, strik bladmønster til markør 3, strik midterste bladmønster til markør 2, strik bladmønster til markør 1, (1 dr vr, 1 r) til de sidste 2 m, slå om, 2 r.
- P 3 (rets): 2 r, slå om, (1 dr r, 1 vr) til 1 m før markør 1, 1 dr r, strik bladmønster til markør 2, strik midterste bladmønster til markør 3, strik bladmønster til markør 4, (1 dr r, 1 vr) til de sidste 3 m, 1 dr r, slå om, 2 r.
- P 4 (vrangs): Gent p 2.
Gent p 3-4, til du har strikket alle bladmønstrets 24 p.
Luk løst af således: 1 r, *1 r, sæt 2 m tilbage på venstre p, 2 r dr sm*. Gent fra * til * til der er 1 m tilbage. Bryd garnet og træk det gennem den sidste m.

Færdiggørelse
Blok sjalet i fugtig tilstand og hæft alle ender.
Om designeren
© 2014 Meiju K-P. Original titely Havina. Først trykt i Knitty Spring + Summer 2014. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller det færdigstrikkede produkt må videresælges. Kontakt Meiju.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.


