...
Hjem » Strikkeopskrifter » Polkadrop

Polkadrop

Stor og dejlig halsvarmer med sømandsbobler. Den er ikke svær, når teknikken er lært. Boblerne strikkes i farveskiftegarn. Her strikket i mohair/silke og merinould på pinde 3 og 3½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½

Af Marit Munson

Denne halsvarmer med boblemønster strikkes rundt nedefra. Den starter og slutter med en glatstrikket rullekant. Der bruges 2 pindetykkelser til mønstret. Den tykke pind bruges til grundfarven (G), den tynde pind til kontrastfarven (K). 

Boblemønstret strikkes med bobler i mohair og silke på en baggrund af uld. Resultatet er let, men varmt og smyger sig om din hals. Du kan også strikke den længere og sno den 2 gange om halsen. Du forøger den bare med et maskeantal, der er deleligt med 4.

Opskriften beder dig om at skifte pinde hyppigt, da boblerne strikkes på tykkere pinde. Du kan vælge at lade være med det.

De fleste omgange er i glatstrikning.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 82 cm.
Højde: 40 cm.

Materialer

Garn

G (grundfarve): Gobsmacked Yarn Fuzz laceweight (72 % kid mohair, 28 % silke; 420 m/50 g); farve: That Everlasting Glowworm; 1 ngl. (Det viste eksempel brugte 46 g.)
K (kontrastfarve): Gobsmacked Yarn Merino fingering (100 % Superwash merino; 361 m/100 g); farve: Inkadoo; 1 ngl. (Det viste eksempel brugte 60 g.)
G er et farveskiftegarn. K er et ensfarvet Superwash merinogarn i fingering weight.
Kontrasten ml vægten og hårlængden på de to garner er afgørende for, hvordan boblerne ser ud. Sørg for, at K er tungere og glattere end G.
Det kan være nødvendigt at adskille maskerne med højre pind.
Når du skifter garn ml omgangene, samler du det nye garn op under det gamle.

G: • Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Cowgirl Blues Kid silk.
K: • Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Sesia Talent.

Strikkepinde

Rundpind 3 mm, 50-60 cm.
Rundpind 3½ mm, 50-60 cm.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

1 maskemarkør.
Stoppenål.

Strikkefasthed

21 m/32 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning i K på de tynde pinde.
22 m/52 omg = 10 x 10 cm i boblemønster med både G og K på 32 pinde.
Kombinationen af 2 forskellige typer garn gør det svært at måle strikkefastheden til boblemønstret. Vælg den pindetykkelse, der giver den ønskede strikkefasthed i glatstrikning med K og gå 1 eller 2 størrelser op på den tykke pind. 

Bobler

Lad masken glide af venstre p og falde 4 omg ned. Du har nu en løs m, der sidder 5 omg under den omg, du strikker. Stik højre p ind i den løse K-maske forfra. De 4 tråde i G ligger over pinden ml pindespidsen og K-masken. Slå garnet om højre p og træk det igennem, så du får en ny maske, der fanger de 4 løse tråde. Se her.
2 bobler (8 m/12 omg) måler ca. 4 cm i bredden og ca. 2½ cm i højden.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Nederste kant

  • Med K og den tynde p slår du 176 m op.
  • Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Omg 1-6: Ret.
  • Start G, men bryd ikke K. Du skifter nu ml den tynde og den tykke p, mens du strikker.

Krop

  • Omg 1-4 (G, tyk p): Ret.
  • Omg 5 (K, tynd p): *3 r, boble*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 6 (K, tynd p): Ret.
  • Omg 7-10 (G, tyk p): Ret.
  • Omg 11 (K, tynd p): 1 r, boble, *3 r, boble*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r.
  • Omg 12 (K, tynd p): Ret.
  • Strik omg 1-12 yderligere 16 gange. Hvis du ændrer højden på halsvarmeren, skal du slutte på omg 6 eller 12.
  • Bryd G.

Øverste kant

  • Omg 1-6 (K tynd p): Ret.
  • Luk af med den tykke p.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok halsvarmeren ved at lægge den i tempereret vand (rumtemperatur) i 15-20 minutter, evt. med lidt uldvaskemiddel. Tryk det overskydende vand ud og rul halsvarmeren i et håndklæde. Tryk på rullen for at få mere vand ud.
  • Læg halsvarmeren på et fladt underlag og lad den tørre uden nåle i kanten.

Om designeren

© 2023 Marit Munson. Original titel Polkadrop. Udgivet i Knitty Spring+Summer 2024. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Marit Munson.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar