...
Hjem » Strikkeopskrifter » Tæppe i dobbeltstrik

Tæppe i dobbeltstrik

Dejligt tæppe i dobbeltstrik i 2 størrelser og 2 farver med små nister som pynt i den anden farve. Det er tykt og blødt. Teknikken til dobbeltstrik er godt beskrevet. Her i uld på pinde 3-3½ og 4 mm. 
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Jake Canton for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Double Knit Blanket. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Dobbeltstrik er en nem måde til at skabe 2 lag glatstrik samtidig ved at tage hver anden maske løst af og skifte farve på hver pind. Resultatet er Farve A på den ene side og Farve B på den anden. Samtidig strikkes der i dette tæppe små nister i den anden farve.

Størrelser

Babytæppe (Knætæppe).

Mål

Bredde: 71 (100) cm.
Længde: 96 (127) cm.
Eksemplet er vist i babystørrelse.

Materialer

Garn 

Farve A: Purl Soho Good Wool (100 % ufarvet højlandsuld; 350 m/100g); garnforbrug ca. 883 (1634) m; 3 (5) ngl.
Farve B: Purl Soho Mulberry Merino (80 % ekstrafin merino, 20 % morbærsilke; 199 m/100 g); garnforbrug ca. 875 (1396) m; 4 (7) ngl .
NB: Vi fører ikke længere Mulberry Merino, men vælg evt. et af vores andre sport weight-garner.

Her er brugt farverne Driftwood Gray og Persimmon Orange. Vi kan også anbefale følgende farvesammensætninger: Driftwood Gray + Heirloom White, Walking Stick + Red Pine, Winter Grass + Light Cerulean, Driftwood Gray + True Turquoise, Winter Grass + Mustard Seed, Driftwood Gray + Green Spruce.

Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Sesia Talent.

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 80, 100 eller 120 cm.
Ekstra rundpind 3-3½ mm, 80, 100 eller 120 cm.

Strikkefasthed

21 m/30 p = 10 x 10 cm i dobbeltstrik på de tykke pinde.

Teknikker

Løse masker: Alle masker tages løst af som vrang, medmindre der står andet.
Farveskift: Når du skifter farve, transporterer du det nye garn op langs kanten bag det gamle garn.
Vend eller lad glide: Alle pinde starter med instruktionen “Vend” eller ”lad maskerne glide”: At lade maskerne glide betyder, at du beholder den samme side af arbejdet vendt mod dig og skubber alle maskerne ned i højre ende af rundpinden. Uden at vende arbejdet starter du den nye pind som normalt.
Maskeantal: Du kan tilpasse bredden på arbejdet ved at slå ekstra masker op i et antal, der er deleligt med 10 m + 7 og derefter fordoble det.
Dobbeltstrik: Bruges til flerfarvede ting, der skal være vendbare. Hver anden maske hører til på den ene side af arbejdet, hver anden på den anden. Se fx her.
Aflukning med 3 pinde: Kaldes også sammenstrikning. Se fx her

Sådan gør du

Opslag og startpinde

  • Slå 294 (414) m op.
  • Startp 1 (vrangs): Vend arb. Med Farve A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Startp 2 (rets): Vend arb. Men Farve B strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.

Start dobbeltstrik

  • P 1 (rets): Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden. Med Farve A strikker du *1 løst af med garnet bagved, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2 (vrangs): Vend arb og med B strikker du *1 løst af med garnet bagved, 1 vr, Gent fra * til * pinden ud.
  • P 3 (vrangs): Lad maskerne glide ned i den anden ende, og med A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 4 (rets): Vend arb, og med B strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Strik 2½ cm med p 1-4. Slut med p 4.

Forskudte nister

  • P 1 (rets): Lad maskerne glide ned i den anden ende. Med Farve A strikker du (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 3, *1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 9*. Gent fra * til * til de sidste 8 m, 1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 3.
  • P 2 (vrangs): Vend arb. Med Farve B strikker du (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 3, *1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 9*. Gent fra * til * til de sidste 8 m, 1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 3.
  • P 3 (vrangs): Lad maskerne glide ned i den anden ende. Med Farve A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 4 (rets): Vend arb. Med Farve B strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.

Fortsæt dobbeltstrik

  • Gent p 1-4 af Start på dobbeltstrikning, til arb måler 2½ cm fra den forrige p med nister. Slut med p 4.

Forskudte nister

  • P 1 (rets): Lad maskerne glide ned i den anden ende. Med Farve A strikker du (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 8, *1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 9*. Gent fra * til * til de sidste 18 m, 1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 8.
  • P 2 (vrangs): Vend arb. Med Farve B strikker du (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 8, *1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 9*. Gent fra * til * til de sidste 18 m, 1 løst af med garnet foran, 1 vr, (1 løst af med garnet bagved, 1 vr) x 8.
  • P 3 (vrangs): Lad maskerne glide ned i den anden ende. Med Farve A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 4 (rets): Vend arb. Med Farve B strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.

Fortsæt dobbeltstrik

  • Gent fra p 1 af Start på dobbeltstrikning til p 4 de forskudte nister, til arb måler 94 (124) cm fra opslagskanten. Slut med p 4 af de forskudte nister.
  • Gent p 1-4 af Start på dobbeltstrikning yderligere 2½ cm, til arb måler 96 (127) cm fra opslagskanten. Slut med p 4.
  • Bryd Farve B.

Aflukning

  • Startp 1 (rets): Lad maskerne glide ned i den anden ende. Med Farve A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Startp 2 (vrangs): Vend arb. Med Farve A strikker du *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * pinden ud.
    Skift mellem pindene og sæt alle retm over på rundpinden og alle vrangm over på ekstrapinden.
  • Med Farve A og rets vendt mod dig lukker du af med aflukning med 3 pinde.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok tæppet i de ønskede mål.

Om designeren

© 2018 Purl Soho. Original titel Double Knit Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar