Velsiddende og klædelig alpehue (baret) med hanefjedsmønster i mønsterstrik. Huen bliver dejligt tyk og kan trækkes ned over ørerne. Her strikket i 100 % shetlandsuld på pinde 2½ og 3 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3
Alpehue (baret) i hanefjedsmønster med fast, men dog elastisk kant. Huen strikkes rundt nedefra. Mønstret i mønsterstrik giver huen dobbelt tykkelse, og ribkanten er derfor foldet for at svare til i tykkelse. Der bruges foreløbigt opslag, og kanten sys sammen før udtagningerne.
Til indtagningerne i toppen er det en god ide at bruge maskemarkører for at holde styr på gentagelserne.
Størrelser
S (M, L).
Vælg en størrelse med ca. 5 cm negativ bevægelsesvidde i kanten (dvs. 5 sm mindre end hovedmålet).
Mål
Omkreds kant: 47½ (54, 61½) cm.
Højde: 20½ (22, 24) cm. Højden kan justeres ved at strikke flere eller færre gentagelser af diagrammet før toppen.
Materialer
Garn
Jamieson’s Shetland Spindrift (100 % shetlandsuld; 105 m/25 g); farver:
(G) Cherry (mørkerød); 2 (2, 2) ngl.
(K) Sholmit (lysegrå); 1 (1, 2) ngl.
• Anbefalet garn (Rito): Erica Knight Wool Local
Strikkepinde
Rundpind 3 mm, 40 cm.
Strømpepinde eller lang rund pind til magic loop 3 mm, til toppen.
Rundpind 2½ mm, 40 cm, til ribborten.
Ekstra rundpind 2½ mm (valgfri).
Hæklenål 3 mm til foreløbigt opslag.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
1 maskemarkør til omgangsstart.
Maskemarkører til gentagelser i pulden (valgfri).
Garnrest til foreløbigt opslag.
Stoppenål.
Strikkefasthed
30 m/32 omg = 10 x 10 cm i ensfarvet glatstrikning.
34 m/38 omg = 10 x 10 cm i mønster.
Teknikker
Foreløbigt opslag (med hæklenål): Også kaldet usynligt eller midlertidigt opslag. Et opslag med en garnrest i en anden farve, der kan trækkes ud igen, så man kan strikke den anden vej. Bruges, når noget skal være ens i begge ender, eller man ønsker at tilføje fx en ribkant. Videoer: Pernille Cordes eller Knitty (engelsk).
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke i samme m = 1 m taget ud.
Diagrammer
Hanefjedsmønster: Tag første m på omg løst af på alle ulige omg fra omg 29.
Sådan gør du
Ribbort
- Med den tynde rundpind og foreløbigt opslag slår du 140 (160, 182) m op med en garnrest.
- Start G, sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
- Ribomg: (1 r, 1 vr) omg ud.
- Strik rib, til arb måler 4 cm.
- Fjern garnresten fra opslaget og sæt maskerne på en anden rundpind. Fold ribborten, så maskerne fra det foreløbige opslag er bag de masker, du lige har strikket.
- Næste omg: *Strik 1 r fra forreste p sm med 1 m fra bageste p, strik 1 vr fra forreste p sm med 1 vr fra bageste p*. Gent fra * til * omg ud.
Puld
- Udtagningsomg: *1 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 4 (0, 2) m), strik 4 (0, 2) r = 208 (240, 272) m.
- Skift til den tykke rundpind, start K og strik omg 1-4 af Kropsdiagram, til arb måler ca. 11 (12½, 14½) cm fra den foldede kant, eller til ønsket længde. Slut med omg 4.
Top
- Strik Topdiagram i alt 13 (15, 17) gange i bredden.
- Strik diagrammet ud og skift til strømpepinde eller magic loop, når der er for få m til rundpinden.
- Bryd K efter omg 29.
- Sidste omg: 2 r sm til sidste m, 1 r = 7 (8, 9) m.
- Bryd G med en ende på ca. 15 cm.
- Træk garnet gennem de resterende m, stram det og hæft enden på vrangs.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Læg huen i meget varmt vand med en smule uldvaskemiddel i ca. 20 minutter, tryk så forsigtigt overskydende vand ud.
- Sæt huen til tørre over en tallerken på 25-28 cm. Eller sæt huen over en tallerken med de rette mål og damp den.
Om designeren
© 2023 Kerry Bullock-Ozkan. Original titel Marcy’s Beret. Udgivet i Knitty Deep Fall 2023. Fotos: Ken Bullock. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kerry Bullock-Ozkan.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.