Skøn hue til hele familien i patentstrik (brioche). Den er i 4 størrelser og er let at strikke. Kan trækkes ned over ørerne. Der er brioche-indtagninger i toppen. Her i merino/cashmere på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Classic Brioche Hat. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Denne hue strikkes i patentstrikning, som på engelsk kaldes brioche. Det er et ribmønster uden vrangmasker, men med omslag. Det bliver tykt og isolerende.
Du lærer her den grundlæggende brioche-teknik og indtagninger med brioche.
Der er 4 størrelser.
Størrelser
Baby (Barn, lille voksen, stor voksen).
Mål
Omkreds: 38 (45½, 53, 61) cm.
Højde: 16½ (19, 21½, 24) cm.
Materialer
Garn
Purl Soho Cashmere Merino Bloom (75 % ekstrafin merino, 25 % cashmere; 199 m/100 g); garnforbrug ca. 85 (111, 149, 199) m; 1 (1, 1, 1) ngl.
Vores eksempler er strikket i de følgende størrelser og farver:
Baby: Wheat Flour (naturfarvet).
Kid: Crocus Bud (syrenfarvet).
Adult Small: Blue Jeans (denimblå).
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower London Merino.
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 40 cm.
Et sæt strømpepinde 3½ mm.
Tilbehør
4 maskemarkører, heraf en i afvigende farve.
Stoppenål.
Strikkefasthed
16 m/24 omg = 10 x 10 cm i brioche.
22 m/32 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Løse masker
Alle m tages løst af som vr med garnet bagved.
Forkortelser
YOS (slå om, tag løst af): Træk garnet frem, tag 1 løst af som vr, lad omslaget sidde på højre p.
BRR (brioche 2 r sm): Strik den næste m ret sm med dens omslag.
BRVR (brioche 2 vr sm): Strik den næste m vr sm med dens omslag.
Se også her.
BSK2VR (Brioche-indtagning, der hælder mod venstre): Tag 1 brioche-m løst af som ret sm med dens omslag, 2 r sm (den næste vrangm sm med den følgende retm og dens omslag), træk den løse m og dens omslag over og lad den glide af pinden = 2 m taget ind.
BK3SM (Brioche-indtagning, der hælder mod højre): Brioche 3 r sm: 2 r sm (den næste retm samt dens omslag og den følgende vrangm), sæt masken tilbage på venstre p, træk den følgende m (en retm samt dens omslag) over den første m på venstre p og lad den glide af pinden, flyt sidste m tilbage på højre p = 2 m taget ind.
Brioche-indtagninger: Se også her.
Sådan gør du
Krop
- Slå 60 (72, 84, 96) m op.
- Sæt den afvigende markør for at markere omgangsstart og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Startomg: *1 r, YOS*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 1: *YOS, BRVR*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: *BRR, YOS*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent omg 1-2, til arb måler 13 (14½, 16½, 18½) cm fra opslagskanten.
Top
Bemærk: Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.
- Startomg: *(YOS, BRVR) x 10 (12, 14 16), sæt markør*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 1: (BSK2VR, *YOS, BRR*. Gent fra * til * til 5 m før næste markør (ekskl. omslag), YOS, BK3SM, YOS, flyt markør) x 3 = 12 m taget ind.
- Omg 2: *YOS, BRVR*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 3: *BRR, YOS*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 4: Gent omg 2.
- Gent omg 1-4 yderligere 3 (4, 5, 6) gange. Slut med omg 4 = 12 m tilbage.
- Bryd garnet og tråd stoppenålen med enden. Træk den gennem de sidste m. Stram den og træk den ind på bagsiden og hæft den.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok huen, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2021 Purl Soho. Original titel Classic Brioche Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.