...
Hjem » Strikkeopskrifter » Kom i stemning

Kom i stemning

Stort tørklæde eller sjal i rillemønster. Det er nemt at strikke og velegnet til begyndere. Det strikkes med 2 typer garn – et ensfarvet og et med lange farveskift. Her i 100 % merino på pinde 3½ og 4 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Andra Asars

Dette er et stort, nemt og sjovt tørklæde at strikke. Det er vendbart, men ser forskelligt ud på de to sider. Du skifter mellem 2 farver på hver 4. pind. Her er der brugt et ensfarvet garn og et garn med lange farveskift. Rillerne laves ved at skifte mellem 4 p glatstrikning og 4 p omvendt glatstrikning.

Mål

Bredde: 193 cm cm fra spids til spids.
Højde: 38 cm midt foran.

Materialer

Garn

(G) Berroco Nebula (100 % merinould; 380 m/100 g); farve: Pisces; 1 ngl.
(K) Berroco Folio (65 % alpaca, 35 % rayon; 200 m/50 g); farve: Navy: 2 ngl.

G: Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis

K: Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Our Tribe

Strikkepinde

Rundpind 3½ og 3¾ mm, 80 cm.
Pinde 4 mm til aflukning.

Tilbehør

Maskemarkør.

Strikkefasthed

21 m/50 p = 10 x 10 cm i mønster, før vask.

Rillemønster

Strik *4 p glatstrikning, 4 p omvendt glatstrikning*. Gent fra * til *.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af masken = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Bemærk: Efter nogle få gentagelser kan du se mønstret træde frem. Herfra kan du strikke uden at se på teksten. Jeg satte en sikkerhedsnål i arb på rets ved pindestart, så jeg kunne huske, hvad der var rets og dermed hvilke p, jeg skulle tage ud på. 
I mit eksempel vender rets mod mig, og det flerfarvede garn er i glatstrikning (retm vendt mod mig i rillen). Det ensfarvede garn er i omvendt glatstrikning (vrangbump vendt mod mig i rillerne). Det øverste billede viser vrangs. Billedet nederst (mørke farver) viser rets.

  • Slå 380 m op på pind 3¾ med G. Sæt markør efter 190 m (midten).  
  • Skift til pind 3½ mm. Strik 4 p i retstrikning.
  • Skift til K. Start rillemønster. Bryd ikke garnet, men transporter det løst op langs kanten.
  • P 1 & 3 (rets): 1 løst af, 1 ud, strik ret til 2 m før markør, 2 r dr sm, flyt markør, 2 r sm, strik ret til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r.
  • P 2 & 4 (vrangs): 1 løst af. Strik vr pinden ud.
  • Skift til G.
  • P 5 & 7 (rets): 1 løst af, 1 ud, strik vr til 2 m før markør, 2 r dr sm, flyt markør, 2 r sm, strik vr, til der er 2 m tilbage, 1 ud, 1 r.
    P 6 & 8 (vrangs): 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Gent p 1-8. Strik 15 gentagelser af mønstret eller til ønsket bredde.
  • Slut med 4 p retstrikning i K.
  • Luk af med pind 4 mm og K.

Færdiggørelse

Hæft alle løse ender.

Om designeren

© Copyright 2016 Andra Asars. Original titel Get into the Groove. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Andra. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

6 kommentarer til “Kom i stemning”

  1. Hej Strikkeglad
    Finder et trekantet tørklæde ( 40418/kom i stemning)
    Hvor kan jeg købe garnet ?
    Mvh.
    Birthe.

    Svar
  2. Hej!
    Er ikke sikker på forståelse af pinde 1-3
    Der står 2 dr, flyt markør ,flyt markør 2 r sm.
    Er de 2 dr der skal strikkes sammen?
    Hilsen Hilda

    Svar
  3. Hej Marianne!
    Mange tak for svar , skal der ikke strikkes 2 dr sammen? .
    Så der bliver taget ind på hver side af markøren?
    Hilsen Hilda

    Svar

Skriv en kommentar