Løs, skakternet halsvarmer i mønsterstrik. Strikket i 2 kontrastfarver med ensfarvede ribkanter foroven og forneden. Vælg blødt garn til den. Her er den strikket i 100 % uld på pinde 4 og 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4, 4½
Hvis du ønsker at blive mere fortrolig med mønsterstrik, er denne halsvarmer perfekt. Det er en simpel gentagelse af et nemt mønster i 2 kontrastfarver, som et skakbræt. Der er ensfarvede ribkanter foroven og forneden.
Størrelse
Omkreds: 61 cm.
Højde: 25½ cm.
Materialer
Garn
Brooklyn Tweed Shelter (100 % uld; 128 m/50 g); 2 ngl.
Eller ca. 200 m tilsvarende garn i worsted weight: 114 m i G og 87 m i K.
Vist i farverne Cast Iron og Fossil.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Lima
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 60 cm.
Rundpind 4 mm, 40 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
1 maskemarkør.
Stoppenål.
Blokningspinde og nåle (valgfri).
Strikkefasthed
Ca. 20 m = 10 cm i mønsterstrik strikket rundt, efter blokning.
Forkortelser
1 ud: Løft lænken ml maskerne forfra og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Med den tynde p og G slår du 120 m op. Strik ikke rundt endnu.
Første kant
- P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud. Vend ikke.
- Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Sæt markør for omgangsstart. På de følgende omg flytter du markøren, når du kommer til den.
- Omg 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Strik yderligere 3 omg i rib 1 r, 1 vr. I slutningen af sidste omg tager du 1 ud = 1 m taget ud = 121 m. Skift til den tykke p og start med en garnende på 20 cm.
Tip: Hold G i højre hånd og K i venstre hånd hele vejen.
- Omg 1: *1 r med G, 1 r med K*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r med G.
- Omg 2: *1 r med K, 1 r med G*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r med K.
- Gent omg 1-2, til arb måler ca. 23 cm fra opslagskanten. Slut med omg 2.
- Bryd K med en ende på 20 cm.
Anden kant
Skift til den tynde p.
Omg 1: (G) 2 r sm, strik ret omg ud = 1 m taget ind = 120 m.
Omg 2: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Strik yderligere 3 omg i rib.
Aflukning
Luk af i mønster med G.
Hæft alle ender så usynligt som muligt på bagsiden.
Blokning
- Læg dit arb i lunkent vand i 20 minutter med en smule uldsæbe.
- Tryk så meget vand som muligt ud af halsvarmeren og rul den i et håndklæde.
- Tryk mere vand ud.
- Rul håndklædet op og læg dit arb fladt.
- Træk det forsigtigt i de rette mål.
- Lad det tørre helt.
Om designeren
© 2019 Churchmouse Yarns and Teas. Original titel Simple Colorwork Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Churchmouse.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.