...
Hjem » Strikkeopskrifter » Forårskrans 1

Forårskrans 1

Forårskrans med bellis, påskeliljer, sommerfugle og små kyllinger på en baggrund af grønne blade. Den er lige til at hænge op til pynt. Strikket i nylon/akryl på pinde 3½ mm..
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 3½, 4

Af Frankie Brown

Denne er den første af 5 opskrifter til Forårskransen, som du kan hænge op på væggen eller på døren. Kransen er i bunden dækket af blade, og ovenpå er der sat påskeliljer, kyllinger med æg, sommerfugle og bellis.

Bladene er de samme, som bruges i Naturkrans. De hvide og gule blomster lyser op i alt det grønne, men du kan også strikke dem i andre farver.

Her forklares, hvordan du dækker kransen og strikker bladene, der skal være bunddække.

De 12 mønstre til kransen er:
1. Krans og blade
2. Bellis
3. Kyllinger og æg
4. Påskeliljer
5. Sommerfugle

Dækning af kransen

Mål

Ydre diameter: 25 cm.
Indre diameter: 14 cm.
Omkreds: 16 cm.

Materialer

Garn

Jeg brugte Sirdar Snuggly DK (55 % nylon, 45 % akryl; 165 m/50 g) i farven Olive. Du skal bruge ca. 50 g garn.
Du kan også strikke afdækningen i restegarn i forskellige grønne nuancer.

Designeren har lavet kransen i forskelligt restegarn. Har du noget liggende, kan det sagtens bruges, men hvis du skal købe garn til projektet, foreslår vi dette: 

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Classic

Strikkepinde

Strømpepinde 4 mm.

Tilbehør

2 polystyren-kranse i forskellig størrelse. Kan fås i hobbybutikker.

Strikkefasthed

Ca. 16 m/16 p = 5×5 cm i rib 1 r, 1 vr.
Strikkefastheden er ikke afgørende. Ribben gør det strikkede elastisk.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af masken = 1 m taget ud.
Hestetømme: Strik alle p ret, men vend ikke dit arb i enden af pindene. Træk blot garnet hen til dig bag maskerne og strik videre.

Teknik

Kabelopslag: Se her.

Sådan gør du    

Den krans, jeg valgte, er lavet af polystyren med flad bagside. Instruktionerne herunder er for denne type krans, men kan sagtens tilpasses andre.

Kransen dækkes først af 4 stykker rib, strikket frem og tilbage og syet sammen på kransen.

  • Slå 40 m op. Strik 45 p i rib 1 r, 1 vr.
  • Luk af i rib med en lang ende.
  • Sno den strikkede strimmel rundt om kransen og sy opslagsenderne og aflukningssenderne sammen. Du kan skjule samlingen på bagsiden af kransen.
  • Strik yderligere 3 strimler på samme måde og sy dem fast til kransen efterhånden. Brug madrassting og få sømmene til at passe på bagsiden.
  • Hvis du ikke vil strikke dette i strimler, kan du strikke 45 p i rib over 160 m i stedet.
  • Hvis din krans har en anden størrelse, så mål din omkreds og strik den første sektion, så den passer. Du kan prøve den på kransen efterhånden. Tilføj flere strimler, til kransen er dækket.

Blade

Det næste, du skal gøre, er at strikke blade nok til at dække kransen. Det tager tid, men da det er en god baggrund for de andre dekorationer, er det godt at lave masser af dem.

Bladene strikkes i DK-garn. Du kan bruge det samme garn eller garnrester i forskellige grønne nuancer, da hvert blad strikkes separat.

Mål

Hvert blad måler ca. 5 cm uden stilk.

Materialer

Garn

Jeg brugte Sirdar Snuggly DK (55 % nylon, 45 % akryl; 165 m/50 g) i 2 grønne nuancer, Olive og Summer Lime. Jeg brugte 50 g af hver farve og lavede 2 ranker, hver med 40 blade.

Sådan gør du

Stilkene strikkes i hestetømme, mens selve bladene strikkes frem og tilbage.
Alle løse m tages løst af som vr med garnet foran.

  • Slå 3 m op. Strik 8 p hestetømme.
  • Lad maskerne glide ned i den anden ende af p, som om du skulle forts i hestetømme, og slå yderligere 6 m op med kabelopslag.
  • P 1: Ret = 9 m.
  • P 2: Slå 6 m op, 6 r, 1 vr, 1 løst af, 1 vr, 6 r = 15 m.
  • P 3: 1 ud, 5 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 6 r = 14 m.
  • P 4: 1 ud, 5 r, 1 løst af, 7 r = 15 m.
  • P 5: 6 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 6 r = 13 m.
  • P 6: 6 r, 1 løst af, 6 r.
  • P 7: 1 ud, 4 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 5 r = 12 m.
  • P 8: 1 ud, 4 r, 1 løst af, 6 r = 13 m.

Og nu bliver det lettere:

  • P 9: 5 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 5 r = 11 m.
  • P 10: 5 r, 1 løst af, 5 r.
  • P 11: 4 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 4 r = 9 m.
  • P 12: 4 r, 1 løst af, 4 r.
  • P 13: 3 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 3 r = 7 m.
  • P 14: 3 r, 1 løst af, 3 r.
  • P 15: 2 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 2 r = 5 m.
  • P 16: 2 r, 1 løst af, 2 r.
  • P 17: 1 r, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, 1 r = 3 m.
  • P 18: 1 r, 1 løst af, 1 r.

Det ser kompliceret ud, men det giver mening, når du strikker det, og tager ikke lang tid at lære udenad.

  • Når du har 3 m tilbage, strikker du endnu en (2 løst af, 1 r, træk de løse m over) og lukker af.
  • Hæft enden langs midterlinjen bag på bladet. Lad opslagsenden sidde til sammensyning.

Samling af blade

Bladene samles til en lang ranke. Jeg tilføjede bladene til ranken, når jeg var færdig med dem, da en stak med 80 blade, der skal sys sammen, ikke er inspirerende.

  • Brug opslagsenden til at sy stilken på det nye blad sammen med siden af det forrige blad. Sy det fast til det øverste af stilken på det nye blad og stop, før du når toppen.
  • Når du tilføjer blade til ranken, gør du det skiftevis på højre og venstre side af det forrige blad.

Fastsyning af blade

  • Læg kransen på et fladt underlag og vikl de to ranker omkring den i zigzag, men ikke på bagsiden.
  • Sæt rankerne fast med nåle. Brug nåle med farvede hoveder, da de er lettest at finde igen.
  • Sy nu rankerne fast på kransen med risting langs stilkene. Tag nålene ud efterhånden.

Om designeren

© 2014, Frankie Brown. Original titel Springtime Wreath. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

3 kommentarer til “Forårskrans 1”

  1. Jeg forstår ikke brugen af bogstavet K i strikning af blade. K skulle betyde kontrast. Der er da kun 1 farve på billedet af bladene.

    Svar
    • Hej Annie. Det er en smutter. K2 betyder 2 r, og K3 betyder 3 r. Det er rettet nu. Tak for det. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar