...
Hjem » Strikkeopskrifter » Miss Grace

Miss Grace

Fantastisk smukt sjal, som på kort tid er blevet meget populært på nettet. Endelig er der blevet mulighed for at oversætte opskriften til dansk. Det lægger op til kreative farvesammensætninger og til at tænke ud af boksen!
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 3½ 

grace0Af Skeino

Størrelse

188 cm x 104 cm x 104 cm.

Materialer

Garn

Skeino Sophia (100 % Extra Fine merinould; 360 m/198 g);  4 ngl.
Grundfarve (G): 2 ngl.
Kontrastfarve 1 (K1): 1 ngl.
Kontrastfarve 2 (K2): 1 ngl.
(Garnet fås desværre ikke i DK, men kan let erstattes af andet uldgarn med samme løbelængde og strikkefasthed.)

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 80 cm lang.
Rundpind 3½ mm, 150 cm lang.

Strikkefasthed

22 m = 10 cm. 

Kommentarer til sjalet

Gobelinstrik (intarsia)

Hele sjalet er strikket i ret. Hver af de 3 farver bruges til 1 retrille ad gangen. Hver retrille bliver til en del af designet og danner de lige eller bugtede linjer. Denne teknik er en videreudvikling af den traditionelle lodrette/vandrette (masker og pinde) måde at strikke på.

Ind imellem retrillerne er der former, der er strikket i 1 farve over 12 retriller. Disse former er placeret i starten og slutningen af retrillerne eller midt i dem. 

Der bruges også venderækker, der får de følgende pinde til at “bølge” som islættet (de vandrette tråde) i et gobelin. Og man kan hele tiden skabe nye former ved at tilføje flere venderækker. Hvis man bruger flere farver, bliver de bølgende former mere synlige, og det giver det gobelinagtige look. Læs opskriften grundigt, så vil du forstå systemet. Det er sjovt!

Farveskema

Bortset fra diagram A er grundreglerne:

  • Hver anden retrille strikkes i G.
  • Alle andre retriller strikkes i K1 eller K2.
  • Følg diagram B.

Lad det garn, du ikke bruger lige nu, følge med op langs siden mellem m 1 og 2, hvis det drejer sig om mere end 2 retriller.

Du starter med 2 m og ender med 220 ved at tage 1 m ud i slutningen af hver p. Det gør ikke så meget, hvis du har lidt flere eller færre masker. Det er et free form-sjal, og det skal være personligt.

Former

Hel form (bladformet)

Hver form begynder med 20 m, der går hen mod sjalets lige kant (“ryggen”) og består af 12 retriller.

  • Startp (vrangs): 20 r, vend og fold (se Vendemaske).
  • P 1: 20 r, vend og fold.
  • P 2: 22 r, vend og fold.
  • Gent p 1-2 yderligere 11 gange, dog uden at vende og folde på den sidste p 2, som strikkes helt ud (lige p).

Halv form (trekantet)

De halve former findes i starten og enden af rygsiden og har 12 retriller.

Halv form i starten af en vrangp:

  • P 1: 21 r, vend og fold.
  • Lige p: Ret pinden ud og tag 1 m ud.
  • Ulige p: 20/19/18/17/16/15/14/13/12/11/10 ret, vend og fold.
  • P 25: Ret pinden ud (lige kant).

Halv form i slutningen af en vrangp (start ved kanten):

  • P 1: 24 r, vend og fold.
  • Lige p: Ret pinden ud.
  • Ulige p: 22/20/18/16/14/12/10/8/6/4/2 ret, vend og fold.

Sådan gør du

Slå 2 m op med G og følg diagram A.

Diagram A

Rækkefølge for de første 38 retriller

Slå 2 m op med G, strik de 38 p nedenfor, tag 1 m ud i slutningen af hver ulige p = 40 m på pinden. Strik nu den første halve form med K1 ifølge diagram B.

1+2: G
3: K2
4-6: G
7: K2
8-10: G
11: K2
12: G
13: K2
14-16: G
17: K2
18: G
19: K1
20-22: G
23: K2
24: G
25: K2
26: G
27: K2
28: G
29: K1
30: G
31: K2
32: G
33: K1
34: G
35: K2
36: G
37: K2
38: G
Herfra følges diagram B.

Du får hurtigt en fornemmelse for rækkefølgen. En halv form eller fuld form strikkes ud fra en retrille. Den første p i hver retrille strikkes altid helt igennem uden at vende. Den starter ved den lige kant og går hen mod den voksende kant,  og den ender med, at der tages 1 m ud.

Den næste p (’tilbagepinden’) i hver retrille danner fire forskellige figurer:

grace4

Diagram B

  • En halv form i starten af en p (hvid cirkel med tallet 2).
  • En hel form på en p (hvid eller gul cirkel med et tal).
  • En halv form i slutningen af pinden (blå cirkel med bogstavet B).
  • En retpind.

Studer omhyggeligt diagram B for at lære reglerne for, hvordan de hele og halve former skal placeres.

  • Tallet i den hvide cirkel viser nummeret på den maske, hvor du starter en fuld form. Når du er færdig med formen, skal du strikke pinden færdig og slutte ved den lige kant.
  • Tallet i den gule cirkel er også nummeret på den maske, hvor du starter en hel form, men i dette tilfælde strikker du indtil X-antal m (gul cirkel) FØR slutningen af pinden, og så starter du formen. Du gør formen færdig ved den lige kant.
  • Tallet 2 i den hvide cirkel betyder, at du skal starte en halv eller hel form lige efter den første m.
  • Den blå cirkel med bogstavet B betyder, at du skal strikke en halv form i slutningen af retrillen. Når du har vendt arb, kan du nu starte med at strikke den halve form i begyndelsen af pinden. Du ender med 0 masker fra den halve form. 

Husk 

Farverækkefølgen for hele sjalet (undtagen diagram A) er som følger:

  • Hver anden retrille strikkes i G.
  • Alle andre retriller strikkes i K1 eller K2.                                                         

Kant

Til den afsluttende kant skal du bruge den lange rundpind. Brug den til den sidste p, som også er den første p af kanten. Den strikker du ret med K1. Du har 220 m på den lange pind. Hvis du har op til 6 m mere eller mindre, gør det ingenting.
På de to andre sider af sjalet skal du samle masker op.     

  1. Bred sjalet ud på en glat overflade (en seng er fin til det) og træk det i form til en retvinklet trekant. Den lange side skal måle ca. 150 cm. Hvis den ikke gør det, må du prøve at trække den længere eller trække den sammen. Brug et målebånd til at opdele denne side i stykker på 25 cm (= 6 stykker) og marker dem med nåle.  
  2. Sørg for, at den tredje kant er ca. 100 cm og gør det samme her, så der bliver 4 stykker a 25 cm. Sæt nåle.
  3. Tag sjalet op igen og begynd at samle masker op, 55 m for hver 25 cm. Strik maskerne undervejs. Når du er færdig, skal du have 220 + 330 + 220 m = 770 m på pinden.
  4. Strik en p ret med K1, hvis du har nok. Ellers skift til K2.
  5. Det første og tredje hjørne af sjalet er på 45º, og det andet hjørne er på 90º. For at opnå perfekte hjørner, må du tage masker ud der. Derfor strikker du 45º-hjørnerne på hver pind 90º-hjørnerne på hver anden pind således: 
    • Find hjørnemasken og sæt en maskemarkør.
    • Strik denne m ret, lad den blive på venstre pind, slå om og strik den igen = 2 m taget ud.

Kanten rundt om sjalet er også i retstrikning. Da du strikker rundt, må du derfor strikke 1 p ret, 1 p vrang.grace1

  1. Strik med K1, så længe du har garn i den farve.
  2. Strik i G, så længe du har garn i den farve (se dog pkt. 5).
  3. Luk løst af i G. Husk, at der går MEGET garn til aflukningen.
  4. Hæft alle ender.
  5. Vask sjalet og stræk det til en retvinklet trekant. Lad det lufttørre. 

Der ligger en lang video på YouTube, hvor man kan følge tilblivelsen af sjalet.

Om designeren

© 2015 Skeino. Original titel Miss Grace. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Skeino.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

14 kommentarer til “Miss Grace”

  1. For pokker da Marianna Holmen du er da for vild.
    Tusind tak for alledine fantastiske oversættelser, hvoraf den sidste Miss Grace er endt på ønskelisten

    Svar
  2. Kan garnet kun købes i USA, eller er der en forhandler i DK?
    Er der ellers et alternativ til garnet i DK?

    Svar
  3. Drops fabel kan vel være et alternativ. Ved du hvordan garn fordelingen er? Der står 4 nøgler, men ikke om det 2 i grundfarve og så et af hver i farve 1 og farve 2.
    Hilsen Pia

    Svar
  4. Smukt smukt sjal. Er lige blevet færsig med den første halve form. Og undrede mig. Tror du har fået lavet en slåfejl i ooskriften på de hele former. På p2’erne står 20 i din opskrift, i originalen står 22. (Lige nu står der 20-20 og ikke 20-22). Ellers er det de samme masker man skal vende i hele tiden.
    Tak for dit store arbejde, havde aldrig givet mig i kast med det ud fra den engelske opskrift.

    Svar
  5. Hej Marianna.
    Jeg er i gang. Har lavet halv form både den ene og den anden. Er nu i gang med den hele form. Men, kan det virkelig passe, at Man vender og folder om den samme maske? 24 pinde om en enkelt maske? Stykket bliver så en firkant, men ser man på diagrammet, er den mere rund.
    Håber du kan hjælpe mig. Har set videoen på youtube, men hun viser det ikke. Mvh. Pia

    Svar
  6. Jeg har bestilt garnet i USA og nu har det ligget hos told i Danmark siden i onsdags. Ved du noget om hvor længe de plejer at være om at godkende hos told?

    Svar
  7. Hej
    Jeg strikkede dette sjal for 1/2 år siden, og har desværre måttet konstaterer at det var for LILLE til mig!!! Jeg er en høj pige på 182, og lidt bred så sjalet fik ikke den effekt af at kunne “krybe ind i det” æv hvor ærgerligt. Jeg har skrevet med Bjorn fra skeino, og han er også ked af at det blev for lille, på trods af at strikkefastheden passede og at jeg forsøgte at blokke det ud. Han skriver at jeg skulle have bestilt et extra nøgle garn til kanten så den blev bredere. Men nu har jeg foræret det væk. Dette bare til en orientering, om at I lige måler på jer selv, om det nu også passer jer.

    Svar
  8. Der skal bruges sort, grøn og rød altså tre farver. Hvor meget skal der bruges af hver farve? Det står der vist ikke noget om, så vidt jeg kan se.

    Svar
    • Jeg har ikke selv strikket sjalet, kun oversat, så jeg ved det ikke. Spørg i Strikkeglads venner på Facebook – der er så mange, der har strikket det. Eller i Miss Grace-gruppen. Eller skriv til designeren – der er link i opskriften. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar