Nem, elastisk og velsiddende hue med chevron-mønster med eller uden kant og opslag. Størrelsen kan nemt justeres. Også for begyndere. Her strikket i 100 % merinould på pinde 3 eller 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3, 3½
Meget elastisk unisex-hue med chevron-mønster. Den er uden kant og dækker akkurat ørerne. Den kan selvfølgelig laves længere, fx med en rullekant. Den er ens på begge sider og er derfor vendbar.
Størrelse
Omkreds: Hatten passer hoveder, der måler 56-63½ cm.
Materialer
Garn
KnitPicks Swish DK (112 m/50 g; 100 % merinould); ca. 50 g.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Classic
Strikkepinde
Rundpind til magic loop eller strømpepinde 3-3½ mm.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
Ikke angivet. Se på garnets banderole.
Forkortelser
DI: Dobbeltindtagning på midten: Tag 2 m løst af sm, 1 r, træk de 2 løse m over.
Diagrammer
Sådan gør du
Huens mønster strikkes over 18 m og 16 p; se diagram ovenfor. Omg 1-16 måler ca. 5 cm.
- Slå 108 m op og strik rundt. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik de første 4 omg, til arb måler ca. 2½-3½ cm, så du får en smal kant.
- Forts derefter med resten af mønstret, der strikkes 2 gange, til du har ca. 10-12½ cm.
- Hvis du vil have en længere hue eller en kant, der kan slås op, kan du strikke endnu en gentagelse af mønstret eller lave kanten bredere. En opslået kant, der dækker ørerne, kræver ca. 7½ cm ekstra.
- Slut med omg 16 af mønstret og start så den øverste del.
- Tag ind ifølge diagrammet og slut med Omg 25.
Bemærk: Omg 25 strikkes ret (ingen vrangm).
Forts således:
- Omg 26: Ret = 24 m i alt.
- Omg 27: (1 r, DI) omg ud = 12 m i alt.
- Omg 28: 2 r dr sm omg ud = 6 m i alt.
Færdiggørelse
Bryd garnet og brug stoppenålen til at trække enden gennem de resterende m på pinden. Stram enden og hæft den.
Om designeren
© 2019 Reena Meijers Drees. Original titel Chevron Rib Beanie. Du må gøre med opskriften og de færdigstrikkede huer, hvad du vil, fx ændre dem og sælge dem. Kontakt Reena.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.
Jeg kan ikke finde diagrammet til huen. Er det blevet væk eller?
Det er desværre faldet ud. Kommer på plads snarest. Marianne
Det er på plads nu.
Hej
Der er ikke noget diagram på denne opskrift ?
Det er desværre faldet ud. Kommer på plads snarest. Marianne
Det er på plads nu.
Mangler der ikke et diagram?
Ja. Det er faldet ud. Kommer på plads snarest. Marianne
Det er på plads nu.
Den lille kant der er det i rip eller er jeg bare glasstrækning
Hej Anita. Det øverste billede er med ribstrikket kant, det næste uden kant. Mh Marianne.
Kanten på 4 omgang er det ret eller er det rip man strikker der