Dejlig sweater i 6 størrelser op til 5 XL på tykke pinde. Der er mønsterstrik på det dobbelte bærestykke og forneden på krop og ærmer. Strikkes i et stykke. Her i uld med akryl på pinde 6 og 8 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 8, 9
Af Svetlana Avrakh
Sweater med dobbelt rundt bærestykke i mønsterstrik.
Krop og ærmer strikkes rundt nedefra og samles i bærestykket.
Størrelser
XS/S (M, L, XL, 2/3XL, 4/5XL).
Mål
Brystmål: 71-86½ (91½-96½, 101½/106½, 112/117, 122/137, 142/157½) cm.
Overvidde: 101½ (112, 127, 132, 147½, 165) cm.
Materialer
Garn
(G) Grundfarve: Patons Norse (54 % akryl, 28 % uld, 18 % polyester; 193 m/100 g); farve: Asphalt; 3 (4, 4, 5, 5, 6) ngl.
(K) Kontrastfarve: Patons Norse (54 % akryl, 28 % uld, 18 % polyester; 193 m/100 g); farve: Sunflower; 1 (1, 1, 2, 2, 2) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Gepard Garn Puno.
Strikkepinde
Rundpinde 8 mm og 9 mm, 75 cm lange.
Strømpepinde 8 mm og 9 mm.
Tilbehør
Maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
11 m/15 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Teknik
Transport af garn: Når du arb fra diagram, kan du transportere det garn, du ikke bruger, løst over bagsiden, men ikke over mere end 5 m. Når der er flere m, væver du det over og under garnet på næste m eller midterste m af den gruppe masker. Farverne snos aldrig om hinanden.
Mønster
Brudt rib
- Omg 1: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: Ret.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Diagrammer
Sådan gør du
Krop
- Med G og den tynde rundpind slår du 110 (120, 130, 144, 160, 180) m op. Strik rundt herfra. Sæt en markør i første m.
- Omg 1: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: Ret.
- Strik 7½ cm af de sidste 2 omg (brudt rib), tag 6 (4, 6, 4, 4, 4) m ud jævnt fordelt = 116 (124, 136, 148, 164, 184) m.
- Skift til den tykke rundpind og strik hele Diagram I. Læs det fra højre mod venstre og bemærk, at gentagelsen over 4 m strikkes 29 (31, 34, 37, 41, 46) gange. Bryd K. Skift til den tynde rundpind.
- Næste omg: (G) Strik ret og tag 6 (4, 6, 4, 4, 4) m ind jævnt fordelt = 110 (120, 130, 144, 160, 180) m.
- Strik rundt, til arb fra starten måler 38 (38, 42, 42, 38, 38) cm.
- Næste omg: *55 (60, 65, 72, 80, 90) r, sæt de sidste 4 (5, 5, 6, 7, 8) m over på en garnrest til ærmegab*. Gent fra * til * endnu en gang. Sæt alle m på en ekstrap.
Ærme
- Med det tynde sæt strømpepinde slår du 28 (28, 30, 30, 34, 34) m op. Fordel maskerne på 3 p. Strik rundt herfra og sæt en markør i første m.
- Forts 7½ cm i brudt rib som på kroppen og tag 4 (4, 6, 6, 6, 6) m ud jævnt fordelt på sidste omg = 32 (32, 36, 36, 40, 40) m.
- Skift til de tykke p og strik hele Diagram I. Bemærk, at gentagelsen over 4 m strikkes 8 (8, 9, 9, 10, 10) gange. Bryd K.
- Skift igen til de tynde p. Strik rundt med G og tag 1 m ud i starten og slutningen af 9. (9., 9., 7., 7., 3.) omg og på hver følgende 10. (8., 8., 6., 6., 4.) omg, til du har 38 (40, 44, 46, 50, 56) m.
- Strik videre, til arb fra starten måler 40½ (40½, 40½, 40½, 39½, 37) cm.
- Næste omg: Strik 38 (40, 44, 46, 50, 56) r. Sæt de sidste 2 (2, 2, 3, 3, 4) m og de første 2 (3, 3, 3, 4, 4) m af omg på en maskeholder til ærmegab. Bryd G. Sæt de resterende 34 (35, 39, 40, 43, 48) m på en garnrest.
Strik endnu et ærme magen til.
Bærestykke
- Omg 1: Med G og den tynde rundpind strikker du *34 (35, 39, 40, 43, 48) m til ærmet, sæt markør på pinden, 51 (55, 60, 66, 73, 82) r til kroppen, sæt markør på pinden*. Gent fra * til * endnu en gang = 170 (180, 198, 212, 232, 260) m.
- Str L: Omg 2: (99 r, 1 ud) x 2 = 200 m.
- Str XL, 2/3XL: Omg 2: ((104-114) r, 2 r sm) x 2 = (210-230) m.
- Alle str: Strik 0 (3, 4, 5, 5, 7) omg r.
- Skift til den tykke rundpind. Strik hele Diagram II fra højre mod venstre. Bemærk, at gentagelsen over 10 m strikkes 17 (18, 20, 21, 23, 26) gange. Bryd K = 85 (90, 100, 105, 115, 130) m.
- Skift til de tynde strømpepinde.
- Næste omg: (G) Ret.
- Næste omg: Strik 5 (3, 4, 1, 3, 2) r, *2 r sm, 8 (9, 10, 11, 12, 14) r*. Gent fra * til * omg ud = 77 (82, 92, 97, 107, 122) m.
- Næste omg: Strik 5 (3, 4, 1, 3, 2) r, *2 r sm, 7 (8, 9, 10, 11, 13) r*. Gent fra * til * omg ud = 69 (74, 84, 89, 99, 114) m.
- Forts på denne måde med at tage 8 m ind på alle omg, til du har 53 (50, 52, 57, 59, 66) m.
- Næste omg: Ret. Tag 1 (0, 0, 1, 1, 0) ind i starten af omg = 52 (50-52-56-58-66) m.
- Næste omg: (G) *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Strik 2½ cm af den sidste omg rib. Luk af i rib.
Færdiggørelse
- Sy ærmegabssømmene sm med maskesting.
- Blok sweateren, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2019 Svetlana Avrakh. Original titel Nordic Knit Pullover. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Yarnspirations.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra Yarnspirations. Translated with permission.