Rummelig sweater med bærestykke og borter med mønsterstrik, som gentages på ærmerne. Den er ikke svær. Halvtykke pinde. Her er i 2 tråde garn i uld og mohair + silke på pinde 5 og 5½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5, 5½
Af Melissa Clulow, Espace Tricot
Cedar Point er en rummelig, men elligevel elegant sweater med skorstenskrave. Den har bærestykke med et enkelt mønster i mønsterstrik og rummelige ærmer. Den strikkes i 2 tråde garn og har både en moderne silhuet og en klassisk stil.
Sweateren strikkes ovenfra. Kroppen har rigelig bevægelsesvidde, mens bærestykket sidder tæt til bryst og skuldre. Mål dig selv rundt om bryst og overarme for at beslutte, hvilken størrelse du skal vælge.
Størrelser
S (M, L, XL).
Mål
Overvidde (inkl. arme): 101½ (107, 122, 145) cm.
Krop (efter opdeling til ærmer): 126 (136½, 152½, 162½) cm.
Materialer
Garn
2 tråde garn holdes sammen hele vejen (sport + lace = worsted):
1. Rauma Finull/PT2 (100 % uld); 175 m/50 g; farver:
A 2 (2, 3, 3) ngl.
B 4 (5, 6, 7) ngl.
Vist i Tan Heather og Black.
2. Shibui Silk Cloud (60 % mohair/40 % silke); 302 m/25 g; farver:
A 1 (1, 2, 2)
B 2 (3, 3, 4)
Vist in Caffeine og Abyss.
1: • Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo og
2: • Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Kremke Silky Kid
Strikkepinde
Rundpinde 5 mm, 40, 60 og 100 cm.
Rundpind 5½ mm, 60 cm til mønsterstrik.
Tilbehør
Maskemarkør til at markere omgangsstart.
Stoppenål.
Strikkefasthed
18 m/24 omg = 10 x 10 cm efter blokning.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
Sådan gør du
- Med de tynde p og A slår du 90 (92, 100, 100) m op.
- Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne. Sæt markør for omgangsstart.
- Strik 6½ cm ret.
Str XL
- Strik *8 r, 1 ud*. Gent fra * til *, til der er 4 m tilbage, strik ret omg ud = 112 m.
- Strik 2 omg ret.
Alle str
- Strik *5 (4, 4, 4) r, 1 ud*. Gent fra * til *, til der er 0 (4, 0, 0) m tilbage, strik ret omg ud = 108 (114, 125, 140) m.
- Strik 11 (11, 13, 13) omg ret.
- Strik *6 (6, 5, 5) r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 126 (133, 150, 168) m.
- Strik 11 (11, 13, 13) omg ret.
- Strik *7 (7, 5, 4) r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 144 (152, 180, 210) m.
- Strik 11 (11, 13, 13) omg ret.
- Strik *4 (4, 5, 7) r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 180 (190, 216, 240) m.
Mønsterbort
Skift til de tykke pinde og start B.
- Strik *1 r med A, 1 r med B*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent denne omg yderligere 9 gange. Bryd A.
Skift tilbage til de tynde pinde.
- Strik 1 omg ret kun med B.
- Strik *5 (5, 6, 6), 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 216 (228, 252, 280) m.
- Strik 11 (11, 13, 13) omg ret.
- Strik *4 (4, 4, 4), 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 270 (285, 315, 350) m.
- Strik 11 (11, 13, 13) omg ret.
- Strik *5 (5, 5, 7), 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 324 (342, 378, 400) m.
- Strik 8 omg ret.
Opdeling af krop og ærmer
- Sæt 56 (58, 62, 64) ærmemasker på en maskeholder eller garnrest, slå 6 (8, 8, 8) m op til ærmegab, strik 106 (113, 127, 136) r, sæt 56 (58, 62, 64) ærmemasker på en maskeholder eller garnrest, slå 6 (8, 8, 8) m op til ærmegab, strik ret omg ud = 224 (242, 270, 288) kropsmasker = 125 (136½, 152½, 162½) cm.
Krop
- Forts i glatstrikning, til kroppen måler 28 cm fra ærmegabet eller til ønsket længde.
- Luk af for alle m.
Ærme
- Med B starter du midt i ærmegabet, hvor du samler 4 (5, 5, 5) m op, strikker 56 (58, 62, 64) m ret fra holderen, samler 4 (5, 5, 5) m op fra ærmegabet og sætter en markør for omgangsstart = 64 (68, 72, 74) m.
- Strik 8 omg ret.
- Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind = 62 (66, 70, 72) m.
- Gent de sidste 9 omg endnu en gang = 2 m taget ind = 60 (64, 68, 70) m.
- Forts i glatstrikning, til ærmet måler ca. 18 cm fra ærmegabet.
Strik endnu et ærme magen til.
Mønsterbort
Skift til de tykke pinde og start A.
- Strik *1 r med B, 1 r med A*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent denne omg yderligere 9 gange. Bryd B.
Skift tilbage til de tynde pinde.
- Forts i glatstrikning kun med A, til ærmet måler ca. 28 cm fra ærmegabet (eller ca. 6 cm fra slutningen af mønstret, eller til ønsket længde.
- Luk af for alle m.
Færdiggørelse
- Hæft alle ender og blok sweateren.
Om designeren
© 2019 Espace Tricot. Original titel Cedar Point. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.
Hejsa hvor meget garn skal bruges af Kremke mohair silk i den største størrelse? Eller navia duo?
På forhånd tak for hjælpen
Mvh Margot
Samme mængde som originalgarnet. Mh Marianne