Hvirvelstrøm

Flotte sokker med et lidt udfordrende snoningsmønster. Det er dog ret let at lære udenad, og der er diagrammer til mønstret i 3 størrelser. Her er sokkerne strikket i uld og nylon på pinde 2½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½

Af Pamela Baker

Mønstret i disse sokker strikkes med en masse drejede masker. Men lad det ikke afskrække dig. Det går hurtigt at vænne sig til det og lære det udenad. Sokkerne strikkes i ensfarvet garn, så mønstret kommer til sin ret, når sokkerne strækkes på foden.

Størrelser

S (M, L).

Mål

Fodomkreds: 17½ (20, 22½) cm.
Fodlængde: Justerbar.
Benlængde: 12½ cm, justerbar.

Vælg en str, der er ca. 2½ cm mindre end den faktiske fodomkreds.

Materialer

Garn

Exmoor Sock fingering fra John Arbon Textiles (60 % Exmoor Blueface, 20 % Corriedale, 10 % Zwartbles, 10 % nylon; 200 m/50 g); farve: Dimity; 2 (2, 3) ngl.
Dette er slidstærkt strømpegarn.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Manos Del Uruguay Alegria.

Strikkepinde

Strømpepinde 2½ mm, eller lang rundpind til magic loop eller 2 korte rundpinde.
Vælg altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Snoningspind.
Maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.
Stoppenål.

Strikkefasthed

42 m/48 omg = 10 x 10 cm i mønster.
34 m/48 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Strikkefastheden måles efter blokning.

Forkortelser

2 r dr sm: Strik 2 m sm i den bageste lænke = 1 m taget ind. Dette er en indtagning, der hælder mod venstre.
Drejet 2 r sm: Tag de næste 2 m løst af hver for sig som vr. Stik spidsen af venstre p ind i den anden m fra højre mod venstre og sæt den tilbage på venstre p. Sæt den anden løse m tilbage på venstre p uden at dreje den. Strik de 2 m sm = 1 m taget ind. Dette er en indtagning, der hælder mod højre.

Teknikker

Drejet rib: Se her.
Maskesting: Se her (foto) og her (video).
1 ud vr højre: Stik venstre p bagfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m vr = 1 m taget ud.
1 ud højre: Stik venstre p bagfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m ret = 1 m taget ud.

Diagrammer

Bemærk: Vær især opmærksom på de grå felter, som er udtagninger og indtagninger. Resten strikkes i drejet rib.

Sådan gør du

Manchet

  • Slå 72 (84, 96) m op.
  • Fordel maskerne på pindene og strik rundt. Det er bedst, hvis maskeantallet på hver p er deleligt med 12 (14, 16) m.
  • Ribomgstr S, L: (1 dr r, 1 vr) omg ud.
  • Ribomgstr M: (1 vr, 1 dr r) omg ud.
  • Strik 2½ cm rib.

Ben

  • Benomg: Strik diagram for din str 3 gange omg ud.
  • Strik videre i mønster, til benet måler 12½ cm fra opslagskanten eller ønsket længde. Noter den sidste omg, du strikkede i diagrammet.

Hælflap

  • Hælen strikkes over de første 35 (41, 47) m; de resterende 37 (43, 49) sættes på holder til vristen.
  • P 1 (rets): (1 løst af som vr med garnet bagved, 1 r) i alt 17 (20, 23) gange, 1 r. Vend.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, 34 (40, 46) vr. Vend.
  • Gent p 1-2, til hælflappen måler 6 (6½, 7) cm. Slut efter p 2.

Hælvending

  • P 1 (rets): 1 løst af som vr med garnet bagved, 19 (21, 25) r, 2 r dr sm, 1 r, vend.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet foran, 6 (4, 4) vr, 2 vr sm, 1 vr, vend.
  • P 3 (rets): 1 løst af som vr med garnet bagved, strik ret til 1 m før hullet, 2 r dr sm (1 m fra hver side af hullet), 1 r, vend.
  • P 4 (vrangs): 1 løst af som vr med garnet bagved, strik vr til 1 m før hullet, 2 vr sm (1 m fra hver side af hullet), 1 vr, vend.
  • Gent p 3-4, til alle m er strikket = 21 (23, 27) m tilbage.

Kile

  • Startomg: 1 løst af som vr med garnet bagved, strik 9 (11, 13) r til midten af hælen. Dette er ny omgangsstart.
  • Sæt en markør eller omfordel maskerne.
  • Strik ret til enden af hælflappen. Strik så 1 m op i hver løs m i kanten af hælflappen plus 1 m ml hælflappen og toppen af foden, og 1 vr i den første vristm (på holder). Dette er den nye start på vristen.
  • Sæt en markør eller omfordel maskerne.
  • Strik hen over resten af foden i mønster fra diagrammet. Start ved m 13 (15, 17) og stop, når der er 1 m tilbage. Vristen slutter her.
  • Sæt en markør eller omfordel maskerne.
  • Strik 1 vr i den sidste m og strik 1 m op ml fod og hælflap og 1 m op i hver løs m i kanten af hælflappen. Strik ret omg ud.
  • Omg 1: Strik ret til 2 m før vrist, 2 vr sm, strik hen over vrist i mønster; 2 vr sm, strik ret omg ud = 2 m taget ind.
  • Omg 2: Strik ret til 1 m før vrist, 1 vr, strik hen over vrist i mønster; 1 vr, strik ret omg ud.
  • Gent omg 1-2, til der er 72 (84, 96) m tilbage. Der er nu 35 (41, 47) m til vristen og 37 (43, 49) m til sålen.

Fod

  • Forts i mønster, til foden måler 4½ (5, 5½) cm mindre end ønsket længde.
  • Fjern markøren for omgangsslut og strik ret til starten af vristen. Dette er den nye omgangsstart.

  • Startomg: Strik ret hen over vristen og 1 r fra sålen. Vristen slutter nu her. Strik ret omg ud. Du har nu 36 (42, 48) m på top og bund af foden.
  • Omg 1: 1 r, 2 r dr sm, strik ret til 3 m før vristen slutter, 2 r sm, 1 r; 1 r, 2 r dr sm, strik ret til 3 m før omgangsslut, 2 r sm, 1 r = 4 m taget ind.
  • Omg 2: Ret.
  • Gent omg 1-2 yderligere 10 (11, 13) gange = 28 (36, 40) m tilbage.
© wollbine

Færdiggørelse

  • Del toppen og bunden af foden, så maskerne er jævnt fordelt over på 2 p. Bryd garnet med en lang ende.
  • Sy top og bund sm med maskesting. Brug enden til det.
  • Vask sokkerne og hæft alle løse ender.

Om designeren

© 2022 Pamela Baker. Original titel Vortex. Udgivet i Knitty Spring + Summer 2022. Fotos: Peter Baker. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Pamela.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar