| Katrine gør sig tanker om hjemmelavede julegaver versus købegaver. |
Af Katrine Nordestgaard
Når man strikker ligger der nærmest en forventning om, at man også strikker julegaver. Jeg ser i hvert fald jævnligt strikkere konstatere, at de liiiige skal være færdige med listen af julegaver, inden de kan nå at strikke dette eller hint. I mange år var jeg selv en af dem. Jeg lavede i det hele taget de fleste julegaver selv. Jeg startede allerede i efteråret med en liste af folk, jeg gerne ville forære noget hjertelavet til. Så gik jeg i gang med at finde egnede objekter: huer, vanter, halstørklæder, forklæder, benvarmere, bordskånere; alt muligt! Købte materialer, gik i gang og krydsede af på listen.
De sidste dage op til jul var et maraton af ømme fingre og prioriteringer. Julebag eller sokkestrik?
Når alle gaver var udvekslet, sad jeg ofte med en lidt blandet fornemmelse. Nogle var VIRKELIG taknemmelige over gaven og følte måske endda lidt skyld over ‘bare’ at have købt min gave. Andre så mere ud, som om de i smug ledte efter byttemærket. Selv skal jeg da ikke lægge skjul på, at jeg synes, at en ‘årets gaveide fra Imerco’ er lidt en nitte at bytte med et lækkert, hjemmestrikket sjal.
I det hele taget forsøger jeg at tage livtag med forventningernes jul. Hvis ikke jeg passer på, bliver december et VIRKELIG langt stafetløb af skuffede forventninger. Sådan er det vist bare, hvis man har både børn og bedsteforældre at forsøge at gøre glade. Min konklusion er i hvert fald, at hvis jeg kan tage bare lidt af mine egne forventninger ud af ligningen, så har jeg en langt bedre chance for succes.
Et langt, ærligt kig i spejlet afslørede, at den lidt matte fornemmelse, jeg sad med efter at have brugt efteråret på at producere gaver, nok i virkeligheden har hjemme i mig selv. JEG har en forventning til MIG om at kunne ‘være sådan en, der strikker gaver, alle bliver glade for’. Men sandheden er, at det stresser mig helt sindssygt. Og at modtagerne faktisk ofte hellere vil have noget, de kan bytte i Imerco. Alternativt føler de, de står i taknemmelighedsgæld, fordi de godt kan se, hvor skæv gaveindsatsen har været, når jeg bruger timer og atter timer på at strikke, og de bare klikker ‘læg i kurv’.
Så nu køber jeg alle mine gaver til jul. Jeg forbliver tro mod mit mål om, at strik skal være sjovt, december er en my mindre stresset, og jeg kan stadig give hjemmelavede gaver, når det passer MIG. I stedet har jeg en kurv, hvori jeg lægger alt det strik, jeg ikke selv skal bruge. Så er der til en bare-fordi-gave, når lejligheden byder sig. Det er meget mere MIG.
Jeg bestræber mig i det hele taget på at indrette mig, så december er en GOD måned. En måned med tid og ro. Derfor er det muligt, at dette bliver mit sidste blogindlæg inden jul, og i givet fald vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle en god én af slagsen. Om den så indeholder købe- eller strikkegaver. Og tak, fordi I læser med!
Er jeg i mindretal her? Elsker du at strikke gaver til jul? Hold jer endelig ikke tilbage med kommentarer; det er så hyggeligt at læse!
GOD JUL