...
Hjem » Strikkeopskrifter » Turteldue

Turteldue

Enkel, klassisk rullekravesweater med 2 slags kanter og med eller uden slids i siden. Den har raglanærmer og strikkes ovenfra. Her strikket i en alpacablanding på pinde 4½ og 5½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5½

Af Melissa Clulow, Espace Tricot

Turteldue er en løs raglansweater med rullekrave. Den strikkes ovenfra, og der er valgfri vendepinde til at hæve nakken en smule. Hele sweateren strikkes på rundpind, så der er ingen sømme.  Der er 2 kantmuligheder – en simpel rullekant eller en kant med drejet rib, der har slidser i siden.

Størrelser

1 (2, 3, 4) (5, 6, 7, 8).

Mål

Overvidde: 115½ (125½, 133½, 143½) (153½, 161½, 169, 176½) cm.
Sweateren er designet til at have 36-46 cm bevægelsesvidde, men det er kun en guide. Hvis du foretrækker en mere tætsiddende sweater, kan du vælge en mindre størrelse.

Materialer

Garn

Drops AIR (65 % alpaca, 28 % polyamid, 7 % uld); 150 m/50 g) eller andet aran-garn. Farve: Medium Grey.
Version 1: 719 (837, 924, 1033) (1170, 1273, 1390, 1532) m; 5 (6, 7, 7) (8, 9, 11, 11) ngl.
Version 2: 706 (838, 924, 1050) (1206, 1349, 1512, 1661) m; 5 (6, 7, 7) (9, 9, 11, 11) ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Air.

Strikkepinde

Til rib i hals, manchetter og slids: Rundpind 4½ mm, 30, 40 og 60 cm. Brug evt. magic loop til hals og manchetter.
Til bærestykke, krop og ærmer: Rundpind 5½ mm, 40, 60 og 100 cm.
Det er vigtigt at bruge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkør til omgangsstart.
2 maskeholdere eller garnrester til ærmemaskerne.
Stoppenål til hæftning af ender.

Strikkefasthed

16 m/ca. 24 omg = 10 x 10 cm på de tykke pinde efter blokning.

Teknikker

Løkkeopslag bagom: Se her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Hals og bærestykke

  • På den tynde rundpind 40 cm slår du 60 (64, 68, 68) (72, 72, 80, 80) m op.
  • Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Sæt en markør for omgangsstart.
  • Omg 1: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
  • Gent omg 1, til ribben måler 10 cm.

Skift til den tykke rundpind 40 cm.

  • Opdelingspind: 5 (7, 9, 9) (11, 11, 13, 13) r, sæt markør, 25 (25, 25, 25) (25, 25, 27, 27) r, sæt markør, 5 (7, 9, 9) (11, 11, 13, 13) r, sæt markør, 25 (25, 25, 25) (25, 25, 27, 27) r.

Disse markører viser opdelingen til højre ærme, forstykke, venstre ærme og ryg.

Vendepinde (valgfri)

Bemærk: Vendepinde hæver nakken en smule. Vi anbefaler tyske vendepinde. Se fx her.

  • Strik ret hen over højre ærme, forstykke og venstre ærme og start så vendepinde på ryggen.
  • Strik ret til 4 m før markør, vend, strik vr til 4 m før markør, vend, strik ret til 2 m før markør, vend, strik vr til 2 m før markør, vend. Strik ret til omgangsstart. Bemærk, at vendemasker ser ud som 2 m, men strikkes som 1.
  • Strik 1 omg ret.

Raglanudtagninger

Skift til længere rundpind, når der er for mange masker.

  • Omg 1: (1 ud, strik ret til 2 m før raglanmarkør, 1 ud, 1 r) x 4 = 8 m taget ud.
  • Omg 2: Ret.
  • Omg 3: (Strik ret hen over ærmemaskerne, flyt markør, 1 ud, strik ret til 2 m før raglanmarkør, 1 ud, 1 r) x 2 = 4 m taget ud.
  • Omg 4: Ret.
  • Strik omg 1-4 i alt 16 (18, 19, 21) (23, 25, 26, 27) gange.
  • Str 2, 3, 4, 7: Strik omg 3-4 endnu en gang.

Du har nu 37 (43, 47, 51) (57, 61, 65, 67) m til ærmer, 89 (97, 103, 111) (119, 125, 131, 137) m til hhv. forstykke og ryg.

Opdeling af krop og ærmer

  • Fjern markørerne, når du kommer til dem og sæt de 37 (43, 47, 51) (57, 61, 65, 67) ærmemasker på en holder eller garnrest, slå 1 m op med løkkeopslag bagom, sæt markør for ny omgangsstart, slå 1 m op, strik ret til næste markør, sæt de 37 (43, 47, 51) (57, 61, 65, 67) ærmemasker på en holder eller garnrest, slå 1 m op, sæt sidemarkør, slå 1 m op, strik ret omg ud = 182 (198, 210, 226) (242, 254, 266, 278) m.

Krop

Version 1 – Rullekant

  • Strik glatstrikning, til kroppen måler 26½ cm fra ærmegabet eller til ønsket længde. Luk af.

Version 2 – Drejet rib rib/Slids

  • Strik glatstrikning, til kroppen måler 14 (15½, 15½, 16½) (18, 20, 21½, 23) cm fra ærmegabet eller til ønsket længde. Bemærk, at ribben gør forstykket 10 cm længere og ryggen 12½ cm længere.
  • Skift til den tynde rundpind 60 cm (eller længere) til rib.
  • P 1: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * til 1 m før sidemarkør, 1 dr r.
  • Sæt de næste 91 (99, 105, 113) (121, 127, 133, 139) rygmasker på en holder eller garnrest. Vend og strik frem og tilbage hen over ryggen således:
  • P 2: *1 dr vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 dr vr.
  • Gent p 1-2, til ribben foran måler 10 cm. Luk af i mønster.
  • Sæt rygmaskerne på pinden. Start med rets vendt mod dig og strik som forstykket, til ribben måler 12½ cm.
  • Luk af i mønster.

Ærme

  • Sæt de 37 (43, 47, 51) (57, 61, 65, 67) ærmemasker på den tykke rundpind 40 cm.
  • Strik hen over disse m, strik 2 m op fra kroppen i ærmegabet, sæt en markør for omgangsstart og strik endnu 1 m op fra ærmegabet. Strik rundt herfra.
  • Forts til ærmet måler15 cm fra ærmegabet – eller mere, hvis du ønsker et længere ærme.

Skift til den tynde rundpind 30 cm (eller længere til magic loop).

  • Omg 1: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
  • Gent omg 1, til manchetten måler 6½ cm.
  • Luk af i mønster.

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender og blok sweateren i de rette mål.

Om designeren 

© 2019 Melissa Clulow, Espace Tricot. Original titel Turtle Dove II. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

En kommentar til “Turteldue”

Skriv en kommentar