Skøn hverdagssweater med bærestykke i rib i 9 størrelser, op til 5XL. Den har raglanærmer og en bred rib nederst på ærmerne. Her i 2 tråde merinould og mohair/silke på pinde 4 og 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4, 4½
Af Melissa Clulow, Espace Tricot
Kalliope er en raglansweater, der strikkes rundt ovenfra. Der er rib foroven, der udvider sig, almindelig rib forneden og en meget bred rib på ærmerne.
Størrelser
1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9);
Svarer til XS (S, M, L, XL) (2Xl, 3XL,4XL, 5XL).
Mål
Overvidde: 100 (110, 120, 130, 140) (150, 161, 171, 181) cm.
Målene nedenfor er den færdige omkreds målt under raglanudtagningerne (dvs. ved ærmegabene).
Denne sweater er designet med ca. 25½-35½ cm bevægelsesvidde, men det er kun en guide. Vælg din egen størrelse.
Materialer
Garn
A: Émilia & Philomène Josephine (100 % merinould; 400 m/100g); farve: Essaouira; 2 (3, 3, 3, 3) (4, 4, 4, 5) ngl.
B: Émilia & Philomène L’eona (72 % mohair, 28 % silke); 420 m/50 g); farve: Essaouira; 2 (3, 3, 3, 3) (4, 4, 4, 5) ngl.
Bemærk: A og B holdes sammen hele vejen.
A: • Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis
B: • ½Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Super Kid Silk
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 40 cm til halsrib.
Rundpind 4½ mm, 40, 60 og 80 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Bemærk: Til de 2 mindste størrelser skal ærmerne måske strikkes på strømpepinde 4½ mm.
Tilbehør
4 maskemarkører, heraf 1 afvigende.
Maskeholdere eller garnrester.
Stoppenål.
Strikkefasthed
20 m/30 omg = 10 x 10 cm efter blokning på p 4½ mm.
Teknikker
Løkkeopslag bagom: Se her.
Tyske vendepinde: Vendepinde bruges her for at gøre ryggen en smule højere. Strik til det sted, hvor arb skal vendes, vend. Tag den første m løst af som vr fra venstre p til højre med garnet foran. Træk i garnet, til der viser sig en dobbelt maske. Denne regnes for en enkelt maske på næste p. Forts pinden. Se evt. her.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud vr: Strik vr i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Halsudskæring og bærestykke
- På den tynde rundpind 40 cm slår du 96 (96, 96, 108, 108) (108, 120, 120, 120) m op med A og B holdt sammen.
- Strik rundt herfra og pas på ikke at dreje maskerne. Sæt en markør for omgangsstart.
- Omg 1: *2 r, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
- Gent omg 1, til ribben måler 4 cm.
- Udtagningsomg: *2 r, 1 ud vr*. Gent fra * til * til omgangsstart = 32 (32, 32, 36, 36) (36, 40, 40, 40) m taget ud = 128 (128, 128, 144, 144) (144, 160, 160, 160) m.
- Næste omg: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
- Gent sidste omg, til ribben måler 8 cm.
- Udtagningsomg: *2 r, 1 ud vr, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart = 32 (32, 32, 36, 36) (36, 40, 40, 40) m taget ud = 160 (160, 160, 180, 180) (180, 200, 200, 200) m.
- Næste omg: *2 r, 3 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
- Gent sidste omg, til ribben måler 10 cm.
- Skift til p 4½ mm 60 eller 80 cm afhængigt af antal masker på pinden.
- Startp: Fjern markør for omgangsstart, 1 r, sæt ny markør for omgangsstart, 25 r, sæt markør, 55 (55, 55, 65, 65) (65, 75, 75, 75) r, sæt markør, 25 r, sæt markør, 55 (55, 55, 65, 65) (65, 75, 75, 75) r.
Disse markører angiver opdeling i højre ærme, forstykke, venstre ærme og ryg.
Vendepinde
- Trin 1 (rets): 1 ud, strik ret hen over højre ærme til 2 m før markør, 1 ud, 1 r, flyt markør, 1 ud, 3 r. Vend.
- Trin 2 (vrangs): Vr til markør for omgangsstart. Vend ikke, men forts til Trin 3.
- Trin 3 (vrangs): 1 ud vr, strik vr hen over ryggen til 2 m før markør, 1 ud vr, 1 vr, flyt markør, 1 ud vr, strik vr hen over ærmet til 2 m før markør, 1 ud vr, 1 vr, flyt markør, 1 ud vr, 3 vr. Vend.
- Trin 4 (rets): Strik ret til markør for omgangsstart.
- Gent Trin 1-4 yderligere 4 gange, men hver gang skal du strikke 3 (3, 3, 4, 4) (4, 5, 5, 5) m forbi den sidste vending. (Husk, at vendingerne ser ud som 2 m, men behandles som 1.)
- Du har nu lavet 5 vendinger og 5 raglanudtagninger i alt og har 35 m til ærmer og 65 (65, 65, 75, 75) (75, 85, 85, 85) m til hhv. forstykke og ryg.
Raglanudtagninger
Skift til længere rundpind, når det bliver nødvendigt.
- Omg 1: *1 ud, strik ret til 2 m før næste markør, 1 ud, 1 r, flyt markør*. Gent fra * til * yderligere 3 gange = 8 m taget ud.
- Omg 2: Ret. Ingen udtagninger.
- Strik omg 1-2 i alt 10 (13, 14, 14, 15) (16, 16, 17, 18) gange = 55 (61, 63, 63, 65) (67, 67, 69, 71) m til ærmer og 85 (91, 93, 103, 105) (107, 117, 119, 121) m til hhv. forstykke og ryg.
Fortsæt raglanudtagninger
- Omg 1: *1 ud, strik ret til 2 m før næste markør, 1 ud, 1 r, flyt markør*. Gent fra * til * x 3 = 8 m taget ud.
- Omg 2: *Strik ret hen over ærmem, flyt markør, 1 ud, strik ret til 2 m før raglanmarkør, 1 ud, 1 r, flyt markør*. Gent fra * til * x 2 = 4 m taget ud.
- Strik omg 1-2 i alt 2 (3, 5, 5, 7) (9, 9, 11, 13) gange = 59 (67, 73, 73, 79) (85, 85, 91, 97) m til ærmer, 93 (103, 113, 123, 133) (143, 153, 163, 173) m til hhv. forstykke og ryg.
Opdeling af krop og ærmer
- Fjern raglanmarkørerne, når du kommer til dem og sæt de 59 (67, 73, 73, 79) (85, 85, 91, 97) ærmem på en maskeholder eller garnrest, slå 2 m op med løkkeopslag bagom, sæt markør for ny omgangsstart, slå yderligere 3 m op, strik ret til næste raglanmarkør, sæt de 59 (67, 73, 73, 79) (85, 85, 91, 97) ærmem på en maskeholder eller garnrest, slå 5 m op, strik ret omg ud = 196 (216, 236, 256, 276) (296, 316, 336, 356) kropsm.
Krop
- Strik rundt i glatstrikning, til kroppen måler 23 cm fra ærmegabet, eller til ønsket længde.
Nederste kant
Str 2 (5, 8): Gå til ribomg 1.
- Indtagningsomg for str 1 (4, 7): Strik til de sidste 2 m, 2 r sm = 195, 255, 315 m. Forts med ribomg 1.
- Indtagningsomg for str 3 (6, 9): *116 (146, 176) r, 2 r sm*. Gent fra * til * endnu en gang = 234 (294, 354) m.
- Forts med ribomg 1.
- Ribomg 1: *2 r, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
- Gent denne omg til ribben måler 6½ cm. Luk af i rib.
Ærme
- Sæt de 59 (67, 73, 73, 79) (85, 85, 91, 97) ærmem på rundpind 4½ mm, 40 cm. Eller brug strømpepinde.
- Strik hen over disse m og strik 2 m op fra kroppen i ærmegabet; sæt en markør for at markere omgangsstart, strik yderligere 3 op fra kroppen i ærmegabet = 64 (72, 78, 78, 84) (90, 90, 96, 102) m. Strik rundt herfra.
- Strik 8 omg i glatstrikning.
- Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik ret til der er 3 m tilbage, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
- Gent indtagningsomg på hver 20. (6., 6., 6., 6.) (6., 6., 4., 4.) omg yderligere 1 (5, 5, 5, 5) (5, 5, 8, 8) gange = 60 (60, 66, 66, 72) (78, 78, 78, 84) m.
- Forts i glatstrikning, til ærmet måler 17½ cm fra ærmegabet.
Manchet
- Omg 1: *2 r, 1 vr*. Gent fra * til * til omgangsstart.
- Gent omg 1 i alt 23 cm. Tilføj evt. ekstra længde her. Manchetten skal gå ca. 4 cm ned over håndleddet.
- Luk af i rib.
Strik endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok sweateren i de rette mål.
Om designeren
© 2020 Melissa Clulow for Espace Tricot. Original titel Calliope. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Espace Tricot.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.