...
Hjem » Strikkeopskrifter » Små tern

Små tern

Skøn dagligsweater til små og større børn i syv størrelser fra 3 mdr til 10 år. Den strikkes i mønsterstrik (fair isle) i et meget let mønster. Her strikket i 100 % merinould på pinde 3½, 4 og 4½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Rachel Brockman

Denne sweater strikkes rundt nedefra. Forstykke og ryg deles ved ærmegabene, og derefter strikkes der frem og tilbage. Ærmerne strikkes frem og tilbage nedefra.

Du skifter farve med fair isle-teknikken (mønsterstrik). Hold begge farver sammen på hele pinden/omgangen. Hvis du ikke har prøvet fair isle før, er denne model et godt sted at starte, da mønstret er let at lære udenad.

Størrelser

3-6 mdr (1, 2, 4, 6, 8, 10) år.

Mål

Overvidde: 51 (54, 57½, 59, 63, 66, 71) cm.
Længde: 26 (30½, 34, 36, 40, 44, 49) cm.

Materialer

Garn

Fibra Natura Dona (100 % Superwash merinould; 115 m/50 g); farver:
(A) Coffee Roast; 2 (2, 3, 3, 3, 4, 4) ngl.
(B) Real Teal; 2 (2, 3, 3, 3, 4, 4) ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Extrafine Merino 120.

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 40 cm.
Rundpind og jumperpinde 4 mm, 40 cm.
Strømpepinde 3½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

24 m/26 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik på den tykkeste pind.

Forkortelser

1 ud: Stik venstre p forfra under lænken ml maskerne, træk garnet igennem og strik denne m drejet = 1 m taget ud)

Diagram

Små tern 

Sådan gør du

Nederste kant

  • Med A slår du 120 (128, 136, 140, 148, 156, 168) m op på den tynde rundpind. Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Strik 3 omg ret.
  • Skift til B og strømpepinde 3½ mm. Bryd ikke A.
  • (1 omg ret, 1 omg vr) x 3, 1 omg ret.  Skift til rundpind 4½ mm.

Mønsterstrikning

  • Omg 1: Strik omg 1 af mønstret pinden ud. Mønstret gentages 30 (32, 34, 35, 37, 39, 42) gange.
  • Omg 2-4: Strik omg 2-4 af mønstret pinden ud.
  • Forts i mønster og gent omg 1-4, til arb måler 16½ (20½, 21½, 23, 25½, 28, 29) cm fra bunden af den rullede, glatstrikkede kant. Slut med omg 1 eller 3 af mønstret.

Opdeling af forstykke og ryg

  • Omg 1 (rets): Strik næste omg af mønstret over de 56 (60, 64, 66, 70, 74, 80) forstykkemasker, luk af for 8 m til ærmegab, strik mønster over de 52 (56, 60, 62, 66, 70, 76) rygmasker, luk af for 8 m til ærmegab.
  • Sæt de 52 (56, 60, 62, 66, 70, 76) rygmasker på en holder = 52 (56, 60, 62, 66, 70, 76) m tilbage til forstykket.

Raglansøm foran

  • Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Strik 3 p i mønster.
  • Gent disse 4 p yderligere 0 (0, 1, 1, 2, 2, 4) gange = 50 (54, 56, 58, 60, 64, 66) m tilbage.
  • Gent indtagningsp.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 2 (3, 4, 5, 5, 6, 7) gange = 44 (46, 46, 46, 48, 50, 50) m tilbage.

Halsudskæring foran

  • P 1 (rets): 1 r, 2 r dr sm, 14 r (venstre forstykke), luk af for de midterste 10 (12, 12, 12, 14, 16, 16) m, strik hen over højre forstykke til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 16 m tilbage på hhv. højre og venstre forstykke.
  • Sæt maskerne til venstre forstykke på en holder.
  • P 2 (vrangp): Strik mønster til de sidste 3 m, 2 vr sm, 1 vr = 1 m taget ind i halsen = 15 m tilbage.
  • P 3: 1 r, 2 r sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind = 13 m tilbage.
  • P 4-9: Gent p 2-3 yderligere 3 gange = 4 m tilbage.
  • P 10: 1 vr, 2 vr sm, 1 vr = 1 m taget ind = 3 m tilbage.
  • P 11: 2 r sm, 1 r = 1 m taget ind = 2 m tilbage.
  • P 12: 2 vr sm. Luk af for den sidste m.
  • Sæt maskerne til venstre forstykke tilbage på pinden.
  • P 1 (vrangp): 1 vr, 2 vr dr sm, vr pinden ud = 1 m taget ind i halsen, 15 m tilbage.
  • P 2 (rets): 1 r, 2 r sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind = 13 m tilbage.
  • P 3-8: Gent p 1-2 yderligere 3 gange = 4 m tilbage.
  • P 9: 1 vr, 2 vr dr sm, 1 vr = 1 m taget ind = 3 m tilbage.
  • P 10: 1 r, 2 r dr sm = 1 m taget ind = 2 m tilbage.
  • P 11: 2 vr sm. Luk af for den sidste m.

Raglansøm bagpå

  • Sæt maskerne på holder tilbage på pinden.
  • Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Strik 3 p i mønster.
  • Gent disse 4 p yderligere 0 (0, 1, 1, 2, 2, 4) gange = 50 (54, 56, 58, 60, 64, 66) m tilbage.
  • Gent indtagningsp.
  • Strik 1 p i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 8 (9, 10, 11, 11, 12, 13) gange = 32 (34, 34, 34, 36, 38, 38) m tilbage.
  • Luk af for alle m i mønster.

Ærme

Nederste kant

  • Med A og jumperpinde 4 mm slår du 28 (32, 36, 36, 40, 44, 48) m op.
  • Strik 1 p ret, 1 p vr og 1 p ret.
  • Skift til B og strømpepinde 3½ mm. Bryd ikke A.
  • Strik 6 p ret i retstrikning.
  • Strik 1 p vr.
  • Skift til rundpind 4½ mm.

Mønster

  • P 1: Strik p 1 af mønstret pinden ud. Mønstret gentages 7 (8, 9, 9, 10, 11, 12) gange.
  • P 2 (vrangp): Strik p 2 af mønstret pinden ud.
  • Udtagningsp (rets): 1 r, 1 ud, strik mønster til sidste m, 1 ud, 1 r = 2 m taget ud.
  • Gent udtagningsp på hver 2. (4., 4., 4., 4., 6., 6.) p yderligere 5 (6, 4, 4, 1, 6, 3) gange, derefter på hver 4. (6., 6., 6., 6., 8., 8.) p i alt 2 (1, 3, 5, 8, 3, 6) gange = 44 (48, 52, 56, 60, 64, 68) m.
  • Strik videre i mønster, til ærmet måler 15 (20½, 23, 26½, 30, 33, 36) cm fra bunden af den rullede, glatstrikkede kant. Slut med en vrangp.

Raglansøm

  • Luk af for 4 m i starten af de næste 2 p = 36 (40, 44, 48, 52, 56, 60) m tilbage.
  • Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r dr sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind = 34 (38, 42, 46, 50, 54, 58) m tilbage.
  • Strik 1 p vr i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 5 (5, 9, 9, 11, 11, 19) gange = 24 (28, 24, 28, 28, 32, 20) m tilbage.
  • Næste p (rets): Gent indtagningsp (rets) = 2 m taget ind = 22 (26, 22, 26, 26, 30, 18) m tilbage.
  • Indtagningsp (vrangp): 1 vr, 2 vr sm, strik mønster til de sidste 3 m, 2 vr dr sm, 1 vr = 2 m taget ind = 20 (24, 20, 24, 24, 28, 16) m tilbage.
  • Forts med en indtagningsp på hver p yderligere 9 (11, 9, 11, 11, 13, 7) gange = 4 m tilbage (alle str).
  • Luk af for alle m i mønster.

Færdiggørelse

  • Blok stykkerne i de rette mål.
  • Hæft alle løse ender.
  • Sy raglansømmene.
  • Sy ærmesømme og ærmegabssømme.

Halskant

  • Med B og de tynde strømpepinde strikker du 30 (32, 32, 32, 34, 36, 36) m op langs nakken, 2 m op langs venstre ærme, 12 m op langs halsen foran, 10 (12, 12, 12, 14, 16, 16) m op langs halsaflukningen foran, 12 m halsen på højre forstykke og 2 m langs højre ærme = 68 (72, 72, 72, 76, 80, 80) m.
  • Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik (1 omg vr, 1 omg r) x 2, strik 1 omg vr.
  • Bryd B, skift til A og strømpepind 4 mm.
  • Strik 3 omg r.
  • Luk løst af for alle m som ret.
  • Hæft evt. løse ender.

Om designeren 

© 2018 Universal Yarn. Original titel Checkerboard Pullover. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Universal Yarn.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar