Pippi babyjakke

Sød, lille jakke str. 0-6 måneder. Den er strikket efter Elizabeth Zimmermanns opskrift. Passer til Pippi babystøvler og hue. Strikket i 2 slags uld med nylon (ensfarvet og med farveskift) på pinde 2½-3 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 2½, 3

Af Frankie Brown

Denne babyjakke, der er inspireret af Elizabeth Zimmerman, strikkes i 5 stykker op i ærmegabene. Derefter sættes alle m på en lang p, og resten af jakken strikkes frem og tilbage i et stykke med dobbeltindtagninger til skuldre og halskant. Så samler du m op langs forkanterne til knapbånd og knaphulsbånd, og de to ærmesømme og sidesømme sys sammen.

Manchetter og kanter er i ensfarvet retstrikning, mens resten er i stribemønster, 2 glatstrikkede p i kontrastfarve fulgt af 2 retp i grundfarven. Jeg brugte strømpegarn med farveskift til det glatstrikkede og ensfarvet garn til det retstrikkede.

Størrelser

0-3 mdr (3-6) mdr.

Mål

Overvidde: 45 (51) cm.
Længde: 23 (27) cm.
Ærme: 14 (17) cm.
Halsåbningen er ca. 6½ x 4 cm (efter halskanten er strikket) til den lille str og 7½ × 4 cm til den store str.

Materialer

Garn

Jakken strikkes i tyndt, firetrådet garn. Strømpegarn er ideelt.
Blå jakke: G: Cygnet 4 ply (75 % uld, 25 % nylon; 205 m/50 g); farve: 2137.
K: Opal sock yarn (75 % uld, 25 % nylon; 425 m/100 g, farve 6235).
Lys jakke: G: My first Regia (75 % uld, 25 % nylon; 105 m/25 g, farve 01812).
K: Trekking XXL sock yarn (75 % uld, 25 % nylon; 420 m/100 g); farve 159.
Du skal bruge ml 50 og 100 g i G og ca. 50 g i K.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: G: Mayflower 1. Class K: Mayflower Universe.

Strikkepinde

Jumperpinde 2½-3 mm.
Rundpind 2½ mm, 80 cm.

Tilbehør

Maskemarkører.
Ekstrapinde.
Sikkerhedsnåle.

Strikkefasthed

14 m/28 p = 5 x 5 cm i retstrikning.
Tjek din strikkefasthed på både jumperpinde og rundpind.

Teknikker

Dobbeltindtagning: 2 løst af som ret, 1 r, træk de 2 løse m over = 2 m taget ind.
Kabelopslag: Se her.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve. 

Sådan gør du

Ryg

  • Slå 64 (70) m op med kabelopslag med G.
  • Strik 20 p ret.

Efter første p tog jeg første m løst af som ret i kanterne.

Mønster

P 1: (K) Ret.
P 2: (K) Vrang.
P 3: (G) Ret.
P 4: (G) Vrang.

  • Strik 64 (74) p i dette mønster. Ryggen måler nu ca. 15 (18) cm.
  • Bryd både K og G og lad maskerne sidde på en ekstrapind.

Forstykke

Venstre og højre forstykke er ens. De strikkes over lidt mindre end halvdelen af de m, du har brugt til ryggen (for at give plads til knapbånd og knaphulsbånd).

  • Slå 30 (33) m op med kabelopslag med G.
  • Strik 20 p ret.
  • Strik 64 (74) p i mønster. ca. 15 (18) cm. Lad maskerne sidde på en ekstrapind.

Strik endnu et forstykke magen til.

Ærme

  •  Slå 36 (40) m op med kabelopslag med G.
  •  Strik 10 p ret.
  • Strik 64 (74) p i mønster. Tag ud i begge ender af første og hver følgende 10. p, til du har 50 (56) m.
  • Udtagningsp: 1 r, 1 ud, ret til sidste m, 1 ud, 1 r.
  • Ærmet skal nu måle 14 (16½) cm. Sørg for at ende samme sted i mønstret som kroppen, dvs. efter 2 glatstrikkede p eller 2 retstrikkede p.

Strik endnu et ærme magen til.
Du har nu 5 strikkede stykker: 1 ryg, 2 forstykker og 2 ærmer.

Toppen af jakken

Du skal nu strikke frem og tilbage på en lang rundpind (for at få plads til alle maskerne).  Start med højre forstykke, så højre ærme, ryggen, venstre ærme og til sidst venstre forstykke. Du forts i samme mønster over 4 p som før, men du tager 2 m ind på retp de 4 steder, hvor ærmerne møder kroppen. Disse dobbelte indtagninger markeres med maskemarkører.

  • P 1: 29 (32) r, dobbeltindtagning, sæt markør, 46 (52) r, dobbeltindtagning, sæt markør, 62 (68) r, dobbeltindtagning, sæt markør, 46 (52) r, dobbeltindtagning, sæt markør, 29 (32) r. Indtagningerne kommer således i begge ender af ærmerne.

Strik nu indtagninger således:

  • Ret til 2 m før markør, tag de næste 2 m løst af som ret, fjern markør, 1 r, træk de løse m over. Gent ved hver markør.

Selv om indtagningerne er med samme afstand, er markørerne det ikke. Der er 1 m mindre efter markøren i enden af retp end før den første markør. Det er ikke en fejl.

Herfra strikkes de 2 størrelser ens.

  • Strik videre i mønster og tag 2 m ind ved hver markør på retp, til der er 21 m før første markør. Slut med en vrangp.
  • Du har nu 144 m tilbage, opdelt i 5 sektioner af markørerne: 21 til højre forstykke, 29 til højre ærme, 45 til ryggen, 29 til venstre ærme, 20 til venstre forstykke.

Halsudskæring

  • Strik 10 m i G (også selv om de sidste 2 p var i den farve). Transporter K bag arb.
  • Sæt disse 10 m på en sikkerhedsnål. De bliver senere en del af halskanten.
  • Strik videre i mønster og tag ind ved markørerne som før. Stop 10 m før enden af p og sæt disse 10 m på en anden sikkerhedsnål. Vend arb og forts som før, til du har før den første markør.
  • Du har nu 51 m: 2 til højre forstykke, 11 til højre ærme, 26 til ryggen, 11 til venstre ærme, 1 til venstre forstykke.

Halskant

Denne strikkes i G (du skal starte et nyt ngl).

  • Sæt de 10 m på sikkerhedsnål i starten af pinden over på en p, men strik dem ikke.
  • Med samme p strikker du 10 m op langs siden af halsen, strik en dobbeltindtagning og fjern markøren.
  • Strik hen over pinden og lav de næste 2 indtagninger som før. Sæt markørerne igen hver gang. Efter indtagningen i enden af pinden fjerner du markøren.
  • Strik så 10 m op langs siden af halsen og strik de 10 m på sikkerhedsnål.
  • Næste p: Ret.

Nu skal du lave 2 nye indtagningssteder til halskanten.

  • Næste p: 9 r, dobbeltindtagning, sæt markør, strik ret pinden ud, strik de næste 2 indtagninger som før. Efter den anden indtagning strikker du 16 r, dobbeltindtagning, sæt markør, 7 r, 2 r sm.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: Ret. Tag ind ved alle 4 markører, strik ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: Ret. Tag ind ved alle 4 markører, ret pinden ud.
  • Luk af. Brug en tykkere p, så halsen bliver løs, fx p 4 mm.

Hjørnerne ser lidt underlige ud lige nu, men de bliver transporteret ind i knapbånd og knaphulsbånd og vil komme til at se bedre ud.

Knapbånd

  • Med rets vendt mod dig strikker du 50 (60) m op langs kanten af venstre forstykke. Start i enden af første eller anden retrille i halskanten og strik 1 m op for hver 2 p.
  • P 1: Tag 1 løst af som ret, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • P 2: Ret.
  • Gent disse 2 p yderligere 4 gange = 45 (55) m.  Luk af.

Knaphulsbånd 

  • Med rets vendt mod dig strikker du 50 (60) m op langs siden af højre forstykke.
  • P 1: Ret.
  • P 2: 1 løst af som ret, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • P 3: Ret.
  • Lav nu knaphuller. Når du tæller masker efter aflukning, skal du tælle masken på pinden med.
  • P 4: 1 løst af som ret, 4 r (luk af for 2 m, 9 (12) r) x 3, luk af for 2 m, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • P 5: 8 (9) r, (slå 3 m op, 9 (12) r) x 3, slå 3 op, 5 r.
  • P 6: 1 løst af som ret, 6 r, 2 r sm, (10 (13) r, 2 r sm) x 3, 5 (6) r, 2 r sm.
  • P 7: Ret.
  • P 8: 1 løst af, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • P 9: Ret.
  • P 10: 1 løst af, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Luk af.
  • Sy 4 knapper (14-20 mm) fast på knapbåndet over for knaphullerne.
  • Nu skal du bare sy de to ærmesømme og sidesømme. Brug grundfarven og madrassting. På den ene side sætter du nålen i en retm og på den anden side i en vrangm.

Om designeren

© 2013 Frankie Brown. Original titel Pippi Baby Jacket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie.

Frankies tilføjelse: All my ravelry patterns are free to download but, if you enjoy them, please consider making a donation to the Khildren’s Liver Disease Foundation, a charity which funds research and supports the families of children with a liver disease. You can do this easily by going to my fundraising page

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer til “Pippi babyjakke”

  1. Jeg har siddet og studeret opskriften.
    Er der ikke en fejl i mønsteret. Skal 4. pind ikke være en ret pind. Ellers er det jo glatstrikning.
    Hilsen Lisbeth

    Svar

Skriv en kommentar