Meget smuk sweater med inspiration fra den finske natur. Bærestykket er ikke meget svært. Kan varieres med striber (se billede). Her i uld (Aqua) og uld/bomuld (Off white) på pinde 3½, 4 og 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Denne smukke sweater strikkes sømløst ovenfra. Den findes også i en voksenudgave (se Det finske øhav).
Tiiraluoto er en finsk ø, og bærestykkets mønster er inspireret af det finske øhav.
Størrelser
2-3 år (92/98) (4-5 år (104/110), 6-7 år (116/122), 8-9 år (128/134)) cm.
Mål
Overvidde: 68 (72, 76, 80) cm.
Ryglængde: 38 (41, 44, 47) cm.
Indvendig ærmelængde: 27(30)32(35) cm.
Materialer
Garn
Novita Nordic Wool (100 % uld; 115 m/50 g); farver: Aqua 200 (250, 300, 350-400) g og Off White 50 (50, 50, 50) g.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Karisma
Strikkepinde
Rundpinde 3½ mm og 4–4½ mm, 40 cm og 80 cm.
Strømpepinde 3½ mm og 4-4½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Strikkefasthed
21 m/27 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tykke pinde.
21 m/23 p = 10 x 10 cm i mønsterstrikning på de tykke pinde).
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
Mønstre
Rib strikket rundt
- *1 r, 1 vr*. Gent fra * til *.
Glatstrikning strikket rundt
- Alle p ret.
Mønsterstrik strikket rundt
- Strik glatstrikning ifølge diagrammet.
Diagrammer
Sådan gør du
Bærestykke
- På den tynde rundpind 40 cm slår du med Aqua 80 (80, 84, 84) m op og strikker 2½ cm rib rundt.
- Skift til den tykke rundpind 40 cm. Strik 2 (2, 2, 3, 3) omg glatstrikning. Tag 20 (25, 26, 31) m ud jævnt fordelt på 1. omg = 100 (105, 110, 115) m.
- Strik videre rundt og start mønsterstrik fra p 1 i diagrammet. Strik mønstergentagelsen over 5 m i alt 20 (21, 22, 23) gange.
- Strik p 2-8 i diagrammet. På p 4 tager du 1 m ud i hver mønstergentagelse = 120 (126, 132, 138) m.
- Strik p 9-10 i diagrammet. På p 9 tager du 1 m ud i hver mønstergentagelse = 140 (147, 154, 161) m.
Bemærk: Skift til en længere rundpind, når det er nødvendigt.
- Strik p 11-17. På p 11 1 tager du 1 m ud i hver mønstergentagelse = 160 (168, 176, 184) m.
- Strik p 18-19. På p 18, tager du 1 m ud i hver mønstergentagelse = 180 (189, 198, 207) m.
- Strik p 20-27. På p 20, tager du 1 m ud i hver mønstergentagelse = 200 (210, 220, 230) m.
- Strik p 28 og tag 1 m ud i hver mønstergentagelse = 220 (231, 242, 253) m.
- Strik nu glatstrikning rundt med Aqua.
- Str 4-5, 6-7, 8-9 år: Tag (3, 4, 5) m ud jævnt fordelt på omg (2, 3, 3) = 220 (234, 246, 258) m.
- Strik videre, til bærestykket måler 12 (13, 14, 15) cm fra ribkanten.
Krop
- På næste omg strikker du 66 (69, 72, 75) m (ryg), sætter de næste 44 (48, 51, 54) m på en holder (ærme), slår 6 (7, 8, 9) m op til ærmegab, strikker 66 (69, 72, 75) m (forstykke), sætter de næste 44 (48, 51, 54) m på en holder (ærme) og slår 6 (7, 8, 9) m op til det andet ærmegab.
- Strik glatstrikning rundt over disse 144 (152, 160, 168) m.
- Når arb måler 22 (24, 26, 28) cm fra ærmegabet, skifter du til den tynde rundpind og strikker 4 cm rib rundt.
- Luk løst af i mønster.
Ærme
- Flyt de 44 (48, 51, 54) m over på strømpepinde og strik 6 (7, 8, 9) m op fra opslaget i ærmegabet = 50 (55, 59, 63) m.
- Omgangsstart er midt i de opsamlede m. Strik glatstrikning rundt.
- Når ærmet måler 2 (2, 1, 1) cm fra ærmegabet, tager du på næste omg 1 m ind efter første m og 1 m ind før sidste m. Gent indtagningerne for hver 2,5 cm yderligere 7 (8, 10, 11) gange = 34 (37, 37, 39) m.
- Når ærmet måler 23 (26, 28, 31) cm fra ærmegabet, skifter du til de tynde strømpepinde. Strik rib rundt og tag 0 (1, 1, 1) m ind på første omg = 34 (36, 36, 38) m.
- Når ribkanten måler 4 cm, lukker du løst af i mønster.
Strik endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
- Blok det færdige arb med nåle i de rette mål med vrangs opad.
- Spray sweateren med vand og lad den tørre.
Om designeren
© 2019 Novita og Lea Petäjä. Original titel Tiiraluoto Kids’ Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Novita.
Translated by Marianne Holmen med tilladelse fra Novita. Translated with permission.