...
Hjem » Strikkeopskrifter » Patchwork-cardigan

Patchwork-cardigan

Meget populær cardigan, som er set på sangeren Harry Styles på de sociale medier. Den er bygget op af felter i forskellige farver og i forskellige mønstre. Du skal bruge 6 farver til felterne og 1 til kanterne. Her i 100 % uld på pinde 4, 5½ og 8 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4, 5½, 8 

Af JW Anderson

Denne patchwork-cardigan er sammensat af forskellige mønstre: retstrik, perlestrik, hanefjed og vævestrik.
Den strikkes i paneler sammensat af forskellige felter med hvert sit mønster. Hvert felt måler 14 cm i højden og strikkes over 18 m.
Panelerne sys sammen til sidst.

Her kan du se en video af tilblivelsen af denne cardigan.

Størrelse

One size.

Mål

Overvidde: 168 cm.
Længde: 60 cm.
Ærmelængde: 48 cm.

Materialer

Garn

Super Chunky weight (p. 8); (100 % uld; 90 m/100 g); evt. kan flere tyndere tråde holdes sammen:
A: 4 x 100 g rød.
B: 4 x 100 g sort.
C: 3 x 100 g orange .
D: 3 x 100 g gul.
E: 3 x 100 g grøn.
F: 1 x 100 g blå.
Aran weight (p. 4) (100 % uld);
G: 3 x 100 g rød.

Anbefalet garn (Rito.dk): Viking Garn Hobbygarn.

Strikkepinde

Pinde 8 mm til patchwork.
Pinde 5½ mm til stolpelukning.
Pinde 4 mm til ribkanter.

Tilbehør

6 sorte knapper, 2 cm.
Maskemarkører.
Stoppenål.

Strikkefasthed

18 m = 14 cm på pinde 8 mm med tykt garn.

Forkortelser

1 ret under: Stik pinden gn midten af vrangm under næste m og strik den ret.
1 løst af: Masker tages løst af som vrang.

Kommentarer

Alle mønstre strikkes over 18 m.
Du starter en firkant ved at slå 18 m op. Når firkanten er 14 cm lang, følger du diagrammet til det næste mønster, så du strikker et langt panel.
Der er indtagninger og udtagninger til skulder og halsudskæring i toppen af panelerne til ryg og forstykker.
Du starter og slutter alle firkanter med en ende på 20 cm. Enderne bruges senere til frynser.
Til sidst sys panelerne sm.
Ribkanterne strikkes for sig og sys på.
Konstruktion og størrelse kan justeres efter behov. På nogle af billederne er der fjernet nogle felter og valgt andre farver.

Mønstre

Hver farve har sit eget mønster:

Sort: Perlestrik
P 1: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
P 2: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
Strik 14 cm af p 1-2. Skift så til næste farve/mønster.

Gul: Dobbelt perlestrik
P 1-2: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
 P 3 & 4: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud
Strik 14 cm af p 1-4. Skift så til næste mønster.

Orange: Retstrik
Strik 14 cm med alle p ret. Skift så til næste mønster.

Grøn: Omvendt vaffelstrik
P 1 (rets): Ret.
P 2: *1 r, 1 r under*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r.
P 3: Ret.
P 4: 2 r, *1 r under, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
Strik 14 cm af de 4 p. Skift så til næste mønster.

Rød: Vævestrik
P 1: Ret.
P 2: Vrang.
P 3: *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r.
P 4: Vrang.
Gent p 3-4, til til firkanten måler 14 cm. Skift så til næste mønster.

Rød/sort: Jacquard

Diagrammer

Jacquard-diagram

Sådan gør du

Ryg

Strik efter Rygdiagrammet. Strik de 4 midterste paneler således:

Rygdiagram


  • Strik 3 felter på 14 cm af et af midterpanelerne, derefter 12 cm af det 4. felt.
  • Luk af.

Gør det samme i de 3 andre midterpaneler.

Panel i venstre side

  • Strik 3 felter på 14 cm til venstre rygpanel.

Venstre skulder bagpå

  • Med orange strikker du 10 cm i retstrikning. Slut med, at vrangs vender mod dig til næste p.
  • Næste p (vrangs): Luk af for 9 m, strik ret pinden ud.
  • Næste p: Ret.
  • Luk af for de sidste 9 m.

Panel i højre side

  • Strik 3 felter på 14 cm til højre rygpanel.

Højre skulder bagpå

  • Med grøn strikker du 10 cm i mønster. Slut med, at rets vender mod dig til næste p.
  • Næste p (rets): Luk af for 9 m, strik i mønster pinden ud.
  • Næste p: Strik i mønster.
  • Luk af for de sidste 9 m.

Venstre forstykke

Strik midterpanel iflg Diagram således:

Diagram over venstre forstykke

  • Strik 3 felter på 14 cm af et af midterpanelerne, derefter 12 cm af den 4. felt.
  • Luk af.

Sidepanel

Strik 3 felter på 14 cm.

Venstre skulder foran

  • Med grøn strikker du 10 cm i mønster. Slut med, at rets vender mod dig til næste p.
  • Næste p (rets): Luk af for 9 m til skulder, strik ret pinden ud.
  • Næste p: Strik i mønster.
  • Luk af for de sidste 9 m.

Midterpanel foran

  • Strik 3 felter på 14 cm.

Venstre halsudskæring foran

  • Med orange strikker du 5 cm i retstrikning. Slut med, at vrangs vender mod dig til næste p.
  • Næste p (vrangs): Luk af for 2 m (til hals), strik ret pinden ud
  • Næste p: Strik ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: 2 r sm, ret pinden ud.
  • Gent de sidste 2 p, til der er 9 m tilbage.
  • Strik videre, til feltet måler 12 cm.
  • Luk af.

Højre forstykke

Strik midterpanel iflg Diagram således:

Diagram over højre forstykke

Sidepanel

  • Strik 3 felter på 14 cm.

Højre skulder foran

Luk af for skulder i det 4. felt således:

  • Med orange strikker du 10 cm i mønster. Slut med, at vrangs vender mod dig til næste p.
  • Næste p (vrangs): Luk af for 9 m, strik ret pinden ud.
  • Næste p: Ret.
  • Luk af for de sidste 9 m.

Midterpanel foran

  • Strik 3 felter på 14 cm.

Højre halsudskæring foran

Luk af for hals i det 4. felt således:

  • Med gul strikker du 5 cm i mønster. Slut med, at rets vender mod dig til næste p.
  • Næste p (rets): Luk af for 2 m, strik ret pinden ud.
  • Næste p: Strik mønster til de sidste 2 m, 2 r sm.
  • Næste p: 2 r sm, strik mønster pinden ud.
  • Gent de sidste 2 p, til der er 9 m tilbage.
  • Strik videre, til feltet måler 12 cm.
  • Luk af.

Ærmer

Brug diagrammet som vejledning og strik 4 paneler med 3 felter i hver.

Ærmediagram

Krave

  • Slå 119 m op på pinde 4 mm og rød aran (tyndere garn).
  • Strik 18 cm rib 1 r, 1 vr.
  • Luk løst af i ret.
  • Bryd garnet med en lang ende.

Rib bagpå

  • På pinde 4 mm og med rød aran slår du 182 m op.
  • Strik 7 cm rib 2 r, 2 vr.
  • Luk løst af i ret.
  • Bryd garnet med en lang ende.
© ALT.dk

Rib foran

  • På pinde 4 mm og med rød aran slår du 94 m op.
  • Strik 7 cm i rib 2 r, 2 vr.
  • Luk løst af i ret.
  • Bryd garnet med en lang ende.

Lav endnu et stykke rib magen til.

Manchetter

  • På pinde 4 mm og med rød aran slår du 110 m op.
  • Strik 7 cm rib 2 r, 2 vr.
  • Luk løst af i ret.
  • Bryd garnet med en lang ende.

Stolpelukning

Knaphulskant

  • Slå 6 m op på pinde 5½ mm med blå.
  • P 1 og alle retp: 5 r, 1 vr.
  • P 2: (1 r, 1 r under) x 2, 2 r.
  • P 4 (knaphul): 2 r, 2 r sm, slå om, 1 r under, 1 r.
  • P 6: (1 r, 1 r under) x 2, 2 r: NB: Til den anden 1 r under stikkes pinden ind i knaphullet.
  • P 8: 2 r, (1 r under, 1 r) x 2.
  • P 10: (1 r, 1 r under) x 2, 2 r.
  • *Gent p 7-10, til du har strikket 9 cm fra sidste kanphul. Slut med p 7.
  • Strik derefter p 4-7 endnu en gang til knaphul*.
  • Gent fra * til *, til du har lavet 6 knaphuller. Knaphulsbåndet måler nu 55 cm.
  • Luk af.

Knapkant

  • Slå 6 m op på pinde 5½ mm med blå.
  •  P 1 og alle retp: 1 vr, 5 r.
  • P 2: (1 r, 1 r under) x 2, 2 r.
  • P 4: 2 r, (1 r under, 1 r) x 2.
  • Gent p 1-4, til arb måler 55 cm.
  • Luk af.

Færdiggørelse

  • Læg panelerne i rækkefølge og sy dem sammen med rød aran.
  • Træk alle garnender ud på rets af arb. Hæft dem ikke.
  • Hold rets mod hinanden og sæt nåle i, så felterne passer sammen.
  • Sy panelerne sm fra vrangs med smalle stikkesting.

Sæt ribkanter fast

  • Med vrangs mod hinanden sætter du ryggens ribkant fast med nåle, så midterpunkterne passer sammen. Sy den fast fra rets med stikkesting. NB: Sømmen kommer til at være på forsiden.
  • Gør det samme med begge forstykkekanter og manchetter på ærmerne.

Sæt forkanterne fast

  • Sæt forkanterne fast med nåle fra bunden af forstykket til starten af halsudskæringen. NB: Knaphulsbåndet sys fast til venstre forstykke.
  • Sy forkanterne fast.
  • Sy knapper på knapbåndet over for knaphullerne.

Sy skuldersømme

  • Med rets mod hinanden sætter du nåle i og syr skuldersømmene.

Sæt kraven fast

  • Fold kraven midtpå for at finde midten og sæt den fast med en nål til halsudskæringen. Sæt så nåle hele vejen rundt, start og slut ved midten af forkanterne. Sy den fast.

Sy sidesømme

  • Sæt markører 28 cm fra skulderen. Hold vrangsiderne sm og sæt nåle i sidesømmene op til ærmegabsmarkørerne. Sørg for, at mønstrene passer. Sy sømmene med smalle stikkesting. NB: Sømmen er på ydersiden.

Sæt ærmer i

  • Hold vrangs sm og sæt ærmerne fast med nåle i ærmegabet. Sy dem som sidesømmene.

Lav frynser

  • På rets af cardiganen binder du alle enderne sm de steder, hvor farverne skifter. Klip dem til 3 cm.

Om designeren 

© 2020 JW Anderson. Original titel Colorblock Patchwork Cardigan. Opskriften udarbejdet af Samlet af Ruth Herring Instagram @confessions_of_a_yarnaholic. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt JW Anderson. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

14 kommentarer til “Patchwork-cardigan”

  1. Hej Marianne

    Jeg vil gerne strikke denne cardigan og kan se, at du anbefaler viking hobbygarn som alternativ til det, der oprindeligt er nævnt i opskriften.
    Har du andre alternativer i ca. samme prisklasse. Det er ikke rigtig muligt at finde de samme farver i viking hobby.
    Hvis man strikker med viking hobbygarn, er det så stadig med pind 8, som nævnt i opskriften ?

    På forhånd tak for svar 🙂

    Svar
    • Jeg har forelagt dit spørgsmål for hende, der laver forslag til erstatningsgarn til Strikkeglad. Hun skriver:
      “Rito har et noget sløjt udvalg af garn i den tykkelse. Men man kan jo fx holde to tyndere garner sammen og opnå samme strikkefasthed. På Garnstudio.dk kan man se, hvilke garner der, holdt sammen, giver en ønsket strikkefasthed. Ja, det er stadig pind 8. Men strikkefasthed er individuel og skal altid tjekkes”.
      Jeg håber, du kan bruge det til noget. Mh Marianne

      Svar
  2. Hej strikkeglad
    Jeg kan se der skal bruges en tyndere rød garn også, hvilken garn type kan det være? Eller anvender I hobby viking til det hele?
    Hvis jeg bruger hobby viking, som er i ngl af 50 gram og 70 m. Skal jeg bruge dobbelt så mange ngl eller samme antal? Kan ikke lige gennemskue hvad I mener i forhold til det garn i henviser til. Jeg vil nødig købe for meget eller for lidt😀
    På forhånd tak
    Hilsen
    Sofie

    Svar
    • Hej Sofie. Jeg oversætter bare originalerne og strikker dem ikke selv, så jeg kan ikke svare. Du må skrive dit spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Der er mange, der har strikket den, og de vil nok gerne hjælpe dig. Mh Marianne

      Svar
  3. Hej Marianne. Tusind tak, lige den opskrift jeg mangler👏👏❤️MEN overvidde på 168 cm, er det korrekt? Altså målt hen over brystet og ryggen. Det er til en spinkel 14 årig pige???

    Svar
    • Hej Dorthe. Ja, det er korrekt. Der er flere, der har spurgt om det. Men sådan er modellen. Det står dig selvfølgelig frit for at slå færre masker op eller strikke færre kvadrater. Lav en strikkeprøve og tjek det mål, du ønsker. Held og lykke. Marianne

      Svar
  4. Jeg har strikket den i de originale Harry Styles farver til min voksne søn- men har måtte lave færre firkanter, da mit garn fylder mere (i bredden – højden skal man jo måle sig til iflg. opskrift). Anyway jeg har fundet farver i det garn i de originale farver og trøjen er blevet dejlig vamset.
    Drops snow har jeg brugt. Vil man have samme antal kvadrater, kan man evt. have færre masker end de forslåede 18 masker.

    Svar
    • Hej Maja jeg har strikket den til min søsters barnebarn og skal i gang med at sy den sammen. Er det rigtig forstået, at jeg skal gøre det fra vrangsiden. Og bagefter trække trådene ud på retten bagefter.
      Hvordan er det nu, jeg laver stikkesting ??
      På forhånd tak

      Susanne Henriksen

      Svar
      • Hej Susanne. Du skal skrive dine spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Held og lykke. Mh Marianne

        Svar
  5. Nogen som kan guide hvilken garn , hvor garnet købes .. til en ok pris.
    Har kigget lidt rundt men finder ikke rigtigt noget “ super chunky” garn på de hjemmesider jeg ser på🤷‍♀️ er ikke en “strikker” desværre men har set mig lun på denne strik, og fundet en hjælper, skal bare selv købe garn🥵
    Nogen som kan hjælpe🙏🏼

    Svar
    • Hej Lone. Du skal stille den slags spørgsmål i Strikkeglads venner på Facebook. Her er det kun mig, der ser det, og jeg oversætter bare. Husk et link til opskriften. Held og lykke. Marianne

      Svar

Skriv en kommentar