...
Hjem » Strikkeopskrifter » Bernadette Rose-cardigan

Bernadette Rose-cardigan

Denne nemme trøje strikkes på tykke pinde og passer alle, også store piger. Den hænger løst, men det vil være let at lave et par knaphuller. Her strikket i tynd mohair på pinde 8 og 10 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 8, 10

Af Rozemie Vandekerckhove

Denne opskrift er nem og ideel til begyndere.

Størrelse

One size, overstørrelse. Passer alle.

Materialer

Garn

Tynd mohair (lace eller fingering). Strikkes med 2 eller 3 tråde holdt sammen. Garnforbrug (1200 – 2560 m).
Jeg strikkede også en i en enkelt tråd mohair til sommerbrug.

Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Super Kid Silk

Strikkepinde

Jumperpinde 8 mm.
Jumperpinde 10 mm til opslagning og aflukning.

Strikkefasthed

9 m = 10 cm på pinde 8 mm.

Sådan gør du

Ryg

  • Slå 58 m op på pinde 10 mm.
  • Skift til pinde 8 mm., 2 r.
  • Strik 3 p ret.
  • Forts i glatstrikning.
  • Når du har strikket 46 cm, starter du indtagninger til raglan: 2 r, 2 r dr sm, ret til der er 4 m tilbage, 2 r sm.
  • Strik 1 p vrang.
  • Gent disse 2 p, til indtagningerne måler 25 cm.
  • Luk af for de resterende m på pinde 10 mm.

Forstykke

Som ryggen, men i 2 stykker:

  • Slå 29 m op på pinde 10 mm og følg instruktionerne for ryggen.
  • Raglan: Når du har strikket 46 cm, starter du indtagningerne med 2 r dr sm i starten af pindene. Ingen indtagninger i enden af pindene.
  • Det andet forstykke strikkes spejlvendt, dvs. at du tager ind med 2 r sm i enden af pindene, og der er ingen udtagninger i starten af pindene.

Ærme

  • Slå 26 m op på pinde 10 mm. 
  • Forts på pinde 8 mm og strik 3 p ret.
  • Strik nu glatstrikning og tag 6 m ud på første p ved at slå om på ca. hver 4. m.
  • Når arb måler 30 cm (til trekvart ærme, lidt længere til et langt ærme), starter du indtagningerne til raglan som på ryggen (2 r dr sm i starten af en retp, 2 r sm i enden).
  • Når raglansømmen måler 16 cm, lukker du af på pinde 10 mm.

Lav endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Sy stykkerne sammen i siderne og skuldrene.
  • Sæt ærmerne i.
  • Hæft alle løse ender.

Du kan selv pynte på denne opskrift, fx med snoninger eller hulmønster. Eller du kan gøre den kortere eller længere. Du kan også lave knaphuller og sætte knapper i den anden side.

Om designeren

© 2015 Rozemie Vandekerckhove. Original titel Bernadette Rose Vest. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdiglavet produkt må videresælges. Kontakt Rozemie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

6 kommentarer til “Bernadette Rose-cardigan”

  1. Ang. Bernadette Rose-cardigan: på billedet ligner det ikke at det er raglan, men et påsat ærme og på forstykket er der ikke indtagninger i halsudskæringen – kan det passe ????

    Svar
    • Jeg giver dig ret i, at det mere ligner et påsat ærme. Opskriften er oprindelig hollandsk, og designeren har selv oversat den til engelsk. Måske bruger vi begreberne forskelligt. Jeg har jo ikke strikket den, kun oversat den engelske version, så jeg kan ikke være sikker. Jeg skrev og spurgte for nogle uger siden, men har ikke fået svar.
      Jeg tror, at raglanindtagningerne er halsudskæringen. Indtil videre har jeg rettet til det, men er så i tvivl om ærmerne. Vi må nok vente lidt længere på designerens svar.
      Hvis du finder en løsning, må du meget gerne sig til. Tak, fordi du gjorde opmærksom på det. Mh Marianne

      Svar
  2. Ved ryggen står der:

    Ryg
    Skift til pinde 8 mm., 2 r.

    Jeg tænker ikke at de 2 r er en tastefejl ??

    Svar
    • Hej Tanja. Jeg ved ikke, hvor de 2 r kommer fra. De hører ikke hjemme her, så jeg har slettet dem. Tak skal du have. Mh Marianne

      Svar
    • Hej Charlotte. Det kan man godt, men så skal trøjen klippes op bagefter. Det kan du finde hjælp til på YouTube. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar