Dejligt tørklæde, som egentlig er designet til herrebrug, men er velegnet til alle. Lav det evt. i tyndere garn og på tyndere pinde. Nemt at strikke i et fast sildebensmønster. Her i 100 % uld på pinde 6 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 6
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Men’s Mini Herringbone Scarf. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Størrelse
Bredde: 19 cm.
Længde: 158 cm.
Materialer
Garn
Swan’s Island Worsted (100 % uld; 229 m/100 g); farve: Oatmeal; 2 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Big Merino
Strikkepinde
Jumperpinde eller rundpind 6 mm.
Strikkefasthed
30 m = 10 cm i mønster.
Kommentar
Alle masker tages løst af som vrang.
Sådan gør du
- Slå 55 m op.
- P 1 (vrangs): 1 løst af med garnet foran, 1 vr, 1 r, *2 vr sm og lad maskerne blive på pinden, strik den første m vr igen og lad begge m falde fra venstre p*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 1 vr, 1 r, 2 vr.
- P 2: 1 løst af med garnet bagved, 1 r, 1 vr, *1 løst af med garnet bagved, 1 r, løft den løse m med venstre p, som om du skulle lukke den af, men strik den, før den glider af pinden*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 1 r, 1 vr, 2 r.
- Gent p 1-2, til tørklædet måler ca. 156 cm eller ønsket længde. Strik p 1 endnu en gang. Luk af i mønster med rets vendt mod dig således: Når du har lukket af for de 3 kantm og er i gang med sildebensmønstret, skal du ikke strikke de løse m, som du har gjort før, men bare lade dem falde af højre p.
Her er en video, der viser strikningen af mønstret, og her er en video, der visesr aflukningen.
Færdiggørelse
- Hæft alle ender og blok tørklædet, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2020 Purl Soho. Original titel Men’s Mini Herringbone Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.