Dejligt og brugbart net til erstatning for plasticposer. Det er nemt og hurtigt at strikke med et hulmønster, der kun går over 2 pinde. Her i 100 % hør på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Knit Linen Market Bag. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Smukt alternativ til plasticposer, som heldigvis er ved at blive forbudt i det meste af verden.
Du strikker et rektangel i glatstrikning, som bliver til en flad bund. Derefter samler du masker op langs kanterne og strikker resten af posen rundt i et enkelt hulmønster. Posen afsluttes med hestetømmer i kanten og til stropper.
Størrelse
Omkreds: Ca. 58 cm.
Højde: 33 cm.
Bund: Bredde 10 cm x længde 23 cm.
Stropbredde og -længde: 2 cm x 56 cm.
Disse mål er taget efter blokning. Posen bliver større i brug.
Materialer
Garn
Purl Soho Field Linen (100 % hør; 270 m/100 g); farve: Galapagos Teal; 2 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): BC Garn Lino.
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, 40 eller 60 cm.
Strømpepinde 3½ mm.
Tilbehør
Maskemarkører, hvoraf en skal afvige fra de andre.
Strikkefasthed
26 m/32 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
21 m/36 p = 10 x 10 cm i hulmønster.
Teknikker
Tage masker løst af: Alle m tages løst af som vrang, medmindre andet anføres.
Foreløbigt opslag: Se fx her: Provisional Cast-On: A Two-Step Method Tutorial.
Sådan gør du
Bund
- Slå 26 m op med foreløbigt opslag.
- Startp (rets): Ret.
- P 1 (vrangs): Tag 1 løst af med garnet foran, vrang pinden ud.
- P 2 (rets): Tag 1 løst af med garnet bagved, ret pinden ud.
- Gent p 1-2, til bunden måler 23 cm fra opslagskanten (73 p i alt).
Pose
- Med rets vendt mod dig drejer du arb 90 grader med uret, og med garnet strikker du 36 m op jævnt fordelt langs den venstre kant = 62 m.
- Med rets vendt mod dig og opslagskanten øverst sætter du de 25 opslagsmasker over på venstre p. Start med masken i øverste venstre hjørne. Strik de 25 opslagsm = 87 m.
- Stadig med rets vendt mod dig drejer du arb 90 grader med uret og strikker 36 m op langs den sidste kane = 123 m.
- Forts lige op. Med rets vendt mod dig sætter du en markør og strikker rundt herfra.
- Omg 1: *2 r sm, slå om, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: *1 vr, slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent omg 1-2, til arb måler 33 cm fra opsamlingen, eller til ønsket posehøjde. Slut med omg 2.
- Strik 2 omg i glatstrikning.
Aflukningsp: Luk af for 32 m som ret, sæt en oplukkelig maskemarkør på den sidst aflukkede m, luk af for 24 m, sæt den afvigende markør på den sidst aflukkede m, luk af for 37 m, sæt markør på den sidst aflukkede m, luk af for 14 m, sæt markør på den sidst aflukkede m, luk af for 6 m (slutningen af omg). Bryd garnet og træk det gn den sidste m.
Stropper
- Med strømpepinde og foreløbigt opslag slår du 5 m op.
- Med rets vendt mod dig starter du ved den afvigende markør og laver en hestetømmekant over aflukningskantens 37 m. Slut ved den næste markerede m. Se her (Purl Soho) eller her (dansk).
- Lav nu en løs hestetømme (I-Cord) på 56 cm til den første strop. Forts hestetømmekanten ved den næste markerede m, 24 m fra forrige markør, til den næste markerede m = 38 m.
- Lav en løs hestetømme på 56 cm til den anden strop.
- Fjern garnet fra det foreløbige opslag og sæt maskerne på en strømpepind. Hold de to strømpepinde parallelt med hinanden og saml dem med maskesting (se Strikkeglads leksikon).
Færdiggørelse
Hæft alle ender og blok posen i fugtig tilstand i de rette mål.
Om designeren
© 2020 Purl Soho. Original titel Knit Linen Market Bag. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.