Nemt og anvendeligt pandebånd med eller uden pyntebånd på midten. Strik evt. nogle stykker i forskellige farver. Det er strikket i brioche (tofarvet patent). Her er brugt ca. 50 g DK-garn og pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4
Dette vendbare pandebånd er strikket i brioche. Det er perfekt til at holde ørerne varme på en kold dag. Det er fint til en hestehale eller under en cykelhjelm.
Størrelse
Stort barn (voksen).
Mål
Bredde: 9 (10) cm.
Længde: 46 (51) cm.
Materialer
Garn
DK weight, ca. 50 m/ca. 18 g af både G og K.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Bc Garn Semilla
Strikkepinde
Jumperpinde 4 mm.
Tilbehør
Strømpepinde eller rundpind 4 mm.
Hæklenål 4 mm.
Saks.
Stoppenål.
Strikkefasthed
18 m/24 p = 10 x 10 cm i brioche.
Teknikker
Brioche: Tofarvet patent. Se fx her.
Foreløbigt opslag: Se fx her.
Forkortelser
brr: Brioche-ret: Strik masken og omslaget ret sm.
brvr: Brioche-vrang: Strik masken og omslaget vr sm.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Slå 16 (18) m op med foreløbigt opslag på strømpepinde.
- P 1A (startp for G): 1 r, *1 r, slå om og lad den foreløbige m falde af pinden*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, vend ikke.
- P 1B (startp for K): 1 løst af, *1 løst af, slå om, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af. Vend.
- P 2A (G): 1 vr, *1 løst af, slå om, brvr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, vend ikke.
- P 2B (K): 1 løst af, *brr, 1 løst af, slå om*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet bagved, lad garnet hænge på bagsiden. Vend.
- P 3A (G): 1 r, *brr, 1 løst af, slå om*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, vend ikke.
- P 3B (K): 1 løst af, *1 løst af, slå om, brvr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran, lad garnet hænge på forsiden. Vend.
- Gent p 2A, 2B, 3A, 3B, til arb måler 46 (51) cm eller ønsket længde. Slut med p 2B.
Tip: Da brioche er meget elastisk, har denne opskrift 5 cm negativ bevægelsesvidde, dvs. at pandebåndet strækkes, når man har det på. Sørg for, at arb ikke er strakt, når du måler det.
- Sy enderne sammen med maskesting og hæft de løse ender så usynligt som muligt.
Tip: Her kan du se i 2 videoer, hvordan du syr dem sammen: Video 1 + Video 2. I video 1 sys med K, i video 2 med G.
Pyntebånd
Slå 8 m op med foreløbigt opslag på strømpepinde.
- Strik p 1A og 1B en gang.
- Strik p 2A, 2B, 3A, 3B, til arb måler ca. 4 (5) cm fra opslaget. Slut med p 2B.
- P 4A: 1 vr, *brvr, 1 løst af, slå om*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, vend ikke.
- P 4B: 1 løst af, *1 løst af, slå om, brr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet bagved, lad garnet hænge på bagsiden. Vend.
- P 5A: 1 r, *1 løst af, slå om, brr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, vend ikke.
- P 5B: 1 løst af, *brvr, 1 løst af, slå om*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran, lad garnet hænge på forsiden. Vend.
- Strik p 4A, 4B, 5A, 5B, til arb måler ca. 7½ (10) cm fra opslaget. Slut med p 5B.
Sy enderne sammen med maskesting. Hæft alle ender.
Tip: Jeg brugte en garnrest til at rynke pandebåndet sammen, før jeg syede med maskesting (se billede).
Om designeren
© 2019 Liz Rollend. Original titel Griffiths Headband. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Liz.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.