Dejlige sokker i “checked rose”-mønster. Sokkerne er meget velsiddende og sidder fast om ben og fod. Kontrastfarven er i farveskiftegarn. Her strikket i uld med forstærkning (polyamid) på pinde 2½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½
(O.a.: Barbara Walker kalder dette mønster Checked Rose. Det er et brioche-mønster. Det ser bedst ud, når det ikke strækkes, så der skal ikke beregnes bevægelsesvidde.
Designerens titel, Allerednic, er Cinderella (Askepot) stavet bagfra. Derfor hedder sokkerne Topeksa 😊)
Størrelser
S (M, L).
Mål
Eksemplet er strikket i str M (passer str 39 i sko).
Omkreds ankel: 20 (24, 28) cm.
Omkreds fod: 18 (22, 26) cm.
Længde på ben og ben kan justeres.
Materialer
Garn
(G) Zwerger Garn Opal Solids 4-ply (75 % uld, 25 % polyamid; 425 m/100 g); farve: Hvid; 1 ngl. Du bruger lige godt et halvt ngl.
(K) Schachenmayr Regia 4-ply Color (75 % uld, 25% polyamid; 210 m/50 g); farve: Papillon; 1 ngl. Du bruger ca. et halvt ngl.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower 1 Class
Strikkepinde
Strømpepinde 2½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Hæklenål 2½ mm.
Maskemarkører, helst oplukkelige.
Strikkefasthed
24 m/76 p = 10 x 10 cm i checked rose-mønster.
32 m/46 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Tjek din strikkefasthed.
Teknikker
1 ud under: Stik højre p ind under masken på venstre p og strik den. Lad begge løkker glide af pinden. Du kan se her, hvordan det gøres med hhv. ret og vrang.
Drejet rib: *1 dr r, 1 vr* pinden ud.
Omv slå om: Slå garnet om pinden den modsatte vej.
Elastisk hækleopslag: Lav et slipstik og sæt det på hæklenålen. *slå om, slå garnet om pinden og træk det gennem begge løkker*. Gent fra * til *, til du har det ønskede antal m.
Rose Check-mønster
- Omg 1: (K) *1 r, 1 r under* omg ud.
- Omg 2: (G) (strik stramt!) *1 vr under, 1 vr* omg ud.
- Omg 3: (G) *1 r, 1 ret under* omg ud.
- Omg 4: (K) *1 r under, 1 r* omg ud.
- Omg 5: (G) (strik stramt!) *1 vr, 1 vr under* omg ud.
- Omg 6: (G) *1 r under, 1 r* omg ud.
Gent disse 6 omg.
Kommentarer
Sokkerne strikkes fra den øverste ribbort. Omgangsstart er bag på benet og langs midten af sålen. Der er udtagninger til kilen bag på benet. Til hælvendingen bruges vendepinde og striber med vævestrik som modstykke til sålen, der er i glatstrikning.
Da brioche-baseret strikning har det med at give sig, bruges der færre masker til benet og ingen bevægelsesvidde. Sokkerne ser derfor ret mærkelige ud, når de er færdige, men de er meget velsiddende på fødderne.
Farvekombinationer: 2 ensfarvede garner (eller garner med gradvise farveovergange) med god kontrast. Kontrastfarven kan være vildere, fx farvestribegarn eller broget garn.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Ribbort
Slå 56 (64, 72) m op med elastisk hækling (se ovenfor). Sæt den sidste løkke fra hæklenålen over på pinden = 57 (65, 73) m. Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne. Træk den sidste løkke (som garnet sidder på) over den først opslåede m = 56 (64, 72) m.
Strik 15 omg drejet rib eller til ribbortens ønskede højde.
- Startp: *6 (6, 8) r, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 5 (7, 7) r*. Gent fra * til * yderligere 3 gange = 48 (56, 64) m.
Ben
Start K og Rose Check-mønster.
Gent de 6 omg til ønsket benhøjde. Slut med omg 3 eller 6.
Det viste eksempel har 75 omg i benet.
Kile
Sæt markør for omgangsstart.
- Udtagningsomg (K): omv slå om, strik mønster til markøren for omgangsstart, slå om, flyt markøren = 2 m taget ud.
- Næste omg (G): 1 r for at lukke hullet, forts i mønster til 1 m (= omslag) før markøren for omgangsstart, 1 dr r for at lukke hullet.
- Næste omg (G) 1 r, strik mønster til sidste m, 1 r.
Gent disse 3 omg yderligere 11 (13, 15) gange. Indarbejd nye m i mønstret. Slut med G-omg 2 = 72 (84, 96) m.
Bemærk: Når du er færdig med kilen, kan du strikke yderligere 3 eller 6 omg af mønstret uden udtagninger for at få en mere gradvis overgang til hælvendingen.
Hælvending
Sæt markører på begge sider af maskerne fra markøren for omgangsstart: efter 4 m, efter 10 (12, 14) m fra de første markører, efter 10 (12, 14) m fra andet sæt markører = 24 (28, 32) m ml de tredje markører.
- Startp 1 (Vendep 1) (rets): (K) Flyt markør for omgangsstart, *1 r, 1 løst af med garnet bagved* x 2, flyt markør 1, 1 r, vend.
- Startp 2 (Vendep 2) (vrangs): (K) 1 løst af, træk garnet over højre p og bagud og derefter under højre p og frem for at lave en dobbeltm, flyt markør, *1 vr, 1 løst af med garnet foran* x 2, flyt markøren for omgangsstart, *1 vr, 1 løst af med garnet foran* x 2, flyt markør 1, 1 vr, vend.
- Startp 3 (rets): (K) 1 løst af, træk garnet over højre p og bagud og derefter under højre p og frem for at lave en dobbeltm, flyt markør, *1 r, 1 løst af med garnet bagved* x 2 (til markør for omgangsstart), lad K falde, start G = 1 dobbeltm udenfor de første markører i begge sider.
Bemærk: Herfra skal du bare flytte markørerne, når du kommer til dem.
- Vendep 3’ (rets): (G) Strik ret til dobbeltm på forrige vendep og strik den ret som en enkelt m, 1 r, vend.
- Vendep 4 (vrangs): (G) Lav dobbeltm, strik vr til dobbeltm på forrige vendep og strik den vr som en enkelt m, 1 vr, vend.
- Vendep 5 (rets): (G) Lav dobbeltm, strik ret til markør for omgangsstart, lad G falde, start K.
- Vendep 5’ (rets): (K) *1 r, 1 løst af med garnet bagved* forbi dobbeltm fra forrige vendep og tag den løst af som en enkelt m, 1 r, vend.
- Vendep 6 (vrangs): (K) Lav dobbeltm, strik den næste dobbeltm vr som en enkelt m, *1 løst af med garnet foran, 1 vr* til dobbeltm på forrige vendep og tag den løst af som en enkelt m med garnet foran, 1 vr, vend.
- Vendep 7 (rets): (K) Lav dobbeltm, strik den næste dobbeltm ret som en enkelt m, 1 løst af med garnet bagved, *1 r, 1 løst af med garnet bagved* til markøren for omgangsstart, lad K falde, start G = 2 ekstra m tilføjet ml dobbeltm og første markør i hver side.
- Gent vendep 3’-7 yderligere 3 (4, 5) gange og strik så vendep 3’-5 en gang (dobbeltm er lige før det andet sæt markører) = 10+28+10 (12+32+12, 14+36+14) m til hælvendingen, 24 (28, 32) m til vristen. Fjern det andet sæt markører.
- Vendep 7’ (rets): (K) *1 r, 1 løst af med garnet bagved* x 2 (til første markør), 2 r dr sm, *1 løst af med garnet bagved, 1 r* forbi dobbeltm fra forrige vendep, strik den som en enkelt m, 1 r, vend.
- Vendep 8 (vrangs): (K) Lav dobbeltm, 1 løst af med garnet foran, *1 vr, 1 løst af med garnet foran* til markøren for omgangsstart, flyt denne, *1 vr, 1 løst af med farnet foran* x 2 (til første markør), 2 vr sm, *1 løst af med garnet foran, 1 vr* forbi dobbeltm på forrige vendep, strik den vr som en enkelt m, 1 vr, vend.
- Vendep 9 (rets): (K) Lav dobbeltm, 1 løst af med garnet bagved, *1 r, 1 løst af med garnet bagved* til markøren for omgangsstart, lad K falde, start G.
- Vendep 9’ (rets): (G) 4 r (til første markør), 2 r dr sm, strik ret til dobbeltm fra forrige vendep og strik den som en enkelt m, 1 r, vend.
- Vendep 10 (vrangs): (G) Lav dobbeltm, strik vr til markøren for omgangsstart, 4 vr (til første markør), 2 vr sm, vr til dobbelt på forrige vendep, strik den vr som enkelt m, 1 vr, vend.
- Vendep 11 (rets): (G) Lav dobbeltm, ret til markøren for omgangsstart, lad G falde, start K = 2 m taget ind før de tredje markører i begge sider.
- Gent vendep 7’-11 yderligere 4 (5, 6) gange (til de tredje markører, eller vristen) = 1 dobbeltm +26 (30, 34) m +1 dobbeltm i sålen, 24 (28, 32) vristm. Fjern de første markører.
Fod
Strik igen rundt således:
- Omg 1: (K) 14 (16, 18) r til første vristmarkør, strik hen over vristm i mønster til anden vristmarkør, 14 (16, 18) r til markør for omgangsstart.
- Omg 2-3: (G) Strik ret til første vristmarkør, strik hen over vristm i mønster, strik ret til markør for omgangsstart.
- Gent disse 3 omg, til foden har den ønskede længde minus tå (se nedenfor). Slut med anden G-omg. Sokkerne på billedet har 45 omg i foden efter hælvendingen.
Tip: Sokkerne er designet til en standardtå med ca. 19 (22, 25) omg. Hvis du vil lave en anden tå, skal du først beslutte, hvor mange omg du vil lave. Tæl så det antal omg på sålen og mål, hvor langt det er.
Tå
Bemærk: Tåen kan strikkes i G (eller K, hvis den ikke er alt for spraglet) eller i stribemønster. Instruktioner er til G.
- Indtagningsomg 1: Strik ret til 3 m før første vristmarkør, 2 r sm, 1 r, flyt markør, strik hen over vristm til anden vristmarkør, flyt markør, 1 r, 2 r dr sm, strik ret til markør for omgangsstart = 2 m taget ind.
- Næste omg: Ret. Flyt markører, når du kommer til dem.
- Indtagningsomg 2: Strik ret til 3 m før første vristmarkør, 2 r sm, 2 r, flyt markøren, når du kommer til den, 2 r dr sm, ret til 3 m før den anden vristmarkør, 2 r sm, 2 r, flyt markøren, når du kommer til den, 2 r dr sm, ret til markøren for omgangsstart = 4 m taget ind.
-
Næste omg: Ret. Flyr markørerne, når du kommer til dem. Gent de sidste 4 omg = 40 (48, 56) m. - Gent de sidste 2 omg i alt 3 (4, 5) gange = 28 (32, 36) m.
- Gent kun indtagningsp 2, til der er 8 m tilbage, bryd garnet med en ende på 10-20 cm, træk den gn de resterende m og stram den.
Færdiggørelse
Lav endnu en sok magen til.
Hæft alle ender. Blok sokkerne, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2018 Natalia Vasilieva. Original titel Allerednic. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Natalia.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Hej,
Jeres garnforslag er helt forkert. Cottonwool 5 er ikke strømpegarn og vil ikke kunne holde til sokker, desuden er det alt for tykt, garnet i originalopskriften er almindeligt strømpegarn med ca 210-220 m pr 50 gr.
Hej Flittiglisen!
Det har du da fuldstændig ret i! Tak for at gøre os opmærksom på det.
MVH Katrine