Sød sweater med fiskemotiv på bærestykket til babyer og mindre børn. Der er 4 størrelser fra 0 til 6 år. Der er gode diagrammer. Her er den strikket i 100 % uld i 3 farver på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Sweater med bærestykke med fiskemotiv til babyer og mindre børn. Der er 4 størrelser fra 0-6 år.
Størrelser
0-1 (1-2, 2-4, 4-6) år.
Vist her i str 2-4 år.
Mål
Overvidde: 51 (53, 58, 66) cm.
Længde: 30½ (33, 35½, 38) cm.
Ærmelængde: 28 (33, 38, 43) cm.
Sweateren har 2½-5 cm bevægelsesvidde.
Materialer
Garn
Brown Sheep Company Nature Spun (100 % uld; 223 m/100 g); farve:
Grundfarve (G): Blueberry; 1 (1, 2, 2) ngl.
Kontrastfarver (K): Cascade Yarns Cascade 220 (100 % uld; 200 m/100 g); farver: neutral og aqua blue; 1 ngl af hver.
• Cascade Yarns kan nu fås i Danmark.
Strikkepinde
Strømpepinde 3½ mm (4 stk).
Rundpind og strømpepinde 4 mm (4 stk).
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører.
Garnrester.
Stoppenål.
Bemærk: Det er lettere at bruge garnrester til ærmernes masker end stive maskeholdere.
Strikkefasthed
18 m/24 p = 10 x 10 cm, ublokket.
Kommentarer
Sweateren strikkes rundt ovenfra med et bærestykke i mønsterstrik (fair isle). Udtagninger foretages ikke på bestemte steder. Du får at vide, hvor mange masker du skal tage ud jævnt fordelt på en udtagningsomgang, men ikke præcis hvor. Udtagninger foretages ved at løfte lænken mellem maskerne.
Det er vigtigt at løfte lænkerne i samme farve som det garn, du strikker med, og i mønster. Du skal også huske at forskyde udtagningerne, dvs. variere, hvor du placerer udtagningerne på hver omg.
I nakken strikker du venderækker, så den bliver højere end forstykket.
Forkortelser
1 ud: Løft lænken ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
Fold og vend: Træk garnet frem, tag 1 løst af som ret, træk garnet tilbage, sæt den løse m tilbage på venstre p og vend arb.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Bærestykke
Med G og de tynde strømpepinde starter du i halsen og slår 84 (86, 88, 90) m løst op.
Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr.
- Skift til de tykke pinde.
- Omg 1: Strik ret og tag 16 (16, 17, 17) m ud jævnt fordelt = 100 (102, 105, 107) m.
- Omg 2 (venderække): 10 r, fold og vend, 20 vr, fold og vend, 20 r, hvor du tager 5 (8, 5, 8) m ud jævnt fordelt, fold og vend, 25 (28, 25, 28) vr, fold og vend, ret omg ud = 105 (110, 110, 115) m.
- Omg 3: Ret. Når du kommer til de foldede m, samler du omslagene op og strikker dem sammen med den tilhørende m (som 2 r sm) for at lukke hullet.
Diagram A
- Omg 4-13: Strik Diagram A (10 omg).
- Omg 14: Strik ret med G og tag 15 (16, 16, 17) m ud jævnt fordelt = 120 (126, 126, 132) m.
Fiskediagram
- Omg 15-18: Strik 4 omg af p 1-4 af Fiskediagram.
- Omg 19: P 5 af Fiskediagram er en udtagningsomg. Tag 15 (18, 18, 21) m ud jævnt fordelt = 135 (144, 144, 153) m.
- Omg 20-23: Strik 4 omg af p 6-9 af Fiskediagram.
- Omg 24: P 10 af Fiskediagram er en udtagningsomg. Tag 15 (18, 18, 21) m ud jævnt fordelt = 150 (162, 162, 174) m.
- Omg 25-28: Strik 4 omg af p 11-14 af Fiskediagram.
- Omg 29: Forts med G og tag 16 (18, 20, 21) m ud jævnt fordelt = 166 (180, 182, 195) m.
- Omg 30: Ret.
Omg 31: Forts med G og tag 12 (8, 14, 19) m udjævnt fordelt = 178 (188, 196, 214) m.
Strik 3 (6, 9, 12) omg ret.
Opdeling
- Næste omg: 23 (24, 26, 30) r, sæt de næste 44 (46, 46, 48) m på en garnrest til ærme, sæt garn til og strik 45 (48, 52, 59) r, sæt de næste 44 (46, 46, 48) m på en garnrest til det andet ærme, sæt garn til og strik 22 (24, 26, 29)r.
- Forts over de 90 (96, 104, 118) m, til forstykket måler 28 (30½, 33, 35½) cm fra opslagskanten.
Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr. - Luk løst af i rib.
Ærmer
Sæt maskerne fra garnresterne på en rundpind eller tykke strømpepinde.
- Strik 5 cm rundt herfra.
- Tag 1 m ind i ærmegabet ved at strikke den første og sidste m i omg sm på hver 8. omg, til ærmet måler 25½ (30½, 35½, 40½) cm fra den opslåede halskant. Hvis du har et ulige antal m, skal du strikke 2 r sm i starten af næste omg.
- Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr.
- Luk løst af for alle m i rib.
Gør det samme med det andet ærme.
Færdiggørelse
Brug garnrester til at lukke hullerne i ærmegabene.
Blok sweateren.
Om designeren
© 2010 Christine H. Wilkins. Original titel Beach Baby. Trykt i Petite Purls Summer 2010. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Christine.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.