Disse sømløse babysko minder en del om de andre, der ligger på Strikkeglad, men disse er lettere at forstå, og der er en del billeder til forklaring. Størrelsen er ikke angivet, men mål babyens fødder og sammenlign med målene her. Strikket i uld/akryl på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½, 4
Mål
Længde: Ca. 9½ cm.
Bredde: Ca. 5 cm (sål).
Materialer
Garn
Schoeller + Stahl Merino Mix (51 % merinould, 49 % akryl; 100 m/50 g) eller andet aran-garn (8wpi); mindre end 50 g.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Big Merino
Strikkepinde
4 mm.
3½ mm.
Tilbehør
Maskemarkører
Forkortelser
1 ud: Saml tråden op ml maskerne og strik den dr ret = 1 m taget ud.
Konstruktion
Strik først sålen frem og tilbage. Så samler du masker op rundt om kanterne på sålen. Derefter strikker du rundt og laver indtagninger. Til sidst strikker du ribborten. Konstruktionen er sømløs.
Sådan gør du
Sål
Slå 6 m op på pinde 4 mm.
- P 1 (vrangs): Ret.
- P 2 (rets): 1 r, 1 ud, 4 r, 1 ud, 1 r = 8 m.
- P 3: Ret.
- P 4: 1 r, 1 ud, 6 r, 1 ud, 1 r = 10 m.
- P 5-33: Du har nu 17 retriller, og arb måler ca. 8 cm.
- P 34: 1 r, 2 r sm, 4 r, 2 r sm, 1 r = 8 m.
- P 35: Ret.
- P 36: 1 r, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, 1 r = 6 m.
- P 37: Ret.
Arb måler nu ca. 9 x 4½ cm.
Ribbort
Når du er færdig med sålen, samler du 40 m op rundt om kanten (fra vrangs): 18 m fra hver af de 2 sider og 4 m fra opslagskanten. Med de 6 m fra første del har du nu 46 m i alt på pinden.
Strik rundt herfra. Marker omgangsstart. På højre billede ovenfor er det i øverste højre hjørne. Hælen vil senere starte der.
- Omg 1: Vrang.
- Omg 2-6: Ret.
- Omg 7: 26 r, sæt markør (markerer midten af tåspidsen), ret omg ud.
- Omg 8: Ret til 6 m før markør, 2 r sm x 3, flyt markør, 2 r sm x 3, ret omg ud = 40 m.
- Omg 9: Ret.
- Omg 10: Ret til 6 m før markør, 2 r sm x 3, flyt markør, 2 r sm x 3, ret omg ud = 34 m.
- Omg 11: Ret.
- Omg 12: Ret til 6 m før markør, 2 r sm x 3, flyt markør, 2 r sm x 3, ret omg ud = 28 m.
- Omg 13: (Bemærk: Denne omg er overgang til ribborten. Det kan være nødvendigt at øge eller mindske antallet af m, så det bliver deleligt med 4 (til 2 x 2 rib) eller bliver et lige antal til 1 x 1 rib.
Strik nu 7 cm rib. Du kan skifte til pinde 3½ mm, hvis du vil have en strammere ribbort.
Om designeren
© 2016 inesstrickt. Original titel Baby Hausschuhe. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Ines.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
How do I get this pattern in English please?
There is a link to the original at the bottom of the pattern. Marianne
Hej når jeg har samlet maskerne op rundt på sålen . Hvilke pind skal de så sidde på for der findes jo ikke en rundpind så lille i rundkreds .? 🤔 og hvad strikker du så videre med ?
Du skal stille den slags spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Jeg har ikke strikket dem, kun oversat. Held og lykke. Marianne
Det er jo nok ikke aktuelt mere da du sikkert er blevet færdige med strømperne, men for andre læsere kan man bruge strømpepinde 😉
Hej
I omg 10 efter hælen står der at jeg skal flytte markøren, men hvorhen?
“Flyt markøren” betyder bare at flytte den fra venstre til højre pind. Det bruges i næsten alle opskrifter. Mh Marianne
I forbindelse med 2 r sammen oven på foden, strikker du drejet r sammen på den ene side af midten, så maskerne kommer til at vende samme vej, så at sige.
Hej Kirsten. Det lyder som en god ide, men jeg har ikke strikket dem selv, kun oversat. Hvis du vil høre andres erfaringer, skal du skrive spørgsmålet i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Held og lykke. Marianne
i opskriften beskrives :4 masker fra opslagskanten? hvor er det? vh
Hej Birgitte. Du skal stille spørgsmål om opskrifterne i Strikkeglads venner på Facebook. Jeg har bare oversat dem og ikke selv strikket dem. Mh Marianne
Jeg ved ikke om du har fået svar, og ellers kan andre måske bruge svaret, men de 4 masker skal samles op, der hvor du i starten slog 6 masker op 🙂
Tak, Camilla. Men vær sød at skrive det i Strikkeglads venner på Facebook. Mh Marianne