...
Hjem » Strikkeopskrifter » Kalcedon

Kalcedon

Skøn cardigan i syv størrelser. Med ret- og vrangmønstre og ribkanter med små snoninger. Der er tilsatte ærmer. Her strikket i ren uld på pinde 4½ mm. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½

Af Pam Sluter

Kalcedon-cardiganen strikkes nedefra og op til skuldrene, som strikkes sammen med en aflukning med tre pinde. Der samles masker op i ærmegabene, og ærmerne strikkes nedad. Forkanterne samles op og strikkes til sidst.

Manchetter, nederste kant og forkanter strikkes i rib med små snoninger. Sweaterens krop og ærmer er i mønstre af ret- og vrangmasker. Begge mønstre har gentagelser på 4 m/4 p (eller omg).

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL). 
Vist i str M med 23 cm bevægelsesvidde omkring brystet.

Mål

Overvidde: 89 (99, 109, 119, 129½, 140, 150) cm.
Længde: 56 (56, 61, 61, 61, 66, 66) cm.

A: Omkreds: 89 (99, 109, 119, 129½, 140, 150) cm
B: Længde nedefra til ærmegab: 38 (38, 41, 41, 41, 43, 43) cm
CÆrmegabslængde: 18 (18, 20, 20, 20, 23, 23) cm
D: Bredde af overkrop: 34½ (39½, 44½, 49½, 52, 57, 62) cm
E: Nakkebredde: 14 (14, 15, 16½, 18, 18, 19) cm
F: Omkreds af overarm: 25½ (25½, 40½, 40½, 45½, 45½, ) cm
G: Ærmelængde: 49 cm
H: Omkreds af manchet: 20½ (20½, 23, 23, 23, 25½, 25½) cm
I: Dybde af V-udskæring: 10 cm

Materialer

Garn

Cascade Yarns Eco+ (100 % naturlig, peruviansk uld; 437 m/250 g); farve: West Point Blue Heather; 2 (3, 3, 3, 3, 4, 4) ngl.

• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Alaska garn

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm, 80 cm eller længere.
Strømpepinde 4½ mm (eller 2 korte rundpinde eller en lang rundpind til magic loop).

Tilbehør

Stoppenål.
4 oplukkelige maskemarkører.
Lange maskeholdere eller garnrester.

Strikkefasthed

16 m/20 p = 10 x 10 cm i vaffelmønster.
20 m/20 p = 10  x 10 cm i rib med små snoninger.
16 m/24 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Strikkefastheden måles altid efter blokning.

Mønstre

Rib med små snoninger
(strikket frem og tilbage, deleligt med 4 m + 2)

  • P 1 (rets): *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 2 (vrangs): 2 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 3: *2 vr, HD*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 4: Gent p 2.

Rib med små snoninger
(strikket rundt, deleligt med 4 m)

  • Omg 1-2: *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 3: *2 vr, HD*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 4: Gent omg 1.

Vaffelstrik
(strikket frem og tilbage, deleligt med 4 m + 2)

  • P 1 (rets): *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 vr.
  • P 2 (vrangs): 2 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 3: Ret.
  • P 4: Vrang.

Vaffelstrik
(strikket rundt, deleligt med 4 m)

  • Omg 1-2: Ret.
  • Omg 3-4: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Forkortelser

HD: Højredrejning over 2 m: 2 r sm, men lad maskerne sidde på venstre pind. Strik den første maske igen. Lad begge masker glide af pinden.
Aflukning med 3 pinde: Laves normalt med de to rets mod hinanden, men her med vrangs mod hinanden for at få en kant. De to pinde lægges vr mod vr. Der lukkes af (med den tredje pind) som ved en almindelig aflukning, men der strikkes gennem masken på forreste og bageste pind samtidig, så de strikkes sammen.

Sådan gør du

Krop

Slå 1 m op, sæt markør, slå 30 (34, 38, 42, 46, 50, 54) m op, sæt markør, slå 62 (70, 78, 86, 94, 102, 110) m op, sæt markør, slå 30 (34, 38, 42, 46, 50, 54) m op, sæt markør, slå 1 m op = 124 (140, 156, 172, 188, 204, 220) m.
Strik ikke rundt, men frem og tilbage.

  • P 1 (rets): 1 r, strik rib med små snoninger til sidste m, 1 r.
  • P 2 (vrangs): 1 r, strik rib med små snoninger til sidste m, 1 r.
  • Forts på denne måde, til du har strikket 20 p af mønstret. Første og sidste m er kantm.
  • Næste p (rets): 1 r, strik vaffelmønster til sidste m, 1 r.
  • Næste p (vrangs): 1 r, strik vaffelmønster til sidste m, 1 r.
  • Forts på denne måde, til du har strikket 14 (14, 15, 15, 15, 16, 16) hele gentagelser af mønstret. Kroppen måler nu ca. 18 (38, 41, 41, 41, 43, 43) cm fra opslagskanten.

Opdeling i forstykker og ryg

  • P 1 (rets): Overhold mønstret og strik 27 (31, 35, 39, 41, 45, 49) m, luk af for 8 (8, 8, 8, 12, 12, 12) m, strik de 54 (62, 70, 78, 82, 90, 98) rygmasker i  mønster, sæt de resterende  35 (39, 43, 47, 53, 57, 61) m på en garnrest til venstre forstykke.
  • Sæt det første hold masker på en garnrest eller maskeholder til højre forstykke.

Øverste del af ryggen

  • Strik 1 vrangp i mønster over rygmaskerne.
  • Forts i mønster, til ryggen måler 18 (18, 20, 20, 20, 23, 23) cm. Slut med en vrangp.
  • Næste p (rets): Strik 16 (20, 22, 25, 27, 30, 34) m i mønster, luk af for 22 (22, 24, 26, 28, 28, 30) m, strik mønster pinden ud = 16 (20, 22, 25, 27, 30, 34) m tilbage i hver side til skulder. Sæt dem på holdere eller garnrester.

Øverste del af venstre forstykke

  • Sæt de 35 (39, 43, 47, 53, 57, 61) m til venstre forstykke på rundpinden og vend rets mod dig. Luk af for 8 (8, 8, 8, 12, 12, 12) m, strik mønster pinden ud = 27 (31, 35, 39, 41, 45, 49) m.
  • Forts i mønster, til arb måler 8 (8, 10, 10, 10, 13, 113) cm fra opdelingspinden. Slut med en vrangp.

V-udskæring

  • Indtagningsp (rets): Strik i mønster til de sidste 2 m, 2 r dr sm = 1 m taget ind.
    Strik  1 vrangp i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 10 (10, 12, 13, 13, 14, 14) gange = 16 (20, 22, 25, 27, 30, 34) m.
  • Forts i mønster, til arb måler 18 (18, 20, 20, 20, 23, 23) cm fra ærmegabet. Slut med en vrangp.
  • Med rets vendt mod dig strikker du stykket sammen med maskerne til ryggens venstre skulder med aflukning med 3 pinde.

Øverste del af højre forstykke

  • Sæt maskerne til højre forstykke på pinden og sæt garnet til med vrangs vendt mod dig (ved ærmegabskanten).
  • Strik mønster, til arb måler 8 (8, 10, 10, 10, 13, 13) cm fra opdelingspinden. Slut med en vrangp.

V-udskæring

  • Indtagningsp (rets): 2 r sm, strik mønster pinden ud = 1 m taget ind.
    Strik 1 vrangp i mønster.
  • Gent disse 2 p yderligere 10 (10, 12, 13, 13, 14, 14) gange = 16 (20, 22, 25, 27, 30, 34) m.
  • Forts i mønster, til arb måler 18 (18, 20, 20, 20, 23, 23) cm fra ærmegabet. Slut med en vrangp.
  • Med rets vendt mod dig strikker du stykket sammen med maskerne til ryggens højre skulder med aflukning med 3 pinde.

Højre ærme

  • Med strømpepinde og rets vendt mod dig starter du midt i den nederste kant af ærmegabet, hvor du strikker 56 (56, 64, 64, 64, 72, 72) m op rundt om ærmegabet. Sæt en markør for at angive omgangsstart.
  • Omg 1: Strik rundt i vaffelmønster.
  • Forts, til du har 2 hele gentagelser af mønstret.
  • Indtagningsomg: 2 r dr sm, ret til 2 m før markør, 2 r sm = 2 m taget ind.
  • Næste 3 omg: 1 r, strik mønster til sidste m, 1 r. 

Bemærk: Når du tager ind, fjerner du masker fra mønstret. Sørg for, at midtermasken ikke flytter sig.

  • Gent de sidste 4 omg yderligere 3 (3, 9, 9, 9, 15, 15) gange = 48 (48, 44, 44, 44, 40, 40) m tilbage.
  • 4 mindste str: Strik en indtagningsomg fulgt af 5 omg i alt 8 (8, 4, 4, 4, -, -) gange = 32 (32, 36, 36, 36, -, -) m tilbage.
  • Forts i mønster, til ærmet måler 41 cm eller 8 cm mindre end ønsket længde.
  • Strik 2 omg ret.
  • Manchetomg: Strik rundt i rib med små snoninger.
  • Forts, til du har strikket 4 hele gentagelser af mønstret.

Luk af i mønster.
Gør det samme med venstre ærme.

Forkanter

  • Med rets vendt mod dig starter du nederst på højre forstykke og strikker 60 (60, 64, 64, 64, 68, 68) m op langs højre forstykke til starten af V-udskæringen, 10 (10, 14, 14, 14, 18, 18) m op langs højre del af halsudskæringen, 22 (22, 24, 26, 28, 28, 30) m op langs nakken, 10 (10, 14, 14, 14, 18, 18) m langs venstre del af halsudskæringen til starten af V-udskæringen og 60 (60, 64, 64, 64, 68, 68) m til nederst på venstre forstykke = 162 (162, 180, 182, 184, 200, 202) m.
  • Næste p (vrangs): 2 r, *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Strik p 1-4 af rib med små snoninger frem og tilbage 3 gange.

Luk af i mønster.

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Blok cardiganen i de rette mål ved at lægge den i blød med en smule uldvaskemiddel, presse overskydende vand ud (uden at vride), lægge den på et håndklæde og fortsætte med at presse vand ud, til den er fugtig, men ikke våd, og strække den i facon. Lad den tørre fladt.

Om designeren

© 2018 Pam Sluter. Original titel Chalcedony. Trykt i Knitty Winter 2018. Fotos: Izzy Sluter. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Pam Sluter.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar