Skøn hue i kysefacon til kolde dage. Strikket i tykt garn på tykke pinde. Den sidder godt på hovedet. Kvasterne kan udelades. Her i 100 % merinould på pinde 6½ og 8 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5½, 8
Størrelse
One size (voksen).
(O.a.: Denne hue kan sagtens laves i børnestørrelse ved at vælge tyndere garn og tyndere strikkepinde.)
Materialer
Garn
Malabrigo Mecha (100 % Superwash marinould; 120 m/100 g); farve 809 Solis; 1-2 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Eskimo
Strikkepinde
Jumperpinde 6½ mm.
Rundpind 8 mm, 40 cm lang.
Strømpepinde 8 mm.
Tilbehør
5 maskemarkører.
Stoppenål.
Strikkefasthed
12 m = 10 cm i glatstrikning på pinde 8 mm.
Forkortelser
HD (højre drejning): 2 r sm, lad m sidde på venstre p; stik højre p forfra ind ml de 2 m, du lige strikkede sm og strik den første m igen. Lad begge m slippe venstre p.
VD (venstre drejning): Med højre p bag venstre p springer du 1 m over og strikker den anden m drejet. Så stikker du højre p ind bagfra i begge m og strikker 2 r dr sm.
Sådan gør du
Slå 80 m løst op på pinde 6½ mm.
- Ribpind 1 (vrangs): *1 vr, 2 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- Ribpind 2: *1 r, 2 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
Strik ribpind 1-2, til arb måler ca. 4 cm, og du lige har strikket p 2. Sæt maskerne over på rundpind 8 mm (strik stadig frem og tilbage).
- Placering af markører (vrangs): 8 vr, sæt markør, 24 vr, sæt markør, 16 vr, sæt markør, 24 vr, sæt markør, 8 vr.
- P 1 (rets): VD x 4, flyt markør, 2 r dr sm, ret til næste markør, flyt markør, HD x 4, VD x 4, flyt markør, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, HD x 4 = 2 m taget ind.
- P 2: Vrang. Flyt alle markører, når du kommer til dem.
- P 3: 1 r, VD x 3, 1 r, flyt markør, 2 r dr sm, ret til næste markør, flyt markør, 1 r, HD x 3, 2 r, VD x 3, 1 r, flyt markør, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, 1 r, HD x 3, 1 r = 2 m taget ind.
- P 4: Vrang. Flyt alle markører, når du kommer til dem.
Strik p 1-4 i alt 3 gange og derefter p 1-3 endnu en gang. Der skal nu være 16 m tilbage mellem din første og anden markør og 64 m i alt.
Strik rundt herfra. Sæt en markør for omgangsstart. Samlingen bliver pænere, hvis du bytter om på første og sidste m. Forts således:
- Omg 1: Ret. Flyt ekstra markører, når du kommer til dem.
- Omg 2: VD x 4, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, HD x 4, VD x 4, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, HD x 4.
- Omg 3: Ret. Flyt ekstra markører, når du kommer til dem.
- Omg 4: 1 r, VD x 3, 1 r, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 1 r, HD x 3, 2 r, VD x 3, 1 r, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 1 r, HD x 3, 1 r.
Strik omg 1-4 i alt 1 eller 2 gange (jeg strikkede 2; huen bliver en smule lavere, hvis du nøjes med 1). Strik omg 1 igen.
- Indtagningsomg 1: VD x 3, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 3, VD x 3, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 3 = 60 m.
- Indtagningsomg 2: Ret.
- Indtagningsomg 3: 1 r, VD x 2, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 2, 2 r, VD x 2, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 2, 1 r = 56 m.
- Indtagningsomg 4: Ret.
- Indtagningsomg 5: VD x 2, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 2, VD x 2, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, HD x 2 = 48 m.
- Indtagningsomg 6: Ret.
Du er sikkert nødt til at skifte til strømpepinde nu.
- Indtagningsomg 7: 1 r, VD, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD, 2 r, VD, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD, 1 r = 44 m.
- Indtagningsomg 8: Ret til første markør, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, ret omg ud = 40 m.
- Indtagningsomg 9: VD, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD, VD, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, HD = 36 m.
- Indtagningsomg 10: Ret til første markør, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, ret til næste markør, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, ret omg ud = 32 m.
- Indtagningsomg 11: 1 r, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, ret til 2 m før næste markør, 2 r sm, flyt markør, 2 r dr sm, 1 r = 24 m.
- Indtagningsomg 12: VD, fjern markør, 2 r dr sm x 2, 2 r sm x 2, fjern markør, HD, VD, fjern markør, 2 r dr sm x 2, 2 r sm x 2, fjern markør, HD = 16 m.
- Næste p: Strik de første 4 m i omg og flyt de følgende 8 m til en strømpepind (skal sys sammen med maskesting). Flyt de sidste 4 m plus de 4, du lige har strikket, over på en anden strømpepind.
Færdiggørelse
Sy de sidste 16 m sammen med maskesting. Hæft ender og blok huen, hvis du ønsker det. Lav kvaster. (O.a.: se fx her) og sæt dem fast til de nederste hjørner.
Om designeren
© 2016 Gretchen Tracy. Original titel She’s a Betty Bonnet. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Gretchen.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.